Vaskebjørnen

En aften da vi kom halvsent hjem, hørte vi det pusle fra affaldsrummet ved siden af vores cykel-
stativ. Det viste sig at være en natlig renova-
tionsteknikker, der var i færd med at inspicere containeren. Den virkede ikke ud-
præget inter-
esseret i vores indblanden, men vi holdt dog også god afstand, da hundegalskab efter sigende ikke er helt sjældent blandt områdets mange vaskebjørne. Vi hev kameraet frem og knipsede løs, hvilket fik den til at kravle fra containeren op på muren ved siden af. Der orkede den så ikke at flytte sig fra igen, for den sad der stadig da vi gik i seng.

Kammerjunkere, koldskål og kærlighed

Nu da det endelig er blevet sommer her i Santa Barbara på den der tilregnelige måde, hvor solen skinner både morgen og aften, så man hver dag kan regne med at kunne cykle både til og fra uni med bare arme - og kun medbringe trøje til at have på indendøre (!) - havde vi lyst til koldskål.

Det er muligt at det er den lette dessert-løsning i Danmark, men herovre involverede projektet både indkøb af bageplade, bagning af kammerjunkerne og naturligvis piskning af koldskålen. Selvom salmonella tilsyneladende ikke er et problem - i hvert fald ikke et der bliver advaret om i stor stil - valgte vi alligevel den sikre løsning og afprøvede en opskrift uden æg. Det blev udmærket - også selvom vi havde glemt at købe citron og derfor tilsatte grapesaft i stedet.

Kammerjunke-bagningen var derimod et lidt større projekt; som nævnt måtte vi først ud og købe en bageplade - den slags følger åbenbart ikke automatisk med ovnene herovre. Derudover blev det hele lidt besværliggjort af at Karolines opskrift ikke angav nogen temperatur-indstilling. Det matcher imidlertid ret godt til vores ovn (se billedet til højre) så bortset fra lidt svedne undersider, lykkedes kammerjunke-projektet i hvert fald godt nok til, at vi godt kan forsøge os igen.

Mandag havde vi Malati og hendes mand Rajesh til middag, og da de også blev udsat for koldskålen (og kunne li' det), er næste koldskåls-seance dog pt. udfordret af, at vi nu er løbet tør for vanillesukker. Ak ja, ingen har lovet at det skulle være let...

Den Solide Postkasse

Her har vi et postkassedesign, der er til at forstå - solidt!

Måske dog en anelse på den bastante side. Der skal nok mere end et enkelt stampet heksehyl til for at få denne postkasse splittet ad. Men man kan selvfølgelig heller ikke vide hvilke skumle al-qaeda typer, der lurer bag palmerne og blot venter på den rette lejlighed til at terrorisere en postkasse.

Bemærk i øvrigt at det er husnummeret, der er skrevet på bed-kanten! Mulholland Drive er en meget lang vej... Dog er husnummer-systemet ikke et udtryk for antallet af huse på vejen, men et sindrigt system der angiver afstanden ind til bymidten. Dette skulle angiveligt lette orienteringen, men som regel er det nu snarere mere forvirrende end ligefremt nyttigt for en dansker, der er vant til systemet derhjemme.

Andy made fame famous

Som blog-illustrationen måske lader antyde, var vi i går aftes til Andy Warhol-aften på universitetet. I anledning af at der åbner en Warhol-udstilling på universitets kunstmuseum var der dobbelt film-forestilling med 'Superstar' og 'I shot Andy Warhol'. At se to film om Warhol - godt nok hhv. en dokumentar og en spille-film - lige efter hinanden var måske nok lidt i overkanten. I hvert fald er vi nu fuldt ud klar over at der kom smukke mennesker på hans 'Factory' og at de tog stoffer!
Vi venter nok lige et par uger med at hente 'Factory Girl' hjem på vores Netflix-ordning...

Bolig-update

Udover at vi netop nu venter på at Malati kommer med et gulvtæppe til os, skal der ikke ske meget mere her i lejligheden nu da Lisbeth har slået sig til tåls med den sofa, der blev efterladt af udflyttende naboer lige uden for vores dør.
En dejlig enkel og ikke mindst billig løsning på sofa-problematikken!

Tues spisebords-projekt nåede en lykkelig afslutning, da han opgav at skaffe reservedele fra www.ikeafans.com (ja, den er god nok - tjek selv efter!) og i stedet fandt på en alternativ løsning med nogle STANDARD-skruer med det resultat, at bordet nu står godt og stabilt i vores stue.

Derudover har vi - naturligvis på Lisbeths initiativ - anskaffet os et USA-kort til at pryde væggen, så nu skulle vi gerne én gang for alle få styr på de 50 stater og deres hovedbyer! Tue er blevet mindst ligeså glad for anskaffelsen som Lisbeth - som Troels siger: der er vel også lidt geografi i kemi...

Strandtur

Nu da vi bor lidt tættere på stranden har vi sat os som mål at komme der lidt oftere - at gøre en indsats for at bruge stranden noget mere. I går tog vi så lige ned at soppe i dagens sidste times sollys. Da vi ikke havde kameraet med må I nøjes med billeder i en lidt lavere opløsning - sådan som Tues telefon kan levere dem. Bemærk i øvrigt på billedet midt i kollagen hvordan en lokal havde sikret sine sandaler samtidig med sin cykel.
Vi kom aldrig længere ud end til knæene, men der var nok de første 20 surfere i vandet på det stykke strand. Da vi kom hjem måtte vi så konstatere at vi havde fået lidt olie på fødderne, men den slags kan jo slides af.

Swin with Phyn!

