31 juli 2009

Bezoek in Rotterdam

Til trods for at vi endnu ikke har holdt sommerferie har den sidste tid alligevel budt på en del rejse-aktivitet. Efter et kort stop i København for at nyde en dejlig Laurie Anderson/Lou Reed koncert i DR's fabelagtige nye koncertsal, fløj vi forrige weekend videre til Holland og indledte weekenden med at udforske Rotterdam.


Det var et glædeligt første gensyn for Lisbeth siden hun læste et semester dernede, men et nyt bekendtskab for Tue, så til trods for truende skyer nåede hun både at trække ham igennem hendes gamle 'hood':


.. og ind til de lidt mere centrale dele af byen:


Desværre betød et langvarigt skybrud lørdag formiddag, at vi ikke nåede ud i Rotterdam denne dag; til gengæld havde vi så god tid til at nyde vores skønne hotels morgenmadsbuffet og imponerende udsigt fra 15. sal. Men da Tue også kunne li' det, han nåede at se, betyder det jo nok bare at vi så må tilbage igen på et tidspunkt...

30 juli 2009

Mineposten

Som nogle af vore læsere måske har bemærket har der i visse kredse gået en diskussion om hvorvidt USA er ved at blive til Sverige. Som vi allerede tidligere bemærkede er der i hvert fald visse sjove lighedstræk mellem de to lange hvad angår postkasserne. På vores nylige tur til Värmland fandt vi endnu et eksempel - ude på grusvejene i det gamle minelandskab, fandt vi klynger af bemalede postkasser, der sendte tankerne i retning af Big Sur.

26 juli 2009

Vådt i Värmland

Et andet par eksil-danskere, Mette og Casper i Malmö, inviterede os til at komme og besøge dem i Värmland i den gamle herregård de lejede to uger i juli. Vi bestilte egentlig en lille bil hos Hertz, men da de ikke havde flere små, da vi kom for at hente den fik vi i stedet et noget mere herregårdsagtigt køretøj: en Volvo V50.


Da vi ankom til herregården Himmelvid, havde Mette, Casper og de fire små allerede tilbragt en hel uge der i silende regn - og var glade for at huset var stort. Vi gik en tur i regnen, men holdt os mest indendøre om lørdagen. Om søndagen nåede vi at få lidt solskin inden vi skulle køre tilbage mod Stockholm.

Det var dejligt at komme ud og se noget svensk landskab - skov og sø (omend man så klart mest af det første når man kørte ad de store veje). Til Lisbeths store skuffelse så vi heller ingen elge i løbet af weekenden, kun advarselsskilte om at de kunne finde på at krydse vejen...

14 juli 2009

Ej Reklam!

Postkassen her er prydet med en lidt kantet, men dog let genkendelig, udgave af det svenske postvæsens logo - et logo, der indeholder en påmindelse om at det der i dag blot hedder Posten AB[1] i sin tid (altså 1636) startede som et royalt foretagende: Kungliga Postverket.

Desuden kan vi godt lide den kontante formulering "Ej Reklam!"

[1] AB = Aktiebolaget, altså den svenske pendent til A/S

12 juli 2009

Flash backs

Selvom vi er flyttet højt mod nord, er der nu visse ting her i Solna som ikke er så forskellige fra fænomener på vores tidligere bopæle. En af de første varme aftener havde vi for eksempel dette syn fra vores køkkenvindue:


... og det minder os jo unægtelig om schweiziske luftballoner.
Dernæst stødte Lisbeth en dag på denne lille fyr:

... og han minder jo i den grad om sin amerikanske fætter.

En af vores lokale søer har også dette springvand:


Vi mener klart, at der må være tale om geneviansk inspiration.

Og selvom der er færre kaniner her i området end jordegern i Goleta, så ser vi dem nu næsten dagligt og har da også måtte været lige ved at køre en over - akkurat som vi også måtte holde skarpt udkig efter potentielle overspringere på cykelstien ved UCSB.

10 juli 2009

Ø-posten

Hvis man ikke vidste bedre var det lige før man kunne tro Vaxholm lå i USA - her, i den indre stockholmske skærgård, fandt vi denne postkasse, der unægteligt sendte tankerne hen på nogle hawaiianske postkasser..

07 juli 2009

Vandtur i Vaxholm


Da niece Sofia og hendes forældre kom forbi Stockholm på vej til Vimmerby og Pippiland tog vi til Vaxholm for at komme lidt ud på vandet. Det meste af dagen var vejret rimeligt, men tunge skyer passerede fra tid til anden. Det første sæt gav forbavsende lidt nedbør, men anden gang var vi glade for at vi havde fundet en overdækket veranda at stå på.