life and joys of tue & lisbeth

Paskontrol

2011-11-03T05:17:00.002+01:00

Da vi langt om længe havde fået godkendt og registreret Ursulas fuldstændige navn af de svenske myndigheder, kunne vi så rekvirere et registerutdrag fra Skatteverket - et dokument vi skulle bruge for at ansøge om et pas til hende på den danske ambassade i Stockholm.

Til dette skulle vi også bruge et pasbillede, hvilket viste sig at være en besværlig omgang. En ting er at kravene til pasbilleder er temmeligt strikse og at det kan være svært at fotografere en baby, så resultatet opfylder alle kravene. Dertil kommer at svenske fotografer ingen erfaring har med at tage pasbilleder så de lever op til disse krav - man skal nemlig ikke selv komme med et billede når man søger om et svensk pas, for de svenske myndigheder vil selv tage billedet.

Vi startede med selv at prøve på at tage et billede derhjemme i stuen med digitalkameraet, men var ikke rigtigt tilfredse med resultaterne og var i øvrigt bekymrede for om vi nemt ville kunne få trykt billedet i den rigtige størrelse.

Ekerö Centrum

Derfor lavede vi en fredag en lille udflugt fra Bromma til Ekerö Centrum, for at få taget billeder hos en fotograf. Denne lille udflugt tog naturligvis det meste af dagen, for man kan jo ikke fotografere en baby når denne sover, er træt, spiser, er sulten, keder sig eller trænger til en ren ble. Det endte med nogle billeder, hvor Ursula sad ret skævt og man nemt kunne se de hænder der holdt hende op, og vi var ret skeptiske overfor hvorvidt de ville blive godtaget - fotografen var derimod overbevist om at de måtte være gode nok.

Da vi om mandagen mødte op på den danske ambassade i Stockholm viste det sig selvfølgelig at billederne slet ikke var gode nok. Så vi skyndte os (så meget som man nu kan skynde sig med tanke på de allerede nævnte komplikationer ved fotografering af babyer) over til Östermalm for at få taget nogle nye. Denne fotograf havde nyere udstyr og virkede i det hele taget lidt mere med på noderne og de nye billeder var da også en del pænere end de første - Ursula sad f.eks. ikke helt skævt - men man kunne stadig se et par fingre fra hænderne der holdt hende. Også denne fotograf havde dog tillid til de danske myndigheders tolerance overfor pasbilleder af babyer.

Danmarks hus - hvor den danske ambassade i Stockholm holder hus

Tue løb tilbage til ambassaden inden besøgstiden sluttede - og fik at vide at de der fingre jo ikke kunne accepteres (eller at de ville være kede af at sende vores ansøgning til politiet i Danmark og så få billederne afvist af dem). Mon ikke man kunne gøre den gode fotograf begribeligt at fingrene ikke måtte være der? Tue fik lovning på at han ville kunne blive lukket ind efter ambassadens ordinære besøgstid for at aflevere nye billeder.

Tilbage på Östermalm blev fotografen forundret over at billederne ikke kunne bruges, men var frisk på at photoshoppe fingrene væk - uden ekstra regning. De 'nye' billeder blev godtaget og ansøgningen røg afsted.

Godt en måned senere kunne vi så hente passet på ambassaden, og undre os over al balladen med fingrene - den del af billedet var alligevel skåret væk.

Også babyer ligner forbrydere i deres pas

Tegn på vinterens komme

2011-11-01T09:22:00.008+01:00

Hvis ikke de køligere temperaturer, de efterhånden nøgne træer og det tiltagende mørke var nok indikation på, at vinteren står for døren, så taler andre ting deres tydelige sprog.

Boligforeningen har opstillet store kasser med sand til at smide på glatte trapper og veje:

Redningstationerne langs Mälaren har fået tilføjet en stige til brug ved redning af folk der er gået gennem isen:

Og folk har iført sig handsker og huer, som dog tilsyneladende stadig tages af fra tid til anden og dermed tabes:

Ny lejlighed - ny bydel - ny årstid

2011-10-26T08:37:00.010+02:00

I slutningen af august flyttede vi igen-igen. Denne gang til vores tredje bydel her i Stockholm. Årstiderne skifter hurtigt heroppe i det høje nord, så afskeden med Lidingö blev også afslutningen på sommeren:

Vi var meget glade for at bo på Lidingö, men Alvik og efteråret er nu heller ikke at kimse af:

Familieturné

2011-10-20T14:36:00.001+02:00

Da vi flyttede til Stockholm i 2009 skyldtes det, at Tue havde fået et legat til at være post-doc på Stockholms Universitet. Legatet var i første omgang af 1 års varighed, men det var forventet at det let kunne udvides til 2 år (hvilket det da også blev). Yderligere forlængelse er i praksis ikke en mulighed. Det er der to primære grunde til: for det første må man kun være skattefri forsker i Sverige i 2 år; og for det andet må man i Sverige ikke ansætte nogen midlertidigt længere end 2 år (dvs. at hvis en person først er ansat på universitetet i mere end 2 år har denne alle de rettigheder der følger med en fastansættelse - og i Sverige er det ikke helt enkelt at fyre fastansatte medarbejdere).

Alt i alt betyder dette at omtrent samtidigt med Ursulas fødsel blev Tue for første gang siden 1995 det, der i disse tider kaldes arbejdssøgende. Det skal dog påpeges at der ikke er blevet søgt specielt ihærdigt indtil videre, da fokus har været på at være forælder (ja, og så er vi flyttet igen - det gik der jo også tid med).

Der er naturligvis fordele ved at være to hjemmegående forældre. Hverdagen er f.eks. nemmere når der altid er et ekstra sæt hænder hjemme. En anden fordel er at man relativt ubesværet kan tage en halv måned til Jylland og besøge den udvidede familie. På den måde har det meste af familien efterhånden truffet Ursula selv om vi ikke bor lige i nærheden.

Hos den ene moster

Hos den anden moster

Hos oldemor
Generationskløft - hvilken generationskløft?

Svenske familieforhold

2011-09-14T13:31:00.002+02:00

I Sverige kan man danne par på en del forskellige måder: Som ægtefolk, som sambor (altså uden at være gift - det er det vi er nu) og som särbor (uden hverken at være gift eller bo sammen - man kan sige at Lisbeth og Tue var särbor indtil Lisbeth flyttede til Californien .. det var lige inden denne blog startede). Alle tre muligheder er kønsneutrale, så valget handler som udgangspunkt mest om personlig holdning til ægteskab og det at bo sammen.

Men fra et juridisk synspunkt er det naturligvis ikke lige meget. Som särbor har man ingen særlige juridiske rettigheder, som sambor kun få og som ægtefolk langt flest.

Får man for eksempel børn sammen, siger loven i Sverige (ligesom i Danmark) at faderen til barnet er den ægteskabet peger på. Er man gift når man får et barn registrerer Skatteverket automatisk både faderen og moderen, ligesom der helt automatisk udstedes delt forældremyndighed. Er man derimod ikke gift registreres kun moderen til barnet og hun får i første omgang tildelt den fulde forældremyndighed. Dernæst er det kommunens ansvar at klarlægge hvem der er fader til barnet og i den sammenhæng kan man også ansøge om delt forældremyndighed. Vi troede naivt at dette var hurtigt overståede formaliteter...

Lidingö stadshus

Vores største problem var timingen. Godt nok synes alle vores svenske bekendte at det var helt fantastisk at vores datter blev født på selveste midsommeraften - men eftersom Sverige som bekendt lukker i juli måned blev vi først kontaktet af Lidingö Stad omkring starten af august. Da vi endelig kunne bestille en tid hos kommunen undrede vi os en del over at de skulle have fødselsvægten at vide. Det viste sig at være fordi de ved udredning af faderskab skal oplyse den 'potentielle' fader om undfangelsestidspunktet (beregnet ud fra fødselsdatoen og -vægten) inden han skriver under overværet af 2 vidner. Alt dette føles en kende underligt når man som sambo efter eget ønske er mødt frem for at blive registreret som fader til ens barn - og heller ikke særligt anvendeligt når det kommer til stykket, fordi det beregnede undfangelsestidspunkt opgives som et interval på 6 uger.

Først herefter havde Skatteverket så registreret faderskabet og den delte forældremyndighed så vi endelig kunne komme videre og ansøge om at få barnets fulde navn godkendt og registreret...

Senest har vi erfaret at den delte forældremyndighed kun gælder fra den dag Skatteverket registrerer det og ikke allerede fra fødslen. Eller med andre ord: efter først at blevet udsat for en omgang kommunal dyneløfteri skal man alligevel finde sig 'kun' at være fader (med alle de rettigheder og pligter der dermed følger) fra en temmelig tilfældig dato, der mest påvirkes af både kommunalt og statsligt sløseri samt effektiviteten af postgangen.

Cykeltæller (2)

2011-09-03T13:45:00.004+02:00

Det er muligt at cykeltælleren på Lidingöbron er god til at tælle cykler, men den er ikke særligt god til at måle temperaturen: godt nok har sommeren i år været bedre i Stockholm end i Danmark, men 35 C har det alligevel ikke været oppe på - i hvert fald ikke i skyggen...

Frokost med udsigt (del 2)

2011-08-14T11:31:00.006+02:00

En elefant fra Cirkus Scott, der havde slået deres telt op på Ladugårdsgärdet nær Kaknästårnet

I disse uger bruger vi det meste af vores tid på to ting: 1) Ursula og hvad dermed følger 2) at flytte. Men der skal jo også være tid til at nyde livet lidt, så da vi forleden dag stod op til en solrig morgen efter et par dage med kraftig regn besluttede vi at tage op i Kaknästårnet igen. Vi havde allerede snakket om at tage op i tårnet sidste sommer, og nu da vi havde været deroppe om vinteren var vi ekstra interesserede i at se Stockholm fra oven i grønt i stedet for i hvidt.

Ursula var igen dygtig til at rejse med bus og lod endda de voksne spise frokost inden hun selv ville have mad.

Udsigt over Värtahavnen og Lidingöbron

Og her i august måned er det betydeligt mindre koldt for fingrene at forevige udsigten.

Udsigt over Gamla Stan

En helt anden slags rejse

2011-07-21T11:58:00.007+02:00

Denne blog er vist i højere grad begyndt til at handle om de rejser og udflugter som vi foretager i og omkring vores nuværende land og meget mindre om vores dagligdag og de traditioner og usædvanlige ting og vaner som vi oplever i den nye kultur.

