Vejret én gang til

Husker I dette grå vejr, da vi havde novembers første hold gæster fra DK? Da Caroline og Martin forrige weekend kørte fra San Francisco mod Santa Barbara tiltog tågen propertionalt med deres nærhed hertil, så fremover er det altså slut med gæster fra Danmark, hvis de medbringer kedeligt november-vejr!

En anden grund til at det nu er slut med med gæster er, at vi har smidt gæste-madrassen ud. Udover at stuen føles større, har det også den fordel at vi så kan tænde for varmen. Madrassen havde nemlig plads foran det gas-brændende varme-apparat - nok ikke så godt at tænde det i umiddelbar nærhed af nylonstof...

Når vi ikke har danske gæster, er vejret nemlig ganske skønt om dagen - stadig omkring de 20 grader, men om aftenen kan det virkelig begynde at mærkes at det faktisk er vinter. Lisbeth havde sågar Tues vanter på den anden aften da vi cyklede hjem.

I første omgang virkede varme-apparatet dog ikke, men efter besøg af hele to viceværter/håndværkere, en ny termostat og lidt gas-udslips-lokalisering i dag er der nu blus på dyret.

Malede Postkasser 1

Vi er jo unægteligt faldet lidt af på den med postkasserne på det seneste, men her vender vi stærkt tilbage med et helt lille udvalg af malede postkasser fra vores gamle kvarter.

Blomster er et ret gennemgående tema, men vores favorit er måske frøen - der her kigger frem mellem strelitziaerne (paradisfugleblomsterne).

Postkassen i øverste højre hjørne er i øvrigt den der ser mest hjemmemalet ud og de 2 til venstre har vi set flere eksemplarer af.

Opfølgning på Thanksgiving

Vores thanksgiving-middag blev en halv-omfattende affære, da det viste sig at adskillige af kemi-drengene ikke havde planer for dagen. Der blev derfor arrangeret sammenskuds-gilde i Ralphs (ny tysk ph.d.studerende) ét-værelses lejlighed.

Eftersom 3/4 dele af gæsterne var ikke-amerikanere fik vi instrukser fra Ralphs amerikanske kæreste om den helt autentiske menu, og efter prøvesmagningen kunne hun konstatere, at det var lykkedes fint.

Vi fik:

Kalkun - Ben havde indkøbt et 6,5 kg dyr som iflg. kalkunberegninger på internettet burde mætte 20 personer, men der var nu ingen rester. Tilberedningstid: 5 timer.

'Stuffing' - brødstykker, valnødder, rosiner, selleri, oliven og løg som mod forventning blev tilberedt udenfor kalkunen. I kalkunen var i stedet stoppet gulerødder.

Green bean casserole - en ovenbagt ret af grønne bønner i fløde-champignon sovs. Meget dejligt bekendtskab.

Kartoffelmos - Tue havde stået for den del af menuen og peppet den lidt op med forårsløg og cremefraiche.

Tranebærsovs og brun sovs - mod forventning var tranebærsovsen kold og formet efter den dåse den havde ligget i. Tue havde derimod lavet en fin brun sovs på kalkun-skyen.

Majsbrød og almindeligt brød - majsbrød er et lidt muffinagtig og sødt brød, og Zarko havde skam selv bagt hvedebrødet.

Æggesnaps - før de rigtige desserter blev denne mærkværdige drik sat på bordet. Lad os sige at det ikke er en tradition vi tager til os!

Græskartærte og cheesecake - græskartærten er naturligvis den autentiske dessert, men da Tue jo kender Lisbeths forbehold overfor denne grøntsag, havde han forslået at hun lavede en cheesecake som supplement - hvilket især Ben og Martin var utrolig glade for. Græskartærten blev da heller ikke spist helt op..

Dertil supplerede Caroline og Martin dejlig vin, bl.a. den populære Coppola-rødvin :-)

Det blev en fin aften, selvom vi stadig ikke helt forstår hvorfor denne dag, hvor man taknemmeligt husker, at de første nybyggere overlevede første vinter på mad-donationer fra indianerne, ligefrem skal fejres, når man tænker på hvad takken sidenhen var...

Happy Thanksgiving

For tiden tales der om vejret i Californien

I dag gør Universitetsavisen sig lystig over, at man for tiden taler om vejret her i Californien. Det er jo ikke det mindste usædvanligt for et par danskere (hvorfor vi jo også tager emnet op her), men der er grund til at tale om vejret. Da Heidie og Mads besøgte os forrige weekend, var vejret nemlig sådan her (og jo, billedet er faktisk i farver!):

Tyk, tyk tåge, så man hverken kunne se bjergene eller havet. Et par enkelte eftermiddage lettede tågen dog så meget, at man kunne se at solen var oppe bagved, så der var håb forude.

I denne uge har solen så taget revanche. Så meget, at det faktisk er for varmt at sidde i solen og spise frokost. Vi skal nok gøre vores bedste for at nyde sådan et dejligt novembervejr; vi har nemlig også hørt, at det sneede i Geneve i går…

Her er dog også stadig lidt efterårsagtigt; i hvert fald er der ét træ på campus som skifter farve:

Lofts-melonen

Forleden fik vi besked om at der ville komme nogle håndværkere og installere nye lamper i og omkring lejligheden. Dette skulle være af hensyn til sikkerhed og strømforbrug. Det første vi bemærkede var at de nye lamper er en del kraftigere end de gamle, f.eks. får man nu det indtryk at der nemt kunne optages en film ude på badeværelset.

Den nye lampe på terrassen fik vi at vide var med indbygget sensor, så vi kunne bare lade kontakten være tændt hele tiden. Dette troede vi naturligvist naivt betød motion sensor, så lampen tændte når man bevægede sig ud på terrassen om aftenen. Det viste sig at det i stedet betød lysniveau sensor, hvorfor den er tændt hele natten - meget energibesparende, ikke sandt?! ... men nu har vi alligevel slukket på kontakten da denne lampe også giver et afsindigt skarpt lys.

Den nye loftslampe i stue/køkken-området giver også et lidt kraftigere lys end den gamle, men det mest mærkelige ved den er nu at det nu ser ud som vi har en kæmpestor mælkehvid mælkekirtel midt i loftet...

SB er for Santa Barbara

Lisbeth har for ganske nyligt opdaget, at de ’alfabet-kriminalromaner’, som Sue Grafton skriver, faktisk finder sted her i Santa Barbara. Nysgerrigheden var vakt, og Lisbeth fik første bind i serien købt hjem - en ret letlæst men dog ganske underholdende sag, naturligvis især pga. steds-beskrivelserne.

Grafton lader godt nok sin privatdetektiv, Kinsey Millhone, bo i byen ’Santa Teresa’, men beskrivelserne af selve byen og bydelene ’Montebello’ og ’Horton Ravine’ passer meget præcist på både Santa Barbara og bydelene Montecito og Hope Ranch, og alle mindre lokale steder optræder ved deres eget navn (bl.a. Lompoc, Ventura og Thousand Oaks for de af jer der er lokalkendte).

Så hvis nogen har lyst til at læse en fiktions-beskrivelse af vores område er det bare med at hente ’A for Alibi’ på biblioteket.

Om Lisbeth når hele vejen igennem alfabetet – foreløbigt er udkommet til og med ’T’ – må tiden vist vise, men hun er da fristet til at læse et par bind mere for at se om byen fortsat bliver beskrevet mere eller mindre indirekte.

Mere om vores valgdag

Her hvor I går ind på den danske valgdag, kan vi lige fortælle lidt mere om vores.

Pga. Halloween ville vi gerne nå tilbage til SB igen inden aften, men vi fik dog lidt mere ud af turen til LA end blot besøget på konsulatet.

Vi benyttede nemlig lejligheden til at besøge Page Museum. Hvor museumsparken ligger nu var der i tiden omkring sidste istid en asfalts-pøl, hvori adskillige dyr blev fanget når asfalten blev blød i sommervarmen. Området har ligget uberørt indtil ca. 1900, og i løbet af det sidste århundrede har man derfor kunnet udgrave flere tusinde fossiler, bl.a. hele mastodonter, mammutter og sabelkatte. Det var et dejligt veltilrettelagt museum med gode udstillinger og mulighed for at se en forsker i arbejde (!) men desværre fik vi ikke taget nogle billeder af, hvor store de mastodonter faktisk var.

Museumsbygningen i sig selv er dog også ret interessant. Den ligger som en æske på toppen af en lille bakke og har et relief af istids-landskabet og -dyrene langs hele tagkonstruktionen, som det måske kan ses af billedet.

Tilfældet ville i øvrigt, at konsulatet og museet ligger på samme vej, men vejene er jo ualmindeligt lange i LA, så der var altså tale om hver sin bydel; endda med Beverly Hills imellem.

Sidevers blogning

Ja, nu må det jo erkendes at der ikke er sket så meget på bloggen her de sidste par dage. Ovenpå vores tur til LA opdagede vi pludselig at Heidie og Mads ville ankomme en uge tidligere end vi gik og regnede med. Lørdagen gik med hænge ud i Goleta og Santa Barbara, men søndag blev der lejet en bil og vi kørte op over bjergene til Santa Ynez dalen (der hvor Solvang ligger) og fandt os et lille Sideways kort på turistinformationskontoret i Buellton ("Home of Split Pea Soup").

Heidie og Mads blandt Firestones vinfade

Hos Firestone fik vi både smagt et udvalg af deres vine, set nærmere på deres faciliteter på en lille rundvisning og spist vores medbragte picnic i deres have. Siden lagde vi også vejen forbi Foxen, hvor lige kunne nå at smage deres vine inden lukketid. Efter en dag i solen havde vi således udvidet vores samling af vinglas med 4 glas, da man må beholde det glas man prøvesmager i.

I ugen der fulgte fik vi så ikke det store overskud til at blogge - omstilling til vintertid og usædvanligt (for området) gråvejr fik os ikke ligefrem til at sprudle af overskud.

I går var en særlig dag...

Det var nemlig halloween. Den opmærksomme læser vil måske kunne regne ud, hvor vi tilbragte det meste af den dag ved blot at betragte billedet af den flotte græskar-opstilling. Indkøbsvognen (som vi ikke turde flytte på da vi skulle fotografere) til venstre i billedet er nemlig tilhørende en hjemløs , og vi var derfor naturligvis i LA. Ikke at vi ikke har hjemløse i Santa Barbara, men deres indkøbsvogne får vist ikke lov til at komme så tæt på de udbudte varer.

Nå, men vi var altså nødt til at tage en udflugtsdag til LA, fordi Anders jo så venligt har besluttet at udskrive valg med ualmindeligt kort varsel! Faktisk så kort, at det danske konsulat i sidste uge ikke var klar over indtil hvilken dato man kunne nå at stemme hos dem.

Det blev en længere og meget begivenhedsrig udflugt, som desværre så betød, at vi ikke nåede hjem til at kvarterets børn kunne komme og lave trick'n'treat hos os. Nu havde vi ellers fået indkøbt slik til det, men det må vi så tilbyde de gæster som vi får i weekenden. Efter at have 'snakket' med Heidie her til morgen fandt vi nemlig ud af, at de ankommer i morgen aften - og ikke i næste uge som vi ellers hele tiden havde troet....