BB4: Sommerfugle

Nationalparker har naturligvis visse ønsker til de besøgendes opførsel, men det var nu ikke særlig let at undgå at røre sommerfuglene i Iguaçu - både fordi der visse steder var utroligt mange og fordi de dristigste gerne parkerede sig selv på rygge, hatte, rygsække etc.

BB3: Sydamerikansk dyreliv

En af de vigtigste grunde til at vi havde valgt at flotte os og bo på hotellet INDE i Iguaçu National Park var forhåbningen om at tidlige morgenture kunne byde på gode dyre-oplevelser. Og vi blev da på ingen måde skuffet i den henseende - her er nogle af dem vi fik fanget på kamera.


Denne storfamilie af coatis (vist nok næsebjørne på dansk, en slags sydamerikansk vaskebjørn) lod sig observere ret ubekymrede hvis bare vi ikke forsøgte at komme ALT for tæt på. De fire forældre havde travlt med at spise og gav faktisk ikke ungerne den mindste opmærksomhed. Det resulterede da også i, at da en unge ikke kom med flokken over vejen, stod den fortabt tilbage indtil en bror/søster opdagede at den manglede og kom halvvejs tilbage for at lede den på rette vej - og så kan det nok være at den fik fart på!


Da vi så noget trisse rundt på vejen den følgende morgen, forventede vi at det ville være endnu en coati, så stor var vores overraskelse, da vi opdagede, at det var et bæltedyr. Disse burde ellers være nattedyr, så vi havde slet ikke tænkt på om vi mon ville se nogen. Han (hun?) forsvandt alt for hurtigt i første omgang til at vi kunne få et tydelig kig, så det var meget venligt, at han (hun?) åbenbart ville krydse tilbage over vejen igen. Dét er virkelig et mærkeligt dyr!


Et andet dyr der måske ikke er så mærkeligt i sig selv var dette marsvin, som vi så i den argentinske del af nationalparken. Men det er altså fuldstændig surrealistisk at se dette kendte kæledyr sidde på en plæne og græsse som et andet lille jordegern!


Endelig var vi forundrede over mødet med den sydamerikanske svane. Vi var begge bekendt med Australiens sorte svaner, men ingen af os vidste at der skulle findes en særlig sydamerikansk variant. Men det gør der - og den kan vel bedst betegnes som en mellemting mellem de hvide og de sorte svaner...

BB2: Telefonbokse

Mens man mange andre steder ser telefonboksene forfalde og blive færre og færre, sættes der tydeligvis stadigvæk nye telefonbokse op i Brasilien. I mindre byer finder man ofte blot en enlig telefonboks, men ellers ses to eller tre monteret på samme stolpe - og som det ses her er en af dem ofte i en lavere og dermed mere handicap-venlig variant. De bliver tydeligvis også brugt - selv om vi i dette tilfælde ikke forstår hvorfor brugeren ikke valgte en af de andre...

I det centrale São Paulo findes også et par velbevarede telefonbokse fra en lidt anden tid.

BB1: São Paulo

De sidste par uger har vi mest blogget om svenske juletraditioner, sne og is, men vi indledte jo faktisk juleperioden med et ordentlig skud sommer og sol. Så for at samle op på vores tur til Brasilien indleder vi her en lille blog-serie, som vi har kaldt Brasilianske beretninger.


Udgangspunktet for vores besøg var São Paulo, og selvom vi har været i store byer tidligere, overgår São Paulos vidtstrakte arealer bestående udelukkende af højhuse alt hvad vi tidligere har oplevet. Lisbeth fløj ind over byen i dagslys, og det var helt ubegribeligt at se fra luften, hvor uendeligt langt byen strakte sig. Flyver man ind over Los Angeles flyver man også over by i et godt stykke tid, men det meste af det er villaer og man er ikke i tvivl om hvor byens centrum befinder sig - den fornemmelse mister man i São Paulos betonjungle.