Også frekvensen af udflugter er dog ret lav for tiden, idet vi er påbegyndt en helt anden slags rejse: for 4 uger siden hilste vi nemlig lille Ursula velkommen til vores rejsende familie.

Hun er dog allerede en meget dygtig passager på offentlig transport og selvom vi endnu ikke har testet hendes rejse-temperament på længere ture, håber vi at fremtiden byder på gode ture for os alle tre.

Landlig gadekunst

2011-06-18T10:34:00.003+02:00

Faktisk kom det som lidt af en overraskelse at det var på Blidö, langt fra den hektiske storby, at vi skulle finde en postkasse med udsmykning i denne stil:

5-dages weekend

2011-06-07T21:00:00.004+02:00

I dag var det så tilbage på arbejde efter laaaaaaaang weekend: Efter Kristi Himmelfartsdag i torsdags var der mange der holdt fri fredag også. Dertil kommer at det i går var en ganske særlig dag her i Sverige: Nationaldagen, det svenske flags dag og kongens navnedag. Denne dag er ikke den eneste dag Sverige er en nation (som en baskisk ven foreslog), men derimod årsdag for oprettelsen af det 'moderne' Sverige: 6. juni 1523 blev Gustav Vasa konge af Sverige. Det var imidlertid først i 1916 at man begyndte at markere dagen (som Det svenske flags dag). I 1983 blev dagen omdøbt til Sveriges national dag, og først i 2005 blev det en helligdag - i bytte for hvilket svenskerne opgav at have fri 2. pinsedag.

Selvom vi efterhånden har oplevet den svenske national dag 3 gange er dette første gang vi fik en fridag ud af det (eftersom den faldt i weekenden i de 2 foregående år - et problem der aldrig opstår med 2. pinsedag, vil vi gerne lige påpege). Heldigvis for os var det en smuk en af slagsen og vi kunne nyde frokost på altanen.

Almindelig Vibeæg

2011-06-06T15:39:00.004+02:00

Vores tur til Danmark startede faktisk et andet sted i nærheden af Uppsala: på Uppsala Kungsäng (Kungsängen skal i denne sammenhæng læses Kungs-ängen, altså Konge-engen - ikke at forveksle med den svenske sengegigant Kung-sängen). Vi havde nemlig læst om at man sidst i maj måned skulle kunne nyde synet af denne eng med masser af blomstrende almindelig vibeæg (der på svensk vel at mærke hedder en kungsängslilja). Sandt at sige var oplevelsen ikke helt så storslået som vi havde forventet: blomsterne er bestemt pæne, men vi havde vist sat næsen op efter en lilla eng...

Som med alt andet botanisk i dette land, kunne vi naturligvis finde spor efter denne herre:

Og så tog vi til Danmark

2011-06-04T13:59:00.004+02:00

Altså landsbyen Danmark lige udenfor Uppsala. Danmark ligger tæt på motorvej E4, så selv om vi først for nyligt opdagede at landsbyen der hedder Danmark havde vi allerede tidligere bemærket kirken (Danmarks Kirke).

Flaskepost

2011-05-28T13:34:00.002+02:00

Da vi steg af båden i Stämmarsund på Blidö opdagede vi en postkasse, der tilsyneladende var af en type vi aldrig havde forventet at finde: en flaskepostkasse!

Blidö

2011-05-22T14:19:00.003+02:00

Da Kirsten og Steen endnu en gang lagde vejen forbi Stockholm planlagde vi en tur på vandet på en solrig dag i maj.

Afgang fra Strömkajen

Vi satte kursen mod Blidö for at prøve at komme lidt op i den nordlige del af den Stockholmske skærgård.

Skarvkoloni

Det skulle dog vise sig at der var et lille problem i vores planlægning. Dagen inden vores tur ringede vi til Blidö Wärdshus for at spørge om de ville have åbent den dag vi kom til Blidö. Det fik vi at vide at de ville - men da vi kom derud viste dette sig at være en misforståelse. Så der stod vi, frokostsultne, ingen åbne restauranter og med 3-4 timer til næste båd væk fra Blidö. Vejret var heldigvis smukt, så vi prøvede at slappe lidt af og få det bedste ud af det.

Her kan man lige holde til at slappe af med en bog..

Det viste sig at der gik en bus fra Blidö ind til Norrtälje en time tidligere end næste båd - og vores maver dikterede at den skulle vi med. Det viste sig at være en interessant tur: For at komme ind til fastlandet var bussen med ikke mindre en 2 af de typiske små gule bilfærger (fra Blidö til Yxlan og fra Yxlan videre til Furusund) og krydsede 6 broer (Furusund-Svartnö-Humlö-Idö/Nässelgrundet-Storö-Solö-fastland).

Google maps: Turen fra Blidö (nederste højre hjørne) til fastlandet (øverste venstre hjørne)
Klik på kortet for at se en større udgave

Vel fremme i Norrtälje skyndte vi os at få et måltid (sen frokost/tidlig aftensmad) på en pub inden vi tog en noget kedeligere ekspresbus fra Norrtälje til Stockholm (Motorvej - Gaaaaaaaaaab).

Sörmlandstur

2011-05-16T18:11:00.001+02:00

Vi havde besluttet at bruge påsken i år på en lille udflugt i Södermanland, eller Sörmland som det hedder i (svenske) folkemunde. Og hvor er så Sörmland? Det korte svar er at Sörmland ligger lige syd for Stockholm. Det lange svar er nødt til at påpege at Sverige kan opdeles på to forskellige måder: i de 25 traditionelle provinser (landskap på svensk), der i dag kun har historisk og kulturel betydning, og i de 21 amter (län på svensk), der udgør den administrative opdeling af Sverige. Det gamle landskap Sörmland består af Sörmland län og de dele af Stockholm län, der befinder sig syd for Mälaren.

Et af vores primære udflugtsmål var Stendörren naturreservat, hvor et par holme og skær er forbundet via træbroer, så man kan komme lidt ud i skærgården til fods. Heldigvis var påskevejret perfekt til den slags udendørs aktiviteter.

Vores udflugt fortsatte til nærmeste større by, Nyköping, der er det administrative centrum i Sörmland län og viste sig at være en af de hyggeligere svenske provinsbyer vi har besøgt. Ved Nyköpingsån, der løber gennem byen, fandt vi dette monument over en af byens stolte sønner.

Vi besluttede os for at prøve noget nyt og indlogerede os en nat på Yxtaholm slot lige uden for Flen. Selvom det ikke kan nægtes at det ligger flot der på Yxtaholmen mellem Yxtasjön og Långsjön, vil vi nu nok mere at der mere er tale om en herregård end et egentligt slot.

I Mariefred ved Mälarens bred fandt vi Gripsholm slot, der straks passer bedre på vores forventninger til et slot.

Vi bemærkede også et par levn, der vidner om at området var beboet allerede i det 11. århundrede (med vores omtrentlige oversættelser og et par noter fra de svenske skilte der var opstillet).

De for mandigt - fjernt efter guld
og i øst - gav ørnen føde^[1]
De døde i syd - i Serkland^[2]

^[1] At give ørnen føde er et poetisk udtryk for at dræbe fjender.
^[2] Serkland, saracenernes land, hentyder formodentlig til et område ved det Kaspiske hav.

Tola fik rejst denne sten for at mindes hendes søn Harald, bror til Ingvar. Ingvar omtales i de islandske sagaer som Ingvar den berejste. Ingvars skæbnesvangre togt gennem Rusland til det Kaspiske hav skulle være omtalt på op mod 30 runesten i dalen omkring Mälaren.

Hälgulv (?) og Öulv de lod rejse begge
stenene efter deres broder Kätilmund og
(gjorde) bro efter Soma, deres moder.
Men Brune (?), hendes broder, skar (runerne)

Glad Påsk

2011-04-25T21:56:00.004+02:00

Lidt sent nu hvor påsken næsten er slut, men vi har haft travlt med at nyde det fantastiske påskevejr i Sverige i år - mere om det senere.

Forår på vej

2011-04-19T21:30:00.003+02:00

Nu er næsten al isen smeltet - og de første træer har fået blade på grenene. Og vi prøver på at forstå at det allerede er 2 år siden vi flyttede fra Schweiz.

Cykeltæller

2011-04-07T20:42:00.004+02:00

Mens de fjerner en lang vinters grus og de sidste bunker sne har Lidingö kommune også fundet tid til at pleje deres image som Helsens Ø ved at stille en cykeltæller op på Lidingöbroen.

Hest med Lydpotte

2011-03-21T21:42:00.002+01:00

På glatis

2011-03-07T20:58:00.003+01:00

Skøjteløb er Tues chefs hobby, så før eller siden måtte det jo ske: en skøjtetur med gruppen.
På en smuk solrig vinter lørdag havde vi sat hinanden stævne ved Norrviken. Tue kunne ikke lige huske at have haft skøjter på før - og da de først var kommet på var resultatet ikke helt ulig det berømte klip fra Disneys Bambi. Mens de andre skøjtede en længere tur fokuserede Tue på opøve nogle grundlæggende færdigheder - der skal nok nogle flere timer på isen til før det bliver til rigtigt skøjteløb...

Frokost med udsigt

2011-02-26T11:22:00.006+01:00

Knap havde vi meldt ud at der var frisk sne og ekstreme kuldegrader i Stockholm før det trofast tilbagevendende feriebarn meldte sin ankomst for at opleve noget rigtig vinter inden det var for sent.

På en klar, kold vinter-søndag tog vi op i Stockholms højeste bygning, Kaknästårnet, for at nyde en frokost med udsigt over Djurgården og Östermalm.

På denne dag var det en kold fornøjelse at nyde udsigten udendørs på 31. etage - men udsigten mod Lidingö lokkede..

Vinteren vender tilbage

2011-02-11T19:24:00.006+01:00

Her gik vi egentlig og troede at det var ved at være slut med vinter og sne for denne gang. Men da vi stod op i morges måtte vi konstatere at det var snestorm, og at bustrafik var indstillet i hele Stockholms læn. Vi besluttede os for at starte dagen med at arbejde hjemme i stedet for at prøve at gå til nærmeste tunnelbane station - ikke mindst fordi vi har erfaring for at de andre elementer i Stockholms kollektive trafik heller ikke er specielt pålidelige i kraftigt snevejr.

Efter frokost løjede vinden af, sneen holdt op og termometeret dalede. Det var ud på eftermiddagen inden busserne begyndte at køre, så vi kom aldrig afsted mod vore arbejdspladser. Til gengæld gik vi en tur i dagens sidste lys for at nyde at landskabet nu igen var pænt med ny sne.

