Naboens postkasse

Tillad os at præsentere... Naboens postkasse.

Selve postkassen er vist samme model som vores egen, men som I ser har man været lidt mere krea med opsætningen.

Desværre må vi meddele at naboen ikke udviser helt den samme iver hvad angår vedligeholdelse af postkassen. Den opmærksomme læser har sikkert allerede bemærket at postkassen på billedet her står åben. Det er ikke os, der har været luskede og åbnet den for at være paparazzier - næh, nej. Faktisk kan vi ikke huske, hvornår vi sidst har set den lukket. Det må være overraskende besværligt at skaffe og/eller montere den manglende reservedut.

Og med denne hårrejsende spændende præsentation åbner vi for en længere kavalkade af postkassepræsentationer .. so stay tuned!

Memorial Day

Herovre er denne weekend Memorial Day-weekend, idet mandag er Memorial Day, som udgør dette kvartals ekstra fridag. Tanken med dagen er vist, at man skal mindes og hylde landets faldne krigshelte, men de fleste går vist bare på udsalg og holder barbecue i haven. Man skulle ellers mene, at de for tiden havde god grund til at mindes deres tabte soldater!

Campus var temmelig øde allerede fredag, da de fleste var taget hjem på forlænget weekend. Desværre har Tues vejleder brug for nogle resultater til en konference om ganske få uger, så vi udskyder muligheden for at tage et par sammenhængende fridage – og dermed en udflugt - lidt endnu.

.

Tue holder dog for en gangs skyld fri hele søndagen, da han har aflyst sin søndagaften-undervisning - af respekt for de faldne naturligvis ;-) - og Lisbeth har fri fra sit fransk-kursus på mandag, men det kommer nok ikke til at rykke helt rundt på rutinerne. Det kunne måske være rart med almindelige jobs, hvor de her officielle fridage faktisk ville genindtage deres betydning som netop fridage…

Husets have

Inden det er for sent vil vi godt lige præsentere vores pergola, som vi lige nu sidder under og blogger. Ikke at vejret ligefrem betinger at vi sidder under den, da himlen er grå her først på søndagen.

Der er dog masser af liv i haven for tiden, da en af de nyligt udsprungne buske tiltrækker fuglemødre med (næsten) flyvefærdige unger i hobetal. Der er nærmest kamp mellem de forskellige fuglearter, det ser dog ud til at de små stærelignende sorte nogle vinder over både den flotte gyldne og kolibrierne.

Endelig er der nabolagets magre hvide kat, som ofte går en tur på toppen af plankeværket og som vi i øvrigt mistænker for at stå bag de fuglerester vi af og til må feje op rundt om huset.

Den opossum ('Virginia pungrotte' - tak til wikipedia) vi observerede tidligere har vi dog ikke set noget til på det sidste.

Fra en hårdtarbejdende kemikers logbog...

Beskeden som Tue jo er, ville han helt sikkert ikke selv poste denne blog, men så er det jo godt at han – og ikke mindst I andre - har mig!

Tue er nemlig blevet tildelt æren af at være ’UCSB Affiliates Fellow’ i efteråret. Det betyder, at den nævnte forening har fundet, at hans afhandling er værd at støtte med en slat legatpenge – der godt nok falder i professorens store lomme – og altså den fine titel.

.

Med tildelings-brevet fulgte en lovning på invitation til en reception i efteråret, så til den tid følger formentlig mere om denne sag.

Så er det officielt: vi er en familie!

I torsdags underskrev vi en kontrakt på en toværelses lejlighed i et af universitetets familie-lejligheds- komplekser, så fra den 13. juni skal vi bo i "West Campus Family Housing".
Det er dejligt sådan at skulle flytte 'rigtigt' sammen og også lidt vildt, at vi nu skriftligt har indgået en fælles kontraktlig forpligtelse på en månedlig tilbagevendende udgift.

Vi har været nede og spionere hos en af Tues laboratoriemakkere, der allerede bor i komplekset, og det ser fint ud. Til vores store glæde indeholder lejligheden som standard både komfur MED ovn, køleskab, en mindre fryser, garderobeskabe, masser af køkkenskabe og gardiner. Dog får vi sikkert en del gulvplads i lejligheden, for vores hidtidige møblement består af en seng, et skrivebord og nogle reoler. Vi må lige se om ikke vi kan klunse nogle stole et eller andet sted – f.eks. har vi overvejet om Ben mon vil opdage det, hvis vi flytter den ene af hans to sofaer med!

Udover savnet af sofaerne er et andet minus ved at forlade huset, at vi så skal tage afsked med avocadotræet. Det betyder bl.a. at fotodokumentationen af avocadotræets blomstrings-cyklus må droppes – med mindre at vores hidtidige bofæller inviterer os forbi med jævne mellemrum hen over sommeren.

Uanset disse ulemper glæder vi os nu til at flytte, og Tue er allerede begyndt at overveje, om der i den anledning skal ske drastiske ting med hans Tetris-spillekonsol! Men mon ikke at den også ender i lejligheden indtil videre....

Cyber-sickness

Torsdag i den forløbne uge havde vi meldt os til en seance på psykologisk institut under den lokkende titel: "How couples interact in cyberspace". Udover oplevelsen ved at bevæge sig ud i den virtuelle verden og muligheden for at finde ud af hvordan VI interagerer i cyberspace, ville vi også blive begavet med 15 dollars - hver!

Inden seancen gik i gang skulle vi bl.a. skrive under på, at vi ikke led af nævneværdige epilepsi-tendenser, der kunne resultere i et alvorligt anfald af cyber-sickness! Ja, det skal man åbenbart også til at tage sig i agt for, når man bevæger sig rundt i den verden.

Efter at være blevet adskilt af hver vores psykologi-studerende og efter at have udfyldt 30 minutters spørgeskema om os selv og vores parforhold blev vi begge iført sådan en virtual-reality-hjelm som man ser på film. Desværre involverede testen ikke handskerne!

Tue var til sin egen begejstring blevet udvalgt til at lave et slags scrabble-spil ("Boggle"), mens Lisbeth i det andet rum regnede med at han i den virtuelle verden skulle hjælpe hende med at gå over en dyb kløft. Som Tue havde forudset - og derfor SLET ikke tænkte på under sit spil - klarede hun nu opgaven udmærket på egen hånd, og vi kunne vist derfor ikke bidrage til forsknings-tesen om, at moralsk support fra en kæreste/mand hjælper til at klare stressende og udfordrende opgaver.

Den mest udfordrende del af seancen opstod så, da vi skulle udfylde kvitteringen for modtagelsen af de 15 dollars. Udover helt utroligt mange blanketter (dvs. 3) for så lille en sag, skulle vi opgive vores social security nummer. Da Lisbeth jo af mange årsager ikke har sådan et, var Tue i det andet rum lidt bekymret ved DENNE del af eksperimentet, men også her viste hun selvstændigt initiativ, da hun slap afsted med at opgive sit danske person-nummer!