Noget det mest bemærkelsesværdige ved denne postkasse er den totale mangel på antydning af at ejeren i sin baghave driver babysvømmeskolen Swim With Phyn. Det kan selvfølgelig hænge sammen med at postkassen er et levn fra tidligere ejere, da vi inden Phyn's komme observerede at huset var til salg på ebay (!) - det var sat til den ydmyge sum af $1.000.000, men så har det også rigtigt flotte marmorbadeværelser.

Bortset fra det er det naturligvis imponerende at have en postkasse kun af træ og som ikke kan lukkes.

Som vi senere vil følge op på er det i øvrigt ikke den eneste postkasse på disse kanter der mest af alt ligner en lade.

Idé-mangel i Hollywood?!

De sidste par år må have været vanskelige for Hollywoods manuskript-forfattere, for på et tidspunkt for nyligt gik der nærmest kun 3'ere i vores lokale biograf: Pirates of the Caribbean 3, Oceans 13, Spiderman 3 og Shrek 3. Der var dog også nogle enkelte 4'erne imellem: Die Hard (med den ydmyge titel: Live free or DIE HARD) og ikke mindst TMNT IV.

Og sørme om ikke at der er premiere på Harry Potter 5 på onsdag!

Pyroteknisk begivenhed!

I går var det jo den 4. juli - amerikanernes afhængighedsdag.

Vi var blevet gjort opmærksom på dagen allerede i sidste uge i form af den notits ovenfor, der advarer om at der vil være fyrværkeri fra kl. 21 til 21.23 (!) i vores mest nærliggende park. Det er åbenbart en del af fyrværkeri-paragraffen at naboerne skal advares, når nogen har bestilt fyrværkeri - den slags er jo ikke tilgængelige for almindelige dødelige herovre - men vi bor faktisk ret langt fra parken, så vores hus ville ikke ligefrem være i stor risiko for at få en raket gennem taget, men nu kan vi da i hvert fald ikke sagsøge for manglende advarsel...

Vi fejrede dog dagen ved at tage ind til Santa Barbara i stedet - der var nemlig også blevet advaret om hoppeborge, ansigtsmaling og flamenco-dans i parken! Vi indledte aftenen med at spise crepes på Pacific Crepes, hvor vi fik god anledning til at teste vores fransk-evner, da tjeneren indledte med at tale fransk til os! Tue fik både bestilt cider, fransk løgsuppe og to fine crepes (gedeost, valnødder og prosciutto + laks, spinat og portobello svampe) til os. Da de havde både creme brulée og profiteroles på menuen, var vi jo næsten nødt til at teste dem også. Egentlig en meget uamerikansk gestus sådan at spise et fuldstændigt fransk måltid på deres nationaldag, men i det mindste lukkede restauranten tidligt, så også personalet kunne komme ned på stranden og se fyrværkeri.

Vi var overraskede over, HVOR meget santa barbarianerne fylder, når de alle befinder sig på stranden og især, da vi bagefter alle sammen gerne ville gå under motorvejsbroen samtidig! Fyrværkeriet var naturligvis primært blåt, rødt og hvidt, men ellers var det ikke en specielt mindeværdig oplevelse i sig selv. Men det var dejligt at stå på molen og kigge ind over bjergene, mens solen gik ned - og da vi så også liiiiiige nåede bussen hjem, var det faktisk en ret vellykket aften.

Myrer!

Da vi vågnede torsdag i sidste uge måtte vi konstatere at der i nattens løb var blevet oprettet en motorvej på vores badeværelse. Mere præcist en myremotorvej fra ydervæggen forbi toilettet, rundt om bademåtten og hen til vores skraldespand.

Den slags melder man naturligvis til kontoret (hvilket inkluderer underskrift på at de har lov til at gå ind i lejligheden for at kigge på problemet) og håber på det bedste. Da vi kom hjem torsdag eftermiddag fandt vi vores førnævnte skraldespand udenfor døren, en note om pest control og en hel masse døde myrer på vores badeværelsesgulv. Det så imidlertid ikke ud til at de havde gjort noget særligt for at stoppe den sprække myrerne var kommet ind ad så nu er vi lidt spændte på om de vender tilbage...

Netfreaks - Netfilms - Netflix

Da vi her i den nye lejlighed ikke har noget tv og heller ikke har tænkt os at anskaffe et, har vi meldt os ind i den fantastiske opfindelse: Netflix. Der er et slags dvd-kædebrev, som dog adskiller sig fra barndommens tyggegummi-kædebreve ved: 1) faktisk at resultere i modtagelsen af det lovede (her dvd'er), 2) at man selv kan bestemme hvilken smag (læs: titel) man vil modtage, og 3) at der bliver sendt emails om hvornår man kan forvente at finde noget i postkassen. Godt nok må vi så også betale 14 dollars pr. måned for tjenesten, men vi er vilde med konceptet!

Mere praktisk går det ud på, at når vi har set den tilsendte film, returnerer vi den portofrit i den medfølgende retur-kuvert, og to dage senere modtager vi så den næste film fra vores liste på internettet, som vi selv kan holde opdateret og ændre rækkefølgen på. Resultat: ingen udlejede film, ingen afhentning og aflevering, og dermed heller ingen bøder. I tillæg kan man også se 14 timers film online - dog fra et relativt begrænset udvalg - så man ikke risikerer at være underholdningsløs, hvis man ikke har styret sine to dvd'er godt nok til at have en uset film liggende. Denne del af aftalen har vi dog ikke lige fået afprøvet endnu.

Smart, smart, smart - og udover film kan man endda også få hele sæsoner af tv-serier. Lisbeth glæder sig f.eks. til at få set et mere sammenhængende forløb af 'Six Feet Under', da denne skønne serie jo ellers kun blev sendt sent om aftenen (læs: natten!) på dansk tv.