100 års postkasser

2011-02-03T08:48:00.003+01:00

Billedet her er indsendt af en trofast læser og viser - i grove træk - de seneste 100 års udvikling indenfor postkasser i Taiwan.

Gejser

2011-01-30T14:13:00.007+01:00

Da vi stod på turistkontoret i Napa fik vi øje et postkort med Californiens 'Gamle Troværdige' gejser. Vi fandt frem til at denne gejser (der er noget mindre end sin mere berømte navnebror i Wyoming) skulle ligge lige udenfor Calistoga i den nordlige ende af Napadalen, og at den skulle springe gennemsnitligt hver halve time. Vi vurderede at vi nok lige kunne nå det inden solnedgang og satte kursen mod Calistoga op gennem Napadalen.

Det var ganske let at finde frem til gejseren, der ligger lige ved siden af Chateau Montelena - vingården der i 1970'erne var med til at sætte Californien på vin-/verdenskortet, da deres Chardonnay vandt over en lang række franske hvidvine ved en vinsmagning i Paris.

Godt nok nåede vi frem inden solnedgang, men der sidst på eftermiddagen var det sparsomt med sollys i dalen.

På den anden side viste det sig at gejseren springer en hel del oftere om vinteren, sådan ca. hvert femte minut, så vi nåede at se den en håndfuld gange inden det blev helt mørkt.

Søelefanter

2011-01-29T10:42:00.009+01:00

Vores nytårsferie i Californien involverede - vanen tro - en køretur langs en strækning Stillehavskyst og - ligeledes vanen tro - et stop lidt udenfor San Simeon. Her findes en strand, som er et populært opholdssted for nordlige søelefanter (som vi tidligere har omtalt som elefantsæler).

Trods efterhånden utallige stop ved netop denne strand, var det første gang vi var der omkring nytår. Vi havde ikke været der længe før vi fornemmede at det var en ganske særlig periode: Begejstrede udråb fra menneskemængden og en pludselig intensivering af aktivitetsniveauet blandt strandens måger er tilsyneladende den typiske velkomst for en nyfødt søelefant.

De nyfødte søelefanter vejer 'blot' 25-35 kg og deres hud ser spøjst løs ud, men i løbet af de 4 uger de dier kan de vokse til 135 kg hvorefter deres hud ser glattere (mere udspændt) ud som hos de voksne søelefanter.

På dette tidspunkt bliver ungen forladt af moderen, som parrer sig igen og stikker til havs. I forventning om at parre sig er de store hanner i samme periode godt i gang med at markere deres territorier på stranden.

Efter at have kigget på søelefanter satte vi os i lejebilen for at spise lidt brød inden vi skulle køre videre. Der var en vaks måge, som godt vidste at mennesker i bil med brød gav mulighed for at der ville falde noget af, så den holdt til på kølerhjelmen indtil vi kørte derfra.

Gensyn med Californien

2011-01-16T22:05:00.006+01:00

Da vi forlod Californien troede vi helt bestemt at vi ville komme tilbage inden længe - men det skulle vise sig at der kom til at gå næsten 3 år inden det blev til noget. I juledagene blev vi en smule bekymrede over rapportager om uhyrlige mængder regn i Los Angeles. Det holdt heldigvis op inden vi fløj dertil, så vi kunne nyde en cykeltur langs stranden i behageligt vejr. Samtidig kunne vi så nyde nogle flotte sneklædte bjerge i horisonten.

Udover solskin og storslået natur kunne Californien som altid også byde på et par interessante skilte..

Døde svenskeres klub

2010-12-25T15:30:00.006+01:00

Her på falderebet inden det er helt slut på 2010 vil vi gerne kaste et blik tilbage på året der gik - og især hvilke kendte svenskeres gravstene vi er kommet forbi i årets løb.

Det startede sidste vinter, da vi tog en tur til Skogskyrkogården og kom forbi stenen herover...

...og fortsatte da vi holdt en del af vores sommerferie på Fårö, hvor øens mest berømte beboer gennem tiderne naturligvis også ligger begravet. Nu er der måske nogle af vores læsere der bemærker to genkendelige navne på stenen ovenfor, så vi skynder os at påpege at den Ingrid der ligger på Fårö var Ingmars kone, mens den mere berømte Ingrid ligger begravet på Norra Begravningsplatsen tæt ved Karolinska Institutet i Solna:

Da vi kom forbi Norra Begravningsplatsen i efteråret måtte vi naturligvis også se gravstenene for nogle andre meget berømte svenskere (klik på billedet for at se en større udgave):

Gustaf af Geijerstam er måske ikke nær så kendt som August Strindberg, men de skulle efter sigende have været venner - og vi synes stenen er cool.

Glædeligt Solhverv

2010-12-21T12:34:00.000+01:00

Herfra ønsker vi jer alle et rigtigt glædeligt solhverv!

Hvid jul i sigte

2010-12-20T22:26:00.004+01:00

Vi føler os efterhånden temmeligt sikre på en hvid jul i Stockholm i år: det har sneet det meste af den forgangne weekend og vejrudsigten lover os temperaturer under -10 C det meste af ugen.

Is!

2010-12-04T09:04:00.003+01:00

Som sagt: Det er blevet vinter! Der var isflager på vandet mellem Lidingö og fastlandet d. 1. december.

Efterår 2010

2010-11-28T16:41:00.008+01:00

Det har været interessant at se landskabet forandre sig henover efteråret - se selv hvordan det er gået ved Laduviken:

Og nu er det tilsyneladende allerede vinter:

Tallinn

2010-11-20T14:51:00.013+01:00

Lisbeth har længe gerne villet prøve at krydse den Finske Bugt, så da hun endnu en gang var en tur i Helsinki med arbejdet bestilte hun en billet til Tallinn med Viking Line.

Tue var naturligvis ikke med i Helsinki, men han kunne så flyve til Tallinn fra Stockholm, så vi sammen kunne udforske den gamle bydel i Tallinn.

Etymologien af navnet Tallinn er omdiskuteret, men en af de mest udbredte teorier er at Tallinn er afledt af Taani-linna, som på estisk betyder 'Danskerbyen' eller 'Danskerborgen'. Som bekendt indtog danskerne byen 15. juni 1219 i det berømte slag, hvor sagnet fortæller at Dannebrog faldt ned fra himlen og indgød de danske tropper kampgejst. Da sejren var i hus besluttede Valdemar 2. at dette flag fremover skulle være Danmarks flag.

For at dvæle lidt ved det historiske kan vi nævne at Tallinn også kan prale af et apotek, der har eksisteret i mindst 588 år.

I Estland betaler man med estiske kroner, og det var først den sidste dag vi var der at vi fandt ud af at de overhovedet har mønter. Det er så langt mest sedler der anvendes da de har sedler helt ned til 2 estiske kroner (svarende til lige knap 1 dansk krone).

Pas på lavtflyvende tasketyve - Estiske postkasser - Byens 'vandhuller' er let genkendelige

Lidt kunst i bybilledet

Efterårstur til Tyskland

2010-11-07T15:39:00.004+01:00

Sidste gang vi var i Tyskland havde vi allerede planlagt en tur mere. Mere præcist for at komme til München og besøge Matthias, som Tue delte laboratorium med i Californien i 2004. Det er jo efterhånden et par dage siden, så der var en del nyt på begge sider: mest markant for Matthias' vedkommende at han er blevet gift med sin Gesche og har fået to børn (og mest bemærkelsesværdigt for Tues vedkommende at Lisbeth er kommet til siden sidst han så Matthias).

Vejret var sandt at sige ikke så pænt den weekend midt i oktober vi var i München, men som et plaster på såret havde nogen (og nej, vi ved ikke hvem) hængt et stort Dannebrog op fra tårnet i Skt. Peters kirke i centrum af byen. Vejret til trods var der godt gang i de lokale surfere på den kunstige Eisbach flod i Den Engelske Have.

Det starter tidligt i år

2010-10-28T21:20:00.002+02:00

..Ja, sådan så her ud fredag morgen i sidste uge. Og det blev faktisk liggende indtil et godt stykke op ad lørdagen - hvilket er en del mere end man kan sige om den smule sne vi fik i oktober sidste år.

Fanpostkassen

2010-10-12T19:40:00.003+02:00

Selv om det nok er de færreste uden for Sverige der har hørt om ham, har Sverige faktisk sin helt egen pioner indenfor elektronisk musik.

Ralph Lundsten byggede allerede i 1950'erne sine egne elektroniske instrumenter, og har udgivet ca. 1 plade om året i perioden fra 1966-2008.

I Nacka kommune (det sydøstlige stor-Stockholm) finder man byen Boo, hvor Ralph Lundsten bor i et stort lyserødt træhus ved navn Frankenburg.

Som det sig hør og bør for en stor kunstner med egen fanklub (Andromeda Fan Society) har Ralph Lundsten naturligvis ekstra stor postkasse med plads til masser af fanpost.

Het Höst

2010-10-06T20:40:00.009+02:00

I disse uger kan man i den Bergianske Have se udstillingen Het Höst - hvilket på svensk betyder Hedt Efterår. Imidlertid kunne der nu også være tale om en hed høst i den danske forstand, da udstillingen handler om chiliplanter og -frugter.

Efter at have været rundt omkring i verden mente vi nok at vi kendte til en del forskellige chilityper i forvejen, men det skulle vise sig at der er mange, mange flere end vi kendte til - både hvad angår farver og former.

Abeansigt chili

Udstillingen inkluderede både sorter der almindeligvis spises og sorter, der normalt ikke spises. Om dem der ikke spises skal det oplyses at dette for det meste skyldes at de ikke har nogen særlig interessant smag - men at de varierer i styrke som andre chilityper.

Peter chili

Udstillingen spændte fra chilityper helt uden styrke til hvad der i dag menes at være verdens stærkeste chili, naga jolokia der stammer fra Assam og Bangladesh. Naga jolokia er omtrent 200-400 gange så stærk som tabasco sauce - og ca. 10 gange så stærk som en habanero peber (som er det stærkeste der endnu har været brugt i Tues køkken).

Pinocchios Næse chili

Man handler da med heste

2010-10-02T08:55:00.008+02:00

'Hästskojare' (Lidingö)

Taget i betragtning hvor lille en del af Sverige vi har set, synes vi egentlig det er ret utroligt at vi helt tilfældigt har fundet to nærmest identiske skulpturer to forskellige steder i Sverige. Her på Lidingö havde vi allerede bemærket skulpturen Hästskojare, som står på en plæne nær Lidingö Centrum, hvor vi ofte handler.

