HH7: Orchidland

Da vi bestilte nogle nætter på et bed&breakfast i Puna distriktet insisterede indehaverne på at vi skulle ankomme senest kl.18, hvilket vi til at begynde med undrede os en del over. Da vi kom frem til byen Kea'au og begyndte at køre efter de udleverede anvisninger begyndte vi dog at forstå hvorfor det måske er tilrådeligt at køre dertil i dagslys første gang man skal finde det. Pludselig befandt vi os nærmest i en skov. En skov, der vel at mærke var gennemskåret af snorlige og på hinanden vinkelrette småveje (øøh, undskyld.. avenuer naturligvis) der tilsyneladende kun var asfalteret lige præcis langt den serie af højre- og venstresving vi fulgte.

Blues For The Red Sun

I store dele af august op-
levede vi et vejrmæssigt fænomen som optræ-
der især på denne årstid her i Califor-
nien.

Man bemær-
ker at sol-
lyset har en lidt usædvan-
lig orange glød - minder lidt lyset lige omkring solopgang og -nedgang, men det er unægteligt lidt besynderligt midt på dagen. Man bemærker også at der daler fine små hvide (eller lyse grå) partikler som danner et tyndt lag over alt - på folks biler, på ens cykel og måske i vindueskarmen. Da indser man at det er aske, og det vejrmæssige fænomen hedder skovbrandsvejr.

I august oplevede vi det som sagt en del, ikke mindst fordi der var en brand løs i Los Padres National Forest umiddelbart på den anden side af de nærmeste bjerge - den såkaldte Zaca brand, der startede d. 4. juli (nej, ikke af vildfarent fyrværkeri, men derimod en gnist fra en vinkelsliber) og først var helt under kontrol d. 2. september.

HH6: Flamingopost

Ikke så langt syd for Captain Cook på Kona kysten bemærkede vi en dag denne postkasse, som vi især gerne vil rose for dens gennemførte design (bemærk reden ved flamingoens fødder).

Det er nok også svært for post- og andre bude troværdigt at påstå de overså netop denne postkasse.

Faktisk så vi slet ingen flamingoer af kød og blod på Hawaii. Der var til gengæld et rigt udvalg af mindre fugle.

HH5: Tørstig?

Umiddelbart kan man godt føle sig lidt langt fra civilisationen når man står i Volcano National Park og kigger ned i Kilauea Caldera: et krater på omkring 15 kvadratkilometer, hvor der for ca. 100 år siden var en sø af flydende lava. Deri ser man et indre endnu dybere krater, Halema'uma'u krateret, hjemsted for vulkangudinden Pele, og de fleste sprækker i jordoverfladen afgiver en strøm af damp, regnvand opvarmet af bjerget selv. Flere steder bider det godt i næsen - flygtige svovlforbindelser, der fjerner enhver tvivl man måtte have haft om at de gule aflejringer man ser på kraterets sider faktisk er svovl.

Så er det jo rart at kunne vende sig om og se en af de let genkendelige lastbiler fra Coca Cola tøffe afsted på Crater Rim Drive...

HH4: Fiskekassen

Det er en særlig dag på bloggen i dag: Dette er nemlig den første ikke-
Californiske postkasse vi viser frem her på bloggen.

Denne hawaiianske postkasse befandt sig på anden af vejen fra Kahalu'u Beach, hvor vi første gang havde snorklerne fremme. Fisken er omtrent lige så farvefuld som dem vi så i vandet men en hel del større.

Det ændrer unægteligt lidt på Nemo's nuttede image at han her ses i gang med at sluge en postkasse.

HH3: Papakolea - stranden med grønt sand

Én blandt mange grunde til at valget for ferien faldt på Big Island af alle de hawaiianske øer, var for Lisbeth især udsigten til at besøge stranden med grønt sand - et dejligt geologisk udslag af øens vulkanske aktiviteter.

Stranden ligger sådan lidt til venstre for USAs sydligste punkt - meget sigende kaldt 'South Point' - og kræver en god times vandring udover flad lavamark med passatvinden lige i ansigtet.

Vi forsøgte faktisk at starte tidligt for at undgå den værste hede, men grundet diverse oplevelser på vejen, blev det faktisk lige omkring middag, før vi fik startet... tsk, tsk.

At Lisbeth slog sin fod til blods på en lavasten allerede fra starten, hjalp ikke just på den gode oplevelse af vandringen, men det var bestemt besværet værd. Og heldigvis havde vi jo medvind på vejen tilbage.

Inden vi nåede helt ud til selve stranden, kom vi forbi dette sted (foto ovenfor), hvor det grønne sand smukt blander sig med en stribe rødt.

Sandet på stranden var ikke helt så grønt, idet olivinen (som er de grønne mineraler) er mere blandet med sort sand, men det var meget tydeligt anderledes end de sorte sandstrande, og ved nærmere eftersyn glimtede olivinen igennem som en slags guldstøv i de sorte sandkorn.

