'Petite' er fransk..

Mens det forlyder at postkasser som begreb måske er på retur (vi takker en af vore læsere for at have gjort os opmærksomme på den historie), fortsætter vi vores opgave med at dokumentere deres eksistens inden det er for sent.


Under sidste weekends udflugt fandt vi denne franske postkasse, hvor man nok ikke skal gøre sig forhåbninger om at sende at for mange (eller store) breve. Den tømmes dagligt kl. halv ti om formiddagen, så man skal heller ikke være sent på den.. vi har dem mistænkt for at have placeret den i umiddelbart nærhed af et af postbudenes hjem, så han lige kan tømme den på vej til arbejde.

Annecy

Fast besluttede på ikke at flyve nogen steder i februar (man kunne hævde at klimadiskursen strammer sit greb om os, men det skal indrømmes at vi egentlig bare var lidt trætte af at være så lidt hjemme i månederne umiddelbart inden denne...) besluttedes vi os for at tage bussen til Annecy sidste søndag.

Mange har talt godt om denne franske by just ved foden af Mont-Blanc massivet og det er da også et smukt sted. Som de fleste andre byer af nogen betydning i denne del af verden ligger den for enden af en sø, i dette tilfælde Lac d'Annecy, og har en velbevaret bymidte fra middelalderen, en borg (på en bakke), adskellige kirker og et skønt, travlt - i hvert fald søndag morgen - marked. Palais de l'Ile er måske det bedst kendte symbol fra Annecy, men vi tror at de fleste ser det sans snefnuggene.

Vi tilbragte en rum tid med at gå en tur langs søbredden i snevejret, hvorefter vi fandt vej op til borgen blot for at konstatere at porten var lukket. Vi konkludere at det var på tide med en frokost og fik et storslået måltid på l'Atelier Gourmand de Jumeaux - som vi endte på ved et tilfælde, men vi kunne næppe have foretaget et bedre valg, hvis vi havde gjort os umage.

Efter at have været lukket i frokosttimerne blev borgens port åbnet igen og vi kastede et blik ind på borgens gårdsplads. Der skulle være sigende være en fantastisk udsigt fra borgens tårn, men eftersom sigtbarheden på det tidspunkt var mere end almindeligt ringe undlod vi at gå ind på borgen.

Det sneede faktisk en del, og der lå en tåge over byen det meste af dagen. Heldigvis var vi tilfældigvis nede ved søen da et lille hul i sky/tåge-dækket passerede forbi, hvorved vi fik et glimt af de imponerende udsigter til bjerge rundt om søen, som kan nydes fra byen på dage med klarere vejr.

Radio Kalundborg

Hov, står der er gammeldags radio (bemærk at man kan stille ind på Radio Kalundborg!) der midt på Plainpalais? Næh, det er såmænd bare en af de utallige el-installationsbokse her i Genève der er blevet fint malet.

Så hvor det skorter temmelig meget på interessante eksempler til postkasse-temaet, kan vi her i stedet præsentere et udvalg af de malede el-bokse vi har set rundt omkring:

Nogle af dem har relation til stedet de er placeret; f.eks. står radiobil-kassen lige ved den plads hvor omrejsende tivolier bliver opstillet, men det er mere undtagelsen end reglen, for selvom giraffen nedenfor ser ud til at nippe af de levende omkringstående træer, er der altså ikke nogen zoo i nærheden.

Enkelte har da også mere direkte relation til Genève, som Jean Henry Dunant, grundlæggeren af Røde Kors:

Og naturligvis den skønne bjergged der står og minder om hvordan Schweiz ser ud udenfor de asfaltbelagte byområder:

Selvom de umalede el-bokse oftest er overdænget med graffiti, er det faktisk relativt få af de udsmykkede kasser der er påsprayet et 'tag', så vi overvejer om der generelt er glæde over udsmykningen i alle subkulturer eller om Genève bare bruger utrolig mange penge på at rense dem fra tid til anden. Sjove er de i hvert fald og bestemt meget pænere end de kedelige grå kasser.

Bagedag

I dag har vi for en gangs skyld bagt boller, hvilket undervejs førte til overvejelser om efterspurgte ingredienser. Vi undrer os når vi hører at amerikanere i Europa savner bestemte amerikanske produkter. Ikke hvis der er tale om bestemte færdiglavede produkter som Dr. Pepper (jo, måske lidt...) der faktisk ikke kan fås særlig mange steder i Europa, men vi har hørt om folk der hjembringer shortening (et slags langtidsholdbar margarine-produkt som udmærket erstattes af .. margarine!) og Clabbergirl Baking powder (bagepulver der fint kan erstattes med .. bagepulver!). Vi må nok tilskrive de sidstnævnte ting til folks manglende lyst til at eksperimentere med andre produkter i deres madlavning og det er nok også her grunden skal findes til at store mængder halvfabrikata som diverse kage-mix, pandekage-mix, macaroni and cheese-mix, suppe-mix, taco-mix, guacomole-mix bliver slæbt over Atlanten.