Derfor syntes vi skulpturen Hästhandlaren i Sandviken så temmeligt bekendt ud. Det viser sig da også at de begge er lavet af den svenske skulptør Sven Lundqvist. Den i Sandviken ser lidt ældre ud, men det er meget naturligt for den har stået der siden 1984, mens den på Lidingö kun har været her siden 2008. Slutteligt kan man så spekulere over hvorfor skulptøren har valgt at den ene er en (ærlig) hestehandler, mens den anden er en (noget mere suspekt) hestekrejler...

'Hästhandlaren' (Sandviken)

Tidernes Vej

2010-09-30T20:23:00.011+02:00

Fra Uppsala kan man tage nordpå ad en vej, der på et almindeligt bilkort blot hedder vej 272. Der hvor vej 272 stopper kan man fortsætte længere nordpå ad vej 83 - hele vejen til Ånge, der ligger ca. 90 km vest for Sundsvall. Denne strækning menes at have været brugt som vej i mindst 2000 år, hvorfor den har fået navnet 'tidernes vej' - og sin egen hjemmeside.

Vi havde hørt om at det skulle være en smuk tur gennem svensk landskab og havde også snakket lidt løst om at leje en bil for at køre en del af strækningen (hele turen er 400 km). Det var dog først da vi opdagede at turen går igennem den svenske by med det utroligt flotte navn Harbo at der rigtigt kom gang i planlægningen.

Det endte med at vi besluttede os for endnu en biludflugt med vores trofast tilbagevendende feriebarn.

Tämnaren

Lige udenfor Harbo gjorde vi også stop i Kalvnäset naturreservat, hvor vi spiste vores medbragte kanelbuller ved Tämnarens bred.

Dalälven

Siden fortsatte turen til Gysinge, hvor man krydser Dalälven og passerer gennem et hjørne af nationalparken Färnebofjärden, hvor man blandt kan lære lidt om vandkraft ved hjælp af en interaktiv installation.

Hvordan en mølle kan udnytte vandkraft

I de sidste dagstimer kom vi den flotte vej hen over Storsjön ind til Sandviken (der desværre ikke selv inspirerede til et længere besøg), inden vi vendte snuderne mod Gävle og kørte hjem langs kysten.

I Sandviken centrum

Grinda

2010-09-25T18:01:00.007+02:00

Lisbeth på Grinda

Ligesom vi tog ud på skærgården tidligt på sommeren, tog vi også en tur på vandet en af de sidste sommerlige dage i Stockholm i år - og tilfældigvis den sidste dag der blev sejlet efter sommersejlplanen. Det skulle vise sig at vi kunne være glade for at vi selv havde en sejlplan med - for sommersejlplanen var allerede bleet skiftet ud med efterårssejlplanen ved de anløbspladserne ude på øerne (SL, som står for den offentlige trafik i Stockholms län lavede i øvrigt et lignende nummer med deres buskøreplaner).

Vi tog til øen Grinda, hvor vi spiste frokost og gik en tur øen rundt.

Tove og Tue spiser frokost - Tue under sig over hvordan man kan kalde et stykke toast med en fiskefillet ovenpå for en 'fiskeburger' på sit menukort..

Val

2010-09-18T12:12:00.007+02:00

Der er valg i Sverige i morgen (altså en søndag, hvilket er værd at bemærke når man kommer fra Danmark, hvor valg afholdes på hverdage) - både til kommunalbestyrelserne, landstingene og rigsdagen. Som ikke-svenske EU-borgere har vi stemmeret til de to første.

Hvilken kommune man har valgret i afgøres af hvilken kommune man har bopæl i d. 20. august - så vi hører med i vores nye kommune og har via valgkampen og dens emner lært Lidingö lidt bedre at kende.

Vigtige emner på Lidingö er sommerjob til unge, flere hunde-latriner, og ikke mindst om der skal åbnes endnu en afdeling af Systembolaget! Hørte vi nogen sige 'overskuds-kommune'?! Lidingö er jo kendt for at være Sundhedens Ø, så samtlige partier går naturligvis ind for bevarelse af de grønne områder, grøn kommunal økonomi (hvad det så end indebærer) og økologisk mad til unge og gamle.

Der hvor man kan se forskellene på partierne er i hvad de synes der er bedst for miljøet. Et af de helt store emner er øens trafikale infrastruktur: skal man bruge en halv milliard på en bjergtunnel, udvide de eksisterende veje, eller bare satse igennem på den kollektive trafik?

Selvom uddannelse og skoler har været et vigtigt punkt i valgkampen også på landsplan har vi været ret forundrede over hvorfor det var så centralt med økologisk, lokalt tilberedt skolemad - indtil vi kom i tanke om at man jo spiser varm frokost i Sverige.

I modsætning til i Danmark, hvor man får uddelt en lang stemmeseddel med alle mulighederne på selve valgdagen, bruger man i Sverige stemmesedler for hvert parti. Disse stemmesedler udsender partierne derfor oftest sammen med deres øvrige valgmateriale i ugerne op til valget. Dette er kun en af grundene til at det er nemmere at stemme på forhånd i Sverige. Man kan så medbringe de relevante stemmesedler hjemmefra, men stemmesedlerne er naturligvis også tilgængelige på valgstederne. Den første mulighed er selvfølgelig det mest anonyme. Vi har bemærket at det svenske system med partiopdelte stemmesedler i valglokalerne er blevet kritiseret i de danske medier for ikke at være tilstrækkeligt anonymt. Løsningen på det problem er naturligvis blot at man tager flere stemmesedler med ind i stemmeboksen end man har tænkt sig at bruge.

Valgplakater bruges med noget større moderation i Stockholm end i København (ikke at det siger så meget), men sporten med at dekorere lidt ekstra på valgplakaterne kendes tydeligvis også her. Til gengæld har vi her i valgkampens sidste uge måttet løbe zigzag mellem de forskellige partiers kampagnefolk hver gang vi har bevæget os ud på togstationer, butikscentre og torve.

Krebsegilde!

2010-09-05T17:15:00.005+02:00

Den anden onsdag i august starter krebsegilde-sæsonen i Sverige, og man kan ikke være i tvivl om at sæsonen er startet, når butikker og restauranter er pyntet op med krebse-servietter, papirs-hagesmække og -lanterner - foruden færdigkogte krebs i lange baner naturligvis.

Vi lagde hus til et sådan gilde en lørdag i august - heldigvis vel-assisteret af et par af Lisbeths svenske kollegaer. Desværre blev før-billederne af serverings-fadet med krebsene utydeligt, men overstående er vist meget illustrativt: Krebsene pilles med fingrene og skylles ned med folkøl og snaps - meget gerne akkompagneret af diverse snapse-viser - og for variationens skyld spises også brød, aioli, citron, æg, salat og Västerbotten-pie til.

Alt sammen naturligvis iført krebsegilde-hatte:

Diverse Postkasser

2010-08-29T13:45:00.008+02:00

I København så vi den store postkasse afbildet ovenfor. De skulle eftersigende være ganske udbredte i Danmark efterhånden, og hvis vi har forstået det ret er fidusen at man kan hente sine pakker der døgnet rundt alle årets dage - i stedet for at være begrænset til posthusets åbningstider.

Eftersom vi ikke bor i Danmark har vi naturligvis ikke afprøvet systemet, men vil blot her tilføje at der i Sverige findes meget få egentlige postkontorer - i stedet samarbejder de med nogle landsdækkende butikskæder, således at man oftest må hente (og sende) sin post i enten en Pressbyrån (kiosk) eller ICA Nära (købmandsbutik).

Og apropos Sverige, så er det jo her vi har fundet den lille postkasse med egernet afbildet her til højre. Mere præcist har vi fundet den på Lidingö langs vores nye cyklevej til og fra arbejde.

Slutteligt vil vi omtale en særlig postkasse, vi faktisk ikke så - vi så kun skiltningen afbildet nedenfor. For de ikke fransk-kyndige kan vi oplyse at der er tale om en særlig postkasse for bilister.

Postkasser på parade

2010-08-15T18:31:00.004+02:00

Posten er lidt anderledes på Fårö: En ting er at der er så få indbyggere at man ikke gider besvære sig med vejnavne og husnumre på brevene - navn, by og postnummer rækker.

Noget andet er at man visse steder finder klynger af postkasser - ikke ulig hvad vi tidligere har set, men med den forskel at klyngen i dette tilfælde indeholder alle postkasser for hele den pågældende by.

Dertil kommer at vi fandt overraskende mange udsmykkede postkasser på Fårö. De fleste så ud til at stamme fra samme hånd: signaturen Yvonnie H. præger over halvdelen af dem, og mange ser ud til at være malet specielt til ejeren.

Fårö

2010-08-14T14:14:00.014+02:00

Faktisk tilbragte vi kun nogle timer i Visby inden vi tog en bus til Fårösund og sejlede de 8 minutter over til Fårö, en lille ø med kun godt 500 fastboende menneskelige indbyggere.

Fårö består ligesom Gotland mest af kalksten, hvorfor man også her finder de såkaldte rauker langs øens kyster.

Desuden er der gode muligheder for at finde diverse fossiler.

På Fårös nordkyst findes stadig en lille klynge fiskehytter - dette var en gang Fårös største fiskerby, hvortil fåröboerne fra hele øen valfartede for at hente deres strömming (østersøsild).

Vi var ganske heldige med vejret i de dage vi var der (selv taget i betragtning at Gotland og Fårö har ry for at have Sveriges bedste sommervejr) - tiden blev brugt på at cykle rundt i landskabet, tælle får og bade i Østersøens let salte vand.

Som det sig hør og bør på Fårö fik vi helstegt lam begge de gang vi var ude at spise om aftenen, men til frokost var udvalget mere varieret - her en stor portion røgede rejer med aioli til:

Får på parade

2010-08-10T21:30:00.003+02:00

Mens køerne på parade i Bordeaux kom som noget af en overraskelse for os, forventede vi et talstærkt og rigt varieret udvalg af får på Gotland. Vi blev ikke skuffede...