Langt de fleste bygninger er naturligvis nogle beton-skrumler, men ind imellem lå gamle, koloniale bygninger og især i de centrale forretningskvarterer var der tænkt over arkitekturen - både i interessante detaljer og facade-spejlinger:


São Paulo er ikke en by med særlige 'must-see' seværdigheder; oplevelsen består primært i blot at være der og opleve så massiv og kompleks en by. Men de har dog et meget smukt monument til ære for de 'Bandeirantes' der udforskede (slavebandt og koloniserede kunne være mere præcise ord...) de indre egne af det nuværende Brasilien i det 16.-18. århundrede.
Ligner det noget der er set et andet - og bestemt relateret - sted?!


Og hvis nogen skulle være i tvivl om hvorvidt vi overhovedet var i troperne, kommer her beviset:

Rødt øre

De af vore læsere, der kender Tue godt ved at han ikke er stor tilhænger af hovedbeklædning. Og når man ikke vil høre, må man jo som bekendt føle. Derfor gik det hverken værre eller bedre end Tue i løbet af den første uge af januar, efter at have cyklet hjem i femten graders frost, måtte konstatere at det ene øre var rødt og hævet - vel at mærke flere timer efter han var kommet ind i varmen igen.


Hævelsen lagde sig i løbet af 2 døgn, hvorefter øret opførte sig fuldstændigt som om det var blevet solskoldet. Som en af Lisbeths finske kollegaer sagde: "Kun teenagere går ud uden hue om vinteren". Eftersom Tue fik hele to huer til sin fødselsdag er der derfor nu ingen undskyldning for at cykle rundt uden.

Julepost 2

Danmark kan naturligvis ikke bare lade stå til og se på de svenske og finske julepostkasser uden selv at komme med et udspil - og da slet ikke i nissernes by, Varde.

Og hermed er det vist slut med julen i denne omgang. Hvilket også er meget passende, da vi har ladet os fortælle at det er i dag, på den tyvende dag efter jul - eller som den hedder på svensk Tjugondag Knut - at man i Sverige anser julen for slut og endelig (fra vores synspunkt) piller julepynten ned.

Gavekurv

I søndags var det blevet Tues fødselsdag. Gaveprognosen så ikke fantastik overvældende ud, da der fredag kun var ankommet et brev til fødselaren - og vi vidste jo at det svenske postvæsen ikke bringer ud i weekenden.


Derfor blev Tue så meget desto mere overrasket da Lisbeth frembagte en sand gavekurv af godter. Kurven indeholdt hue, sokker, thé, chokolade, chutney, marmelade, citrongræssmør og safran. Bladet der også ses på billedet var egentlig ikke en gave, men ankom med posten få dage inden, hvorfor Tue valgte at åbne det sammen med sin fødselsdagspost.

Senere på dagen kunne vi nyde et stykke friskbagt fødselsdagskage - mere præcist en pecannøddekage med karamelglasur.

Som nedtrapning kunne Tue om mandagen åbne mere fødselsdagspost.

Sne, is og sol

I den forgangne weekend havde vi smukt solskin om lørdagen, så vi tog ind for at kigge på opbrudt is i den indre by.




Modsat vores forventning vrimlede det med svaner, ænder og blishøns i det delvist tilfrosne vand omkring Skeppsholmen.

Gåtur på vandet

Vel hjemvendt fra jule- og nytårsferie kunne vi konstatere at vejret i Stockholm ikke havde ændret sig mens vi var borte. Da solen var fremme denne søndag besluttede vi os for at tage varmt tøj på og trodse de -10 ^oC termometret fortalte os at det var udendørs. Formålet med turen var at se Hagaparken i snepragt, hvilket vi især regnede med ville være flot ved siden af Brunnsvikens vand.


Men det viste sig at Brunnsviken var dækket af is..


..og at isen var tyk nok til at færdes på.



Faktisk var der et sandt mylder af fodgængere, ski- og skøjteløbere på isen da vi først kom ud hvor man rigtigt kunne se.


Det interessante er Tues vej til og fra arbejde ville blive ca. 25-30% kortere af at kunne færdes i stik øst-vestlig retning i stedet for at skulle runde Brunnsvikens sydspids. Men han tøver nu alligevel med at cykle på isen..