Til gengæld har vi fuld forståelse for savnet af de ting hvor der vitterligt ikke findes et substitut og hvor det ikke er muligt selv at fremstille hele produktet, for i USA savnede vi af og til bestemte danske/europæiske ingredienser, primært til bagning, for de fleste andre ting kan man jo selv lave (e.g. leverpostej, koldskål, kammerjunkere, remoulade). Så vi fik på forskellig vis parallel-importeret både husblas (uundværlig til den gode ubagte cheesecake) og vanillesukker (som man dog kan lave selv hvis man har en foodprocessor og hvis man ikke har, er det meget nemt at få sendt et par breve over fra Danmark) + naturligvis lakrids - men det er en helt anden historie!

Frisk gær var det til gengæld sværere med, så her måtte vi i stedet i gang med at ændre opskrifter til en fremgangsmåde der passer til tørgær. Vi var derfor begejstrede da vi så frisk gær ligge i kassevis i supermarkederne her i Genève, og både husblas og vanillesukker kunne vi også bare hente på hylden (se billedet) - luksus!

Men her 10 mdr. senere kan vi dog tælle på én hånd de gange vi har haft brug for at købe frisk gær, for når brødet er helt fantastisk er der jo ikke på samme måde grund til at bage sit eget som da vi var i Californien og der var laaaangt til Trader Joes med det gode brød.

Albinoedderkoppen

En af de første dage i det nye år opdagede vi denne lille (ca. på størrelse med en 25-øre inkl. ben) skabning på en af stolene i vores stue. Den sad stille længe nok til at vi kunne nå at tage et billede, men derefter forføjede den sig hastigt. Nogle dagene senere så vi den på reolen, men det er efterhånden et godt stykke tid siden vi har set den sidst. Det er første gang vi har set så bleg en edderkop, men google kan selvfølgelig hurtigt finde billeder af endnu blegere edderkopper...

Parc aux Animaux

Efter at have boet her et halvt års tid opdagede vi, at en nærliggende park faktisk indeholder en lille dyrepark med kaniner, små ponyer, høns, påfugle mm. Efter et par besøg fandt vi så også frem til indelukket med bjerggeder (man kunne indvende at vi er lidt langsomme i optrækket...) og nu går vores søndagsvandringer af og til forbi dem. Udover at de i sig selv er nogle ret forunderlige dyr, skal de også have ros for at være væsentlig mere aktive end de vildsvin vi endnu ikke har set gøre andet end at ligge og snue rullet godt ind i lun halm.

Bjerggederne har et rigtig fint område med masser af sten, varierende niveauer og fremspring, og nogle hårdt prøvede træer, hvor de elegant hopper omkring. Der er tale om en udvidet familie med et par hanner, nogle hunner og et par kid. Alle har horn, men de optræder i mange størrelser og udformninger:

Og at horn kan være meget praktiske viste denne ged så tydeligt i søndags - men vi mener nok at der skal være god styr på finmotorikken:

Hvor bjerggederne måske ikke var specielt glade for netop vores besøg, så genså vi også en anden bekendt i dyreparken, nemlig havens tilsyneladende fastboende kat, og han kom glad mjavende hen for at blive kløet i sin overdådige pels:

Dagens afstemning

EU-diskussionen har efterhånden raset i Schweiz i mange år, og det seneste håndgribelige resultat var at Schengen-aftalen trådte i kraft hernede i december 2008. Det var især til stor glæde for de mange med ikke-europæiske pas, der derfor lettere kan rejse en tur til Frankrig el. lign.

I dag skal schweizerne imidlertid igen stemme om EU-mobilitets -aftalerne som en følge af udvidelsen af EU i januar 2007 til også at omfatte Rumænien og Bulgarien. Et ja vil betyde at Schweiz fortsat har en aftale med alle EU-landende om arbejdskraftens frie mobilitet, og et nej vil betyde at Schweiz udgår af den fælles bilaterale aftale med EU. Det sidste resultat vil få stor konkret betydning for alle de ikke-schweizere der arbejder her - både fastboende udlændinge og f.eks. de franskmænd der hver dag pendler ind over grænsen for at arbejde i Genève. Schweiz vil formentlig indgå aftaler med de enkelte lande i stedet, men det vil naturligvis være meget mere besværligt end at have en fælles aftale med EU.