Visby

2010-08-08T15:37:00.007+02:00

En rigtig sommerdag i juli måned stod vi tidligt op og begav os gennem byen til Stockholms gamle lufthavn Bromma, for at flyve den korte tur til Visby på Gotland. Udover at Bromma ligger noget mere inde i byen end Arlanda (så man nemmere kan komme dertil) har den også de andre fordele af at være en lille lufthavn: check-in, sikkerhedstjek og ombordstigning tager ikke særligt lang tid. Imidlertid er vi så vant til at flyve fra større lufthavne, at vi var der alt for tidligt (faktisk var vi der så tidligt at vi kunne have nået den tidligere afgang til Visby end den vi skulle med).

Adgang til Visbys gamle bydel foregår gennem en af portene i den velbevarede bymur. Inden for muren findes naturligvis alt hvad man kan forvente sig af en gammel bydel: små huse, brostensbelagte gader, torve, restauranter og souvenirbutikker. Til gengæld kan det måske overraske at der inden for den gamle bymur findes at utal af kirkeruiner, som turister kan udforske på egen hånd.

Cadillac

2010-07-31T22:37:00.004+02:00

Da vi nu var i området kunne vi heller ikke dy os for at tage til Cadillac - en lillebitte fransk by, der ad omveje har lagt navn til et af vor tids mest kendte stykker americana. Cadillac er faktisk så lille at der end ikke går tog til byen - men man kan tage toget til Cérons og i godt vejr er det bestemt overkommeligt at gå de ca. 2 km til Cadillac. Når man kommer den vej er det sidste man gør inden man når Cadillac at krydse floden Garonne.

Bykernen omgives af den gamle bymur og i den store port er der en fortegnelse over flodens værste oversvømmelser gennem de seneste par århundreder (angivet i meter over normal vandstand) - for dem der ikke selv var der kan vi oplyse at det er de færreste der kan holde næsen ovenvande i byporten allerede når vandstanden når de 10 meter (hvilket tilsyneladende sidst skete d. 16. december 1981).

Ud over navnet er byen mest kendt for sit slot, Château de Cadillac, som i løbet af sin godt 400 år lange historie både har været bolig for franske adelsmænd, kvindefængsel, psykiatrisk hospital og nu står åben for offentligheden mod entre. Det var ganske fint at se, men vi forholder os en anelse skeptiske overfor Politikens Turen Går Til Midtfrankrigs beskrivelse af slottet som 'imponerende'.^[1] Ligeledes undrende forholder vi os til samme bogs påstand om byens 'utal af små, hyggelige restauranter' - vi fik en aldeles fortrinlig frokost på byens torv, men vi brugte ikke ligefrem timer på at vælge hvilken restaurant vi skulle besøge...

^[1] (C) Politikens Forlag A/S, 2007

Køer på parade

2010-07-29T21:03:00.003+02:00

Det viste sig at der var ko-parade i Bordeaux denne sommer. For ikke indviede kan vi fortælle at ko-parader er et omsiggribende fænomen, der siden den oprindelige ko-parade i Zürich i 1998 har fundet sted i over 70 byer på verdensplan. En ko-parade går i al sin enkelhed ud på at en række kunstnere inviteres til at designe en køer i naturtro størrelse, hvorefter visse af disse projekter udvælges til realisering og opstilles rundt omkring i byens offentlige rum.

De fleste køers design består 'blot' af en udsmykning af en stående ko, men mange af dem går også på udformingen.

Ud af de 60 der er opstillet i Bordeaux fik vi knipset ca. 50 - de fleste af dem kan man se i 'co-llagen' herunder. Hvis man ikke har en alt for langsom internetforbindelse kan vi anbefale at åbne billedet i sin fulde størrelse (ca. 4.5 Mb - gøres i de fleste browsere ved først at klikke på billedet så kun billedet ses og derefter klikke på billedet igen for at zoome til fuld størrelse)... der har sneget sig et par snydekøer med, som man kan underholde sig med at finde.

En ordentlig dynge sand...

2010-07-27T19:54:00.009+02:00

Selv om det var meningen at vi bare skulle slappe af i Bordeaux, kunne vi alligevel ikke nære os for at par småture. Især ikke da nærmere læsning om området afslørede at Europas største vandreklit, Dune du Pilat, befinder sig ved kysten lige ud for Bordeaux - dette kunne vi naturligvis ikke sidde overhørig.

Da det en mandag morgen var overskyet slog vi til: dette måtte være den optimale dag at bestige en vandreklit.

Først tog vi toget til badebyen Arcachon, smukt beliggende ved Arcachonbugtens lave vand.

Her lejede vi cykler og tog turen ned langs kysten gennem Pyla sur Mer - en tur på 5-10 km - inden vi pludselig befandt os ved vandreklittens nordlige ende. Klitten er ganske imponerende i omfang, men den ellers vanskelige tur op dens stejle sider lettes en hel del af at der om sommeren er sat en midlertidig trappe op.

Vi satte os for at vandre langs klittens top til dens sydlige ende, men gav op da vi havde vandret en halv times tid og stadig ikke kunne se enden - og solen i øvrigt begyndte at komme frem.

På tilbagevejen stoppede vi i Moulleau og fik et par lokale østers og en god gryde muslinger med fritter til (såkaldt moules et frites).

Ferie i Frankrig

2010-07-25T15:16:00.011+02:00

IECB (Europæisk Institut for Kemi og Biologi), Bordeaux

Vi havde på fornemmelsen at vi i år trængte til en afslappende ferie uden alt for mange planlagte aktiviteter. Så da det lå fast at Tue skulle til konference i Bordeaux i begyndelsen af juli besluttede vi at det skulle være der ferien skulle være - så kunne vi også få øvet vores franske lidt. Efter endt konference dukkede Lisbeth op i det sydlige Frankrig og vi rykkede ind i en hyggelig lille lejlighed lejet til formålet.

Bro over floden Garonne

Ikke overraskende er det varmere i Bordeaux end i Stockholm - især når der er hedebølge i Bordeaux. Det var derfor ikke chokerende at det var umådeligt populært at køle sig ved vandspejlet på Place de la Bourse.

Vandspejlet på Place de la Bourse

Tiden blev som fonventet mest brugt på at læse bøger, slappe af i sofaen, se film, gå rundt i den gamle bydel langs floden, slappe af i parker, købe ind på markedet, lave mad, spise (for) meget ost og drikke lokal rødvin.

Vor 'fangst' på det store søndagsmarked

Fyldte kuglesquash - en variant over disse to opskrifter

Dertil kom naturligvis et par museumsbesøg, hvoraf vi især må fremhæve den meget interessante videoudstilling 6 milliards d'autres, der fremvistes på imponerende vis i en nedlagt ubådsbase. Et par dagsture blev det også til, men mere om dem senere..

La base sous-marine - den gamle ubådsbase

Midsommer i skærgården

2010-07-01T21:55:00.013+02:00

I år faldt den svenske midsommer først weekenden efter Skt. Hans. Det lykkedes os at stå tidligt op om lørdagen (midsommerdagen) så vi kunne komme med en af de to både der afgik fra strömkajen i det centrale Stockholm kl. 8:30. De to både fulgtes nogenlunde ud gennem den indre skærgård indtil Vaxholm, men lagde til ved forskellige anløbsbroer på vejen.

Efter knap 3 timer var vi fremme ved Finnhamn - navnet skyldes at Finlandsbådene i gamle dage lagde til der. I dag huser Finnhamn en restaurant, en butik (bemærk at der korrekt skiltes med 'affär' i ental), et vandrehjem, og en by af hytter.

Stugby

Ahhhhh...

Punsch

2010-06-26T06:02:00.000+02:00

I Sverige, såvel som i Danmark, kan man få en trøffel-kage formet som en lille stang. I Danmark er disse enten svøbt i grøn marcipan eller dryppet i chokolade, sidstnævnte er måske mest logisk i forhold til deres danske navn: træstammer. I Sverige har vi indtil for nyligt kun set den grønne variant. De sælges under betegnelsen punschrullar, men er af uransagelige årsager bedst kendt som dammsugare (= støvsugere).

I anledning af sæsonens festdage (Nationaldagen, kronprinsessebrylluppet, de mange studenterfester ... eller midsommer!?) fås for tiden også en variant i gul og skrigende blå.

Muligvis er det bare os, der er opvokset med den grønne variant, der synes at den blå-gule udgave ser markant mere giftig ud - eller.. ?

Tillsammans

2010-06-23T06:04:00.005+02:00

De fleste har nok bemærket at Sverige - og især Stockholm - i den sidste tid har stået på den anden ende i forbindelse med det kongelige bryllup. Ikea valgte at bidrage med deres egen hyldest til brudeparret: under titlen Tillsammans (lad os her blot sige at det måske ikke giver de allerbedste associationer angående prinsessens fremtidige lykke hos dem der husker Lukas Moodysons film fra 2000) var der nær det kongelige slot i Gamla Stan opført en pavillon - et Ikea-telt-slot, om man vil.

Ikea havde tænkt på det meste: der var guldski i garagen, slægtsgalleri i gangene, fitnessudstyr i soveværelset og naturligvis dækket op til gallamiddag i spisesalen. De havde endda tænkt på menuen...

...prinsetræningsøvelser til Daniel...

...og naturligvis en seng, der er en ægte prinsesse værdig.

Lidingö

2010-06-20T10:55:00.006+02:00

Vort nye hjem på Lidingö

Hovedårsagen til at der ikke er sket så meget her på siden den måneds tid er at vi har haft travlt med at flytte - ja, selve flytningen tog under 4 timer, men så skulle der også lige gøres hovedrent i den gamle lejlighed, og alting skulle på plads i den nye lejlighed - dertil en udflugt til Ikea (inklusive de obligatoriske köttbullar til spotpris)... det tager alt sammen sin tid.

Dernæst har vi brugt en del tid på at udforske vores nye lokalområde. Lidingö bryster sig af at være 'sundhedens ø'. Dette kunne til dels hænge sammen med at det er den rigeste kommune i Stockholm, men det skader bestemt heller ikke at her er store grønne områder med mangen en sti der indbyder til gå-, løbe- og cykleture.

Selvom det derfor virker lidt mere landligt er der faktisk kun marginalt længere ind til det centrale Stockholm end fra Solna. Turen må nødvendigvis altid gå via Lidingöbron.

Vappu

2010-05-22T12:50:00.008+02:00

Formålet med den seneste Finlandstur var at opleve Vappu i Helsinki. Vappu er den finske udgave af Valborgsaften, men fejres mildt sagt ikke helt som i Sverige. En ting man bemærker er at Vappu handler om studentertraditioner - folk havde i stor stil fundet studenterhuen frem og sat den på hovedet. Ikke kun de unge med relativt nye huer som på billedet, men også en del ældre generationer havde fundet den gamle studenterhue frem til lejligheden.

De mange forskellige kedeldragter i karakteristiske farver var heller ikke til at overse - kendere vil kunne deducere folks studieretning på farven af deres kedeldragt.

Stemningen gik i det hele taget meget op i hat og blå briller, samt indtagelse af boblevand - og balloner i stort antal hørte sig åbenbart også til.

Et af højdepunkterne på Vappu i Helsinki er altid når Havis Amanda statuen (der ses som et symbol på Helsinki) får sat studenterhue på i en indviklet ceremoni der involverer indtil flere kranvogne.

Efter succesfuld påsætning af huen blev der viftet godt med studenterhuerne blandt tilskuerne.

Botniske skærgårde

2010-05-20T20:41:00.006+02:00

Det måtte jo ske før eller siden - så vi benyttede en af forårets lange weekender til at tage en tur med båd til Finland. Turen tog omkring 11 timer, men det lykkedes os at sove det meste af turen..

Det sidste lys over den stockholmske skærgård

Solopgang over de ydre dele af Åbolands skærgård

Forårstur til Tyskland

2010-05-08T09:13:00.000+02:00

Ved rent held var det lykkedes os at planlægge en tur til Tyskland netop den sidste weekend inden den Europæiske flytrafik blev lammet af vulkansk aske.

Mere præcist gik turen til Mülheim an der Ruhr, hvor John for tiden er post-doc på Max-Planck-Institut für Kohlenforschung - vel at mærke inden John og Tiffany flytter tilbage til Californien igen.

John & Tiffany

Eftersom Mülheim ikke er en særligt stor by havde vi på forhånd regnet med at besøge enten Essen, Düsseldorf eller Köln, men vi endte faktisk med at tilbringe hele weekenden i og omkring Mülheim. Således fik vi også besøgt Mülheims Camera Obscura i bydelen Broich (på 'den anden side' af floden Ruhr).

Camera Obscura er latin og betyder 'mørkt rum', men de fleste kan nok tænke sig til at man ikke i længden kan drive en forretning der består af at afkræve folk entre for at lukke dem ind i et mørklagt lokale. I princippet skal der blot være en stor, glat, kridhvid plade i rummet og et lillebitte hul i væggen. Lys udefra falder ind gennem hullet og man kan (når lokalet er mørklagt) se en gengivelse af verden udenfor (vendt på hovedet) på den hvide plade. Tårnet i Mülheim er mere kunstfærdigt udført end som så - det lille hul sidder i en drejelig del af tårnet oven på kuplen (så man kan se hele vejen rundt) og er desuden udstyret med optiske linser så der kan fokuseres i forskellige afstande. Nu hvor vi har prøvet det, er vi kede af vi ikke besøgte den i Edinburgh.

Eftersom John havde beklaget sig over ikke at kunne skaffe majspandekager i Tyskland besluttede vi os for at tage en pose majsmel med ned til ham. Dette var tilpas usædvanligt til at det skulle undersøges nærmere da vi gik igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen - men da majsmel ikke er det mindste vådt fik det lov til at komme med. Således stod vi og lavede en stak majspandekager lørdag aften.

Påskeudflugt - del 2

2010-04-20T21:17:00.004+02:00

Den høje alder af universitetet i Uppsala antyder byens betydning for den kristne kirke i Sverige, og det overrasker derfor ikke at Uppsala også kan prale af Nordens største kirke.

Inde i domkirken mødte vi endelig langt om længe den konge, hvis navn man støder på igen og igen her i Sverige: Gustav Vasa.

Men Uppsala domkirke er ikke kun et sted med en lang historie - det er også et sted, hvor man ikke viger for nytænkning.

Kollektomaten

Påskeudflugt - del 1

2010-04-18T21:46:00.004+02:00

Fyren her til venstre er det første man får øje på når man træder ud af banegården i Uppsala - og det var netop der vi valgte at tage hen på en dagstur i løbet af påsken.

Uppsala er måske bedst kendt for sit universitet, der er det ældste i Skandinavien og byen bar da bestemt også præg af et sundt studenterliv. Vi var således langt fra de eneste unge mennesker med andet modersmål end svensk der på denne solrige (men relativt kølige) eftermiddag satte os ved Fyrisåns bredder og nød en forfriskning.

Påske på svensk

2010-04-07T19:50:00.006+02:00

Allerede sidste sommer undrede vi os lidt over forskellene mellem danske og svenske traditioner: I Sverige har man bål til Valborgsaften i stedet for til Skt. Hans - og ganske uden afbrænding af hekse. I år har vi så kunnet konstatere at dette til dels hænger sammen med at de svenske hekse sendes afsted mod Bloksbjerg allerede til påske. Dette symboliseres ikke ved afbrænding, men derimod ved at små hekse indgår i svensk påskepynt på lige fod med æg og kyllinger - og vist nok også ved at børn klædes ud som hekse og går og rasler (det sidste der har vi nu ikke observeret selv), hvilket igen nemt kan antages at hænge sammen med en anden stor og meget synlig svensk påsketradition: påskegodis!

I tiden omkring påske dumper alle større butikskæder prisen på bland-selv-slik fra det i forvejen billige svenske niveau til omkring 30 SEK/kg (ja, det er 30 svenske kroner pr. hele kilogram). Dette betyder naturligvis også at et påskeæg i Sverige - modsat de andre lande vi har boet i - ikke er et chokoladeæg men derimod et papæg fyldt med bland-selv-slik. 'Karamelkongen' argumenterer også for at påskeriset bør pyntes med påskeslik, men de fleste er dog bare pyntet med farvede fjer. Både fjer og hekse minder måske lidt vel meget om dansk fastelavn - endnu en gang rod i de hedenske nordiske forårstraditioner.

For at bidrage til den generelle forvirring havde vi i vores hjem erstattet hekse, fjer og æggejagt med påskefarvet omelet og hjemmebagt 'høne'.

Påskevejr

2010-04-05T14:18:00.005+02:00

Efter en lang vinter var det rart at se disse om lørdagen i påsken

Efter at have nydt påskeferie med masser af solskin og temperaturer op mod de 10 grader var det lidt af et chok at vågne op til det her syn 2. påskedag:

Udsigt fra vores stue i morges

Nu må vi bare håbe at blomsterne klarer den alligevel..

Det er første gang i år disse to bærer blomster

En verden af is

2010-03-30T20:42:00.000+02:00

Lisbeth kom endnu en gang til Grønland med hendes arbejde, men eftersom denne anden tur var meget kortere end den første nåede kameraet ikke op af tasken før flyet hjem fra Grønland lettede - denne gang fra udenrigslufthavnen i Narsarsuaq nær sydspidsen.

Som man kan se ovenfor er der ikke særligt meget sne og is i det sydlige Grønland, men før Lisbeth nåede fange et billede af de smukke fjorde ramte flyet skylaget.

Det var imidlertid ikke spildt at beholde kameraet frem da det viste sig at blive en fantastisk tur henover isen og videre mod øst.

Det klare vejr gjorde det muligt at se nogle af flydemønstrene i isen og på billedet herover er det tilmed muligt at få øje på gletscherens ishylde.

Fantastisk, ik'?!

Matriarken fylder rundt

2010-03-26T07:22:00.001+01:00

Fredag d. 18. marts 1910 fik bestyreren på Brændeskov Mejeri på Sydfyn en datter. Datteren, som blev døbt Rigmor (og mange år senere fik et barnebarn ved navn Tue), skulle vise sig at være af et sejere stof end de fleste. Umiddelbart lyder det måske ikke som om hun kom så vidt omkring, når vi fortæller at man 100 år senere finder hende bosat på en gård udenfor Brudager, mindre end 5 kilometer fra fødestedet. Men antallet af gæster der kom til åbent hus og mængden af blomster de gav, vidner om et aktivt liv.

Omtrent en tredjedel af blomsterne

Selvom antallet af folk der passerer de 100 år i Danmark vokser væsentligt hurtigere end befolkningen i almindelighed modtager man stadig en lykønskning fra hoffet - og Rigmor kom da også på forsiden af amtsavisen. Men da TV2 ringede på selve dagen for at høre om de måtte komme og stille et par spørgsmål fik de nej - det havde hun ikke tid til. Egentlig havde vi regnet med at hun skulle have en eftermiddagslur efter åben-hus-arrangementet og inden middagen med den nærmere familie om aftenen, men hun havde alt for travlt med at kigge på de mange blomster og tilhørende kort...

Tue og mormor Rigmor

Vi følte os unægteligt lidt slappe da vi om aftenen efter den store middag måtte give op og gå til køjs inden fødselaren - og bedre blev det ikke af at hun var oppe før os andre næste morgen.

Svenske forårsforberedelser

2010-03-14T12:03:00.003+01:00

Her i denne weekend har vi kunnet se et hold arbejdere fjerne sne fra taget af bygningen ved siden af vores - hvilket tager overraskende lang tid.

Sne på tage er i det hele taget noget, der tages mere seriøst i Sverige end i Danmark - her kunne især danske landmænd måske tage ved lære.

Den sidste is

2010-03-11T19:37:00.003+01:00

Som billederne viser er der stadig masser af is på de stockholmske vande - men eftersom dagene nu bliver hastigt længere og den sidste uges tid har budt på tøvejr i dagstimerne kan det nok ikke vare ved så længe endnu.

Grønlanske Postkasser

2010-03-06T07:03:00.000+01:00

Ikke overraskende minder de grønlandske postkasser en hel del om de danske, men som billederne viser finder man dem med forskellige logoer på.

Grønland har - fra et dansk og/eller grønlandsk synspunkt naturligvis - også en julepostkasse. For som enhver ved bor julemanden jo naturligvis i Grønland - og ikke i Finland.

Arktisk Skilteskov

2010-03-03T21:15:00.002+01:00

Vejskilte er bare anderledes når der er flere slæder og snescootere end biler (og cykler for den sags skyld).

Det lyder jo ikke ligefrem som en hektisk storby. 'Blok K' er i øvrigt et typisk grønlandsk navn til en bygning - i Nuuk findes f.eks. også en 'Blok P'.

Slædehunde

2010-03-02T20:14:00.003+01:00

Eftersom Sisimiut befinder sig nord for polarcirklen finder man større og mindre grupper af slædehunde mellem husene. Byplanlægning er ret anderledes når diskussioner om placering af bygninger også indeholder diskussioner om hvor hundene skal være!