3 gode ting ved vores lejlighed

Inden vi flyttede fra huset, var der især 3 ting ved at bo for os selv, som vi glædede os til:

1. at kunne gå på badeværelset uden tanke for om der er optaget
2. at have mulighed for høre musik når vi laver mad, bager mm.
3. at slippe for den konstante baggrundsstøj fra fjernsynet

Her tre måneder efter flytningen glæder vi os stadig over alle 3 ting :-)

Her bor vi altså!

I denne uge fik vi endelig sat et navneskilt på vores hoveddør, så vi kan signalere til gæster, at de er kommet til den rigtige dør.

HH2: Første møde med Hawaiis fauna

Morgenen efter vores ankomst i mørke var vi meget spændte på at komme ud og se, hvad det egentlig var for et sted, at vi var havnet. Vi kørte derfor fra vores behagelige Bed&Breadfast ned mod havet, hvor vi ville lægge ud med den første snorkle-tur i den rolige Kahalu'u bugt.

På vejen gjorde vi stop ved et fantastisk udsigts-punkt, hvor man kunne se ned over skrænten med bananpalmer, lavasten og ud over havet.

Ret hurtigt fik vi øje på to gekkoer, der klatrede rundt på et nærtstående træ og følte os i første omgang heldige over at have fået øje på dem. Da vi fik set bedre efter, var træet imidlertid helt fyldt med disse små fyre, der tilsyneladende er ret vilde med træets frugter: de såkaldte noni frugter. Ifølge GeckoWeb (!) er der tale om Gold Dust Day Geckos, der alle stammer fra otte gekkoer, som en studerende slap ud på University of Hawaiis campus i 1974.

HH1: Pu'uhonau o Honaunau strand

Så er vi kommet så langt i billede-sorteringen, at vi kan blænde op for bloggens nye kategori: Hawaii Historier!
Da vi selv synes at lange, kronologiske ferieberetninger er ret kedelige at læse, vil vi skrive om et blandet udvalg af små og store begivenheder fra turen, som først og fremmest vil være styret af, hvilke billeder vi har lyst til at vise.

Første indlæg viser stranden ved øens sidste tilbageværende pu'uhonua, dvs. et helle-sted.

Det var en vigtig del af den gamle Hawaii kultur, at de der brød et tabu - som ellers blev straffet med dødsstraf for at imødegå gudernes vrede - kunne få en ekstra chance, hvis det lykkedes dem at nå frem til en pu'uhonua inden deres stamme slog dem ihjel. Hvis de nåede frem til pu'uhonuaen, gennemgik de en ceremoni og kunne derefter trygt vende tilbage til landsbyen. Pu'uhonauen fungerede også som hellested for børn, kvinder og gamle under krige, idet alle respekterede deres funktion.

Området ligger meget smukt ud til vestkysten, og er omgivet af et stort rev, kaldet 'Two Step', som nogle dage efter dette besøg gav os en dejlig snorkle-oplevelse. Denne dag begyndte det nemlig kort tid efter dette billede at styrtregne, og da vi havde stået 20 minutter under en palme (et i øvrigt ikke særlig effektiv værn mod troperegn) og derpå sidddet 20 minutter i bilen også, uden at der var udsigt til opholdsvejr, opgav vi videre udforskning og kørte hjem.

Have-Nyt

I har jo sikkert alle ventet utålmodigt på at vi kom hjem, så I kunne høre nyt fra haven.

Hr. Egern har tydeligvist taget på, mens det 'nye' egern er ligeså tynd som tidligere og også stadig bliver jagtet lidt rundt af ham.

Ved gårsdagens inspektion kunne vi konstatere, at korianderen ikke kunne klare sig 10 dage uden vand. Vi håber dog at den kommer sig med lidt kærlig pleje. Derimod har både basilikum, oregano og timian klaret ferien i fin stil.

Forhavens kolibri har også været forbi flere gange, men er sædvanen tro pløkumulig at fotografere, og så var der i dag også besøg af en helt ny gæst: en lille spætte, som ifølge fuglebogen er en Downy Woodpecker.

Hulapigens foretrukne kaffe

Her til morgen landede vi i Santa Barbara igen; hjembringende denne skønne - og vist også vores eneste - souvenir fra Hawaii.

Vi er lidt for trætte til at være rigtig inspirerede til at skrive her på bloggen lige nu, men mere skal nok følge sidenhen. I hvert fald er Tue allerede gået i gang med at sortere lidt ud i de 595 billeder, han fik knipset derovre.

Vi kan dog lige orke at give nogle stikord fra turen: lavasten, vand, adskillige klimazoner, skildpadder, rokker, olivinstrand, orkidéer, macadamianødder, farverige fisk, stjerner, malasadas og cabriolet.

Og sørme om ikke at der også blev fundet skønne modeller til indlæg i postkasse-temaet!