Ja-siden slår på at det er en økonomisk nødvendighed at fortsætte den bilaterale aftale med EU, mens Nej-siden mener at det vil være økonomisk selvmord at åbne grænserne for yderligere arbejdskraft fra Rumænien og Bulgarien.

Det er jo de samme argumenter som andre lande i Europa har bakset med, men hvad vi især har været overrasket over, er nej-sidens meget grove grafiske udtryk og deres direkte udtalte modvilje mod Rumænien og Bulgarien: Ja-siden benytter væsentlig mere nuancerede argumenter for deres anbefaling, men de har nu også udtrykt deres holdning i meget letforståelig grafik:

Det er meget spændende, hvilket resultat dagens afstemning bringer. Desværre har nej-siden haft stor fremgang i de seneste år, så ...

OPDATERING:
Vi har lige læst i avisen at det blev et ja til at beholde de bilaterale after. Sådan Schweiz!

Sne i gaden

Selvom der længe har været masser af sne i bjergene (jf. forrige indlæg om kælketuren), er det meget lidt sne vi har set her i Geneve. Selv ikke de iskolde dage omkring nytår bragte sne med sig, og ellers har der kun været ganske få dage med noget sludlignende sne om morgenen, der kun er blevet liggende en times tid.

Så vi var begejstrede, da vi i søndags vågnede op til det smukkeste snevejr. Det fortsatte det meste af dagen, så vi kunne sagtens nå ud og nyde det i løbet af eftermiddagen. Det er dog væk igen nu, og i dag var vejret nærmest forårsagtigt, så måske det var dén dag, at vi havde sne i Geneve denne vinter...

Ballon-festival i Château d'Oex

I forrige weekend blev vi beglædet af besøg af Troels; han er heldigvis altid ivrig efter at besøge os uanset hvor vi slår os ned, og da han også er ski-entusiast trak bjergene omkring Genève også godt i ham. Vi havde ved et tilfælde set en plakat for en ballon-festival i netop den weekend han var her, så det var jo den oplagte lejlighed til at tage op i bjergene på den anden side af Genève-søen.

Allerede da vi begyndte at kravle op i alperne med toget fra Montreux blev vi overraskede over hvor meget sne der var. Det havde godt nok sneet i Genève om lørdagen, men ingen af os havde forventet at der blot et par hundrede meter over almindeligt sø-niveau ville være udsigt til snedækkede træer.

Vel ankommet til Château d'Oex var vi begejstrede over, hvor smukt den lille bjergby lå midt i sneen, mellem bjergene og i det skønneste solskin.

Men vi var jo ikke sådan kommet for at beundre landskabet i sig selv. Det var jo balloner det drejede sig om! Vi havde opdaget de første på togturen op, men fra kirkebakken kunne vi overskue hele dalen der langsomt blev fyldt med luftballoner i alle mulige farver og mønstre. Det var egentlig et ret surrealistisk syn!

Udover den klassiske facon indeholdt programmet også punktet "Balloner i anderledes format" og så blev der både sendt sækkepibespillere, skildpadder og haner i luften.

Efter at have stået stille - heldigvis i det skønneste solskin; ellers havde det utvivlsomt været en meget kold fornøjelse - og kigget på ballon-opstigning tog vi med svævebane op i de omkringliggende bjerge. Vi havde fundet ud af at der skulle være anlagt en 2.5 km lang kælkepiste, som vi var ivrige efter at udforske, så vi fortsatte videre op i en skilift. Her lejede vi tre kælke og så gik turen ellers nedad.Det var lidt underligt at traske afsted med en kælk igen efter måske 20 års pause, men det føltes samtidig sært bekendt. Turen ned var lang og visse steder ganske stejl og med mange sving, men det var skideskægt og noget vi helt sikkert alle tre gerne gør igen.
Inden vi tog toget tilbage til Genève, sluttede vi af med at spise oste-fondue. Den schweiziske version består altså kun af brød der dyppes i osteblandingen i gryden, så selvom det var en god afslutning på en kold og meget schweizisk dag, er Lisbeth ikke sikker på at hun får lyst til det igen på et senere tidspunkt. Derimod var desserten - Meringues à la crème de chalet - et fint bekendtskab; omend den dobbelte-flødecreme nok også hurtigt kan blive lidt for meget...