Eftersom Air Greenland ikke flyver i weekenderne, er man nødt til flyve derop om fredagen, hvis man vil være klar til at arbejde i Grønland mandag morgen. Denne omstændighed resulterede i en hvis mængde fritid i Grønland, hvilket bl.a. blev brugt til en hundeslædetur om søndagen. Ovenfor ses Lisbeth - iført sælskind fra top til tå, vel at mærke uden på alt hendes sædvanlige vintertøj - og selvom det næsten var umuligt for hende at bevæge sig, var det meget behageligt at det kunne holde hende varm på hele turen. Og her nedenfor ses slæden og hundene...

Grønland

2010-02-28T16:58:00.004+01:00

Forrige uge bragte Lisbeths arbejde hende til Grønland, men trods lange arbejdsdage blev der heldigvis også tid til at udforske og nyde Grønlands natur og deres arktiske livsstil og traditioner.

Turens første stop var i Sisimiut som er en malerisk samling af farverige træhuse ved Ulkebugten nord for Polarcirklen. Der var endnu kun faldet ganske lidt sne denne vinter, så faktisk boltrede Tue sig i meget større mængder hjemme i Stockholm!

Flere royale etablissementer

2010-02-24T07:34:00.000+01:00

Flere eksempler på at det er nemmere at sælge sit produkt, hvis man læner sig op ad kongens gode navn og rygte..

Den sidste falder måske lidt udenfor - men da de findes i Sverige har vi dem med alligevel.

Det er vist vores rekord

2010-02-22T19:28:00.002+01:00

Her til morgen kunne man se følgende på vores altan:

Is

2010-02-21T14:08:00.001+01:00

Det fortsatte vintervejr med vekslende temperaturer giver anledning til diverse spøjse isformationer rundt omkring i bybilledet.

Livstegn i sneen

2010-02-20T13:52:00.003+01:00

Nu har Stockholm efterhånden været dækket af sne i 2 måneder - og der er ikke rigtigt noget der tyder på at vinteren slutter snart: hele dagen i dag har termometret vist -14 C og sneen fyger om ørerne på os i en jævn vind (26 km/t) fra nordøst så det snarere føles som -24 C..

Men på dage med pænere vejr kan vi heldigvis se tegn på liv midt i al sneen.

Semlor

2010-02-17T22:08:00.004+01:00

En semla er egentlig den svenske fastelavnsbolle, men den har ret udvidet sæson: lige siden nytår har man ikke kunnet gå forbi en bager eller en kiosk uden at blive mødt med tilbud om semlor (som de hedder i flertal). Faktisk er den vanlige mani med kanelbullar gledet lidt i baggrunden for at give plads til semlor.

En semla består af en sød, kardemommekrydret bolle med en klat marcipan i midten som er skåret op og samlet igen med en gavmild mængde flødeskum. Sandt at sige er vi ikke de største semla-fans, så måske må vi selv i gang. Desuden ser vi frem til at finde ud af hvor længe endnu semla-sæsonen varer.

London BABY

2010-02-07T07:00:00.002+01:00

Inden vi lukker (rejse-)året 2009, skal vi da lige have det allersidste kapitel med. Vi tog nemlig til Jylland og fejrede jul og dermed var vi jo allerede halvvejs mod London, så hvad var mere oplagt end at fortsætte turen og fejre nytår hos Rune og Nadja derovre?!

Det var Tues første besøg i byen, og selvom London traditionen tro tog imod os med regnvejr, kan han vist godt overtales til flere besøg. Vi shoppede, spiste vegetarisk hos Radha Krishna, så Lord Nelsons statue og Tower of London, kørte i dobbeltdækker-bus, drak britiske øl på en pub, besøgte Borough Market, beundrede mad-afdelingen i Harrod's, og nød i det hele taget bare igen at være i Storbritannien.

Londons vejr viste sig da også fra sin bedre side vores sidste dag, hvor Naturhistorisk Museum tog sig så smukt ud:

Og nu var det jo årsskiftet vi fejrede, så selvfølgelig skulle Tue også have sat håret til denne store begivenhed!

BB7: Correios 2

2010-02-05T06:01:00.000+01:00

Ikke overraskende hedder den brasilianske post det samme som den portugisiske - men deres postkasser ser noget anderledes ud.

Private postkasser så vi ikke mange af i São Paulo - i hvert fald ikke af den fritstående slags. De fleste steder fandt man derimod postkasser indbygget i husene. Men vi taler selvfølgelig også om en by, hvor mange bygger høje mure med pigtråd på toppen rundt om deres boliger.

BB6: Cataratas do Iguaçu

2010-02-03T06:06:00.000+01:00

Da vi skulle vælge udflugtsmålet for vores 'egne' dage i Brasilien, var beslutningen ganske enkel: vi ville begge meget gerne ned til de store vandfald - Iguaçu Falls - der ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina.

Afstandene i Brasilien er jo ganske store så vi fløj fra São Paulo (og tilbage igen), men afsatte ellers god tid til at udforske vandfaldene fra begge sider af floden. Den brasilianske side giver et panoramisk overblik over størstedelen af vandfaldene (billedet ovenfor), men man kan da også komme ganske tæt på dem via anlagte gangbroer ud over floden - og det er en ret våd fornøjelse!

I Argentina er der bedre mulighed for at kigge ned langs faldene - blandt andet kan man komme helt ud og kigge ned i det dybeste fald, Devil's Throat. Igen en våd fornøjelse, når vinden lige vender, men ellers er det svært at beskrive den kraft og larm faldene afgiver, og som jo ikke rigtig kan gengives på billeder. I må selv afsted for at få den fulde oplevelse!

Den dag vi besøgte den argentinske del bagte solen fra en skyfri himmel, så vi blev belønnet med et hav af regnbuer i al vanddisen.

BB5: Feliz Natal

2010-02-01T06:50:00.001+01:00

Det var jo lige omkring overgangen mellem november og december at vi var i Brasilien - så de var naturligvis i fuld gang med at pynte op til den kommende højtid. Interessant nok er det de samme symboler som vi kender fra vore egne, mere nordlige, egne der kædes sammen med julen i Brasilien: sne, korpulente julemænd i tykke røde frakker, pyntede juletræer og isbjørne (?!). Sne virker ganske givet eksotisk og tillokkende på disse breddegrader - i et land der stort set aldrig oplever sne og frost (på nær oppe i bjergene i de allersydligste stater). Men når man går og storsveder i den tidlige subtropiske sommer virker nogle totter vat i hækken bare ikke særligt troværdigt.

På Avenida Paulista virkede det lidt som om de store banker konkurrerede med hinanden om den mest overdådige julepynt. Det muligt at der kom mere til efter vi forlod området, men ellers giver vi prisen til etablissementet afbildet nedenfor. I dagslys virkede det blot en kende overbehængt med julepynt, men fra sidst i november og året ud blændede de hver aften i tidsrummet mellem 18 og 22 hvert tyvende minut op for deres juleshow med talende mekaniske dukkehunde, dansende og julemedley-syngende kor samt snemaskiner.

Huskede vi at nævne juletræerne? En storby som São Paulo må nødvendigvis have et stort juletræ - så skidt med om der rent faktisk er tale om et enkelt træ.

Men stort det var det: hvis man kigger godt efter kan man lige skimte den mand der står i toppen - lige ved stigen op til den store julestjerne.

BB4: Sommerfugle

2010-01-30T14:05:00.009+01:00

Nationalparker har naturligvis visse ønsker til de besøgendes opførsel, men det var nu ikke særlig let at undgå at røre sommerfuglene i Iguaçu - både fordi der visse steder var utroligt mange og fordi de dristigste gerne parkerede sig selv på rygge, hatte, rygsække etc.

BB3: Sydamerikansk dyreliv

2010-01-24T18:58:00.001+01:00

En af de vigtigste grunde til at vi havde valgt at flotte os og bo på hotellet INDE i Iguaçu National Park var forhåbningen om at tidlige morgenture kunne byde på gode dyre-oplevelser. Og vi blev da på ingen måde skuffet i den henseende - her er nogle af dem vi fik fanget på kamera.

Denne storfamilie af coatis (vist nok næsebjørne på dansk, en slags sydamerikansk vaskebjørn) lod sig observere ret ubekymrede hvis bare vi ikke forsøgte at komme ALT for tæt på. De fire forældre havde travlt med at spise og gav faktisk ikke ungerne den mindste opmærksomhed. Det resulterede da også i, at da en unge ikke kom med flokken over vejen, stod den fortabt tilbage indtil en bror/søster opdagede at den manglede og kom halvvejs tilbage for at lede den på rette vej - og så kan det nok være at den fik fart på!

Da vi så noget trisse rundt på vejen den følgende morgen, forventede vi at det ville være endnu en coati, så stor var vores overraskelse, da vi opdagede, at det var et bæltedyr. Disse burde ellers være nattedyr, så vi havde slet ikke tænkt på om vi mon ville se nogen. Han (hun?) forsvandt alt for hurtigt i første omgang til at vi kunne få et tydelig kig, så det var meget venligt, at han (hun?) åbenbart ville krydse tilbage over vejen igen. Dét er virkelig et mærkeligt dyr!

Et andet dyr der måske ikke er så mærkeligt i sig selv var dette marsvin, som vi så i den argentinske del af nationalparken. Men det er altså fuldstændig surrealistisk at se dette kendte kæledyr sidde på en plæne og græsse som et andet lille jordegern!

Endelig var vi forundrede over mødet med den sydamerikanske svane. Vi var begge bekendt med Australiens sorte svaner, men ingen af os vidste at der skulle findes en særlig sydamerikansk variant. Men det gør der - og den kan vel bedst betegnes som en mellemting mellem de hvide og de sorte svaner...

BB2: Telefonbokse

2010-01-22T09:00:00.003+01:00

Mens man mange andre steder ser telefonboksene forfalde og blive færre og færre, sættes der tydeligvis stadigvæk nye telefonbokse op i Brasilien. I mindre byer finder man ofte blot en enlig telefonboks, men ellers ses to eller tre monteret på samme stolpe - og som det ses her er en af dem ofte i en lavere og dermed mere handicap-venlig variant. De bliver tydeligvis også brugt - selv om vi i dette tilfælde ikke forstår hvorfor brugeren ikke valgte en af de andre...

I det centrale São Paulo findes også et par velbevarede telefonbokse fra en lidt anden tid.

BB1: São Paulo

2010-01-20T21:11:00.006+01:00

De sidste par uger har vi mest blogget om svenske juletraditioner, sne og is, men vi indledte jo faktisk juleperioden med et ordentlig skud sommer og sol. Så for at samle op på vores tur til Brasilien indleder vi her en lille blog-serie, som vi har kaldt Brasilianske beretninger.

Udgangspunktet for vores besøg var São Paulo, og selvom vi har været i store byer tidligere, overgår São Paulos vidtstrakte arealer bestående udelukkende af højhuse alt hvad vi tidligere har oplevet. Lisbeth fløj ind over byen i dagslys, og det var helt ubegribeligt at se fra luften, hvor uendeligt langt byen strakte sig. Flyver man ind over Los Angeles flyver man også over by i et godt stykke tid, men det meste af det er villaer og man er ikke i tvivl om hvor byens centrum befinder sig - den fornemmelse mister man i São Paulos betonjungle.

Langt de fleste bygninger er naturligvis nogle beton-skrumler, men ind imellem lå gamle, koloniale bygninger og især i de centrale forretningskvarterer var der tænkt over arkitekturen - både i interessante detaljer og facade-spejlinger:

São Paulo er ikke en by med særlige 'must-see' seværdigheder; oplevelsen består primært i blot at være der og opleve så massiv og kompleks en by. Men de har dog et meget smukt monument til ære for de 'Bandeirantes' der udforskede (slavebandt og koloniserede kunne være mere præcise ord...) de indre egne af det nuværende Brasilien i det 16.-18. århundrede.
Ligner det noget der er set et andet - og bestemt relateret - sted?!

Og hvis nogen skulle være i tvivl om hvorvidt vi overhovedet var i troperne, kommer her beviset:

Rødt øre

2010-01-15T06:39:00.000+01:00

De af vore læsere, der kender Tue godt ved at han ikke er stor tilhænger af hovedbeklædning. Og når man ikke vil høre, må man jo som bekendt føle. Derfor gik det hverken værre eller bedre end Tue i løbet af den første uge af januar, efter at have cyklet hjem i femten graders frost, måtte konstatere at det ene øre var rødt og hævet - vel at mærke flere timer efter han var kommet ind i varmen igen.

Hævelsen lagde sig i løbet af 2 døgn, hvorefter øret opførte sig fuldstændigt som om det var blevet solskoldet. Som en af Lisbeths finske kollegaer sagde: "Kun teenagere går ud uden hue om vinteren". Eftersom Tue fik hele to huer til sin fødselsdag er der derfor nu ingen undskyldning for at cykle rundt uden.

Julepost 2

2010-01-13T12:59:00.000+01:00

Danmark kan naturligvis ikke bare lade stå til og se på de svenske og finske julepostkasser uden selv at komme med et udspil - og da slet ikke i nissernes by, Varde.

Og hermed er det vist slut med julen i denne omgang. Hvilket også er meget passende, da vi har ladet os fortælle at det er i dag, på den tyvende dag efter jul - eller som den hedder på svensk Tjugondag Knut - at man i Sverige anser julen for slut og endelig (fra vores synspunkt) piller julepynten ned.

Gavekurv

2010-01-12T20:03:00.002+01:00

I søndags var det blevet Tues fødselsdag. Gaveprognosen så ikke fantastik overvældende ud, da der fredag kun var ankommet et brev til fødselaren - og vi vidste jo at det svenske postvæsen ikke bringer ud i weekenden.

Derfor blev Tue så meget desto mere overrasket da Lisbeth frembagte en sand gavekurv af godter. Kurven indeholdt hue, sokker, thé, chokolade, chutney, marmelade, citrongræssmør og safran. Bladet der også ses på billedet var egentlig ikke en gave, men ankom med posten få dage inden, hvorfor Tue valgte at åbne det sammen med sin fødselsdagspost.

Senere på dagen kunne vi nyde et stykke friskbagt fødselsdagskage - mere præcist en pecannøddekage med karamelglasur.

Som nedtrapning kunne Tue om mandagen åbne mere fødselsdagspost.

Sne, is og sol

2010-01-11T21:12:00.006+01:00

I den forgangne weekend havde vi smukt solskin om lørdagen, så vi tog ind for at kigge på opbrudt is i den indre by.

Modsat vores forventning vrimlede det med svaner, ænder og blishøns i det delvist tilfrosne vand omkring Skeppsholmen.

Gåtur på vandet

2010-01-03T22:37:00.009+01:00

Vel hjemvendt fra jule- og nytårsferie kunne vi konstatere at vejret i Stockholm ikke havde ændret sig mens vi var borte. Da solen var fremme denne søndag besluttede vi os for at tage varmt tøj på og trodse de -10 ^oC termometret fortalte os at det var udendørs. Formålet med turen var at se Hagaparken i snepragt, hvilket vi især regnede med ville være flot ved siden af Brunnsvikens vand.

Men det viste sig at Brunnsviken var dækket af is..

..og at isen var tyk nok til at færdes på.

Faktisk var der et sandt mylder af fodgængere, ski- og skøjteløbere på isen da vi først kom ud hvor man rigtigt kunne se.

Det interessante er Tues vej til og fra arbejde ville blive ca. 25-30% kortere af at kunne færdes i stik øst-vestlig retning i stedet for at skulle runde Brunnsvikens sydspids. Men han tøver nu alligevel med at cykle på isen..

Julepost

2009-12-24T06:04:00.000+01:00

Det er ikke kun i Finland at man har særlige julepostkasser - her i Sverige har man i december måned hele tre postkasser at vælge imellem:

Og da det jo er sæson, vil vi lige benytte lejligheden til at ønske vores læsere en glædelig jul.

Sne i Stockholm

2009-12-22T21:40:00.005+01:00

Sneen ligger tykt i Stockholm i disse uger..

.. og de korte dage giver meget lange skygger - selv midt på dagen:

Cyklerne får lov at stå...

.. mens der til gengæld er godt gang i kælkebakken ..

.. og i det hele taget er det bare meget sjovere at være ude!

Pepparkakshus

2009-12-17T11:04:00.004+01:00

En anden juleting, svenskerne også tager meget alvorligt, er traditionen med at bygge peberkage-huse.

I denne 'genvejs-tid' kan man naturligvis købe et færdigbagt samlesæt med vægge og tag, så man 'bare' skal samle og dekorere det.

Nogle tager dog traditionen MEGET mere alvorligt og deltager f.eks. i Arkitekturmuseets Pepparkakshus 2009-konkurrence. Konkurrencen kører på 19. år og virker til at være en integreret juletradition (i hvert fald at beundre de udstillede huse!) blandt Stockholmerne.

Lisbeth så et udvalg af de deltagende bidrag i går og var virkelig imponeret over ambitionsniveauet og fantisifuldheden. Nedenfor er vist de vindende bidrag, men alle deltagerbidrag kan ses på denne liste. Dette års tema var 'Monster', og deltagere bliver inddelt i tre grupper: børn, bagere og arkitekter, og andre. Vore læsere kan jo selv gætte på, hvilke bidrag der tilhører hvilke deltager-kategorier....

Lucia-dag

2009-12-13T21:35:00.002+01:00

Luciatraditionen kender vi fra Danmark, men svenskerne tager den lige en anelse mere seriøst. På denne årstid har man således skiftet den vanlige kanelbulle ud med den safranindeholdende lussebulle (ofte også kaldet en lussekatt).

Dertil kommer at det er stort set umuligt ikke at rende ind i indtil flere Lucia-optog. Indtil videre har vi set dem i den gamle by (billedet), på universitetet, i tunnelbanen og ... i supermarkedet - både i tøj- og i grøntafdelingen (!).

Hvor vi er

2009-12-02T19:58:00.002+01:00

Bloggen ligger lidt stille, mens vi ferierer, men hvis alt er gået vel, opholder vi os på publicerings-tidspunktet af dette indlæg på dette sted:

Vilde såvel som kvalificerede bud på præcis lokalitet kan efterlades i kommentarerne :)

I Sveriges hjerte

2009-11-24T22:24:00.002+01:00

For de af jer der ikke ved præcist hvor Sveriges hjerte banker, kan dette billede måske give et hint:
Nemlig; Dalarna!

Lisbeth besøgte det 'rigtigste' Sverige i forbindelse med sit arbejde, og det endda i den mest berømte landsby: Tällberg. Selvom der ikke var meget tid til at nyde den skønne natur, fik hun både smagt kanelbullar som de bør smage (dvs. ikke tørre som de stockholmske), nydt den dalarske gæstfrihed, hørt fantastiske dalarske sangere, øvet sit Dalar-mål og i det hele taget appetit på at besøge stedet igen ved sommertide, hvor udsigten over søen nok bedre kommer til sin ret.

Trængsel på altanen

2009-11-21T21:57:00.003+01:00

Da vi hængte den store mejsekugle op sidste søndag spekulerede vi over mange uger den ville holde.. henover ugen måtte vi nedjustere vores forventninger, da vi ikke længere kun fik besøg af et par musvitter i ny og næ: torsdag morgen var der ikke mindre end ti gråspurve på altanen. Og allerede denne lørdag morgen var det tid til friske forsyninger.

Tomatilloer

2009-11-19T06:33:00.002+01:00

Det er muligt at det svenske efterår er koldt og vådt og gråt og mørkt - det er ikke meget man får solen at se i de 7 ¹/₂ time den sniger sig over horisonten på denne tid af året.

Men nu har Tue tilgivet Sverige alt dette og mere til.

Men hvorfor?

Egentlig var vi på vej ud af Hötorgshallen, da Lisbeth fik øje på at en af grønthandlerne havde de afbildede frugter. Det er de såkaldte tomatilloer som I måske har hørt Tue brokke sig over at han ikke har kunnet få fat i lige siden han forlod Californien. Men her er de altså - i Hötorgshallen i Stockholm. I form og størrelse minder de meget om grønne tomater (plus det genkendelige papirsagtige hylster), men selvom det er den rette familie er planten nu tættere beslægtet med stikkelsbær. Og så er de den helt rigtige ingrediens til at lave mexicansk salsa verde med - vi fejrede fundet med at lave grønne enchilada med rejer og gedeost.

Derfor!

Trafik på altanen

2009-11-17T06:11:00.002+01:00

Efter i flere uger at have ledt efter dem i supermarkedet fandt vi endelig nogle mejsekugler. Vi hængte en op på altanen og efter nogle minutter var der en tæt trafik af musvitter derude.

Tragtkantareller

2009-11-15T10:24:00.004+01:00

På Hötorget (foran Hötorgshallen) er der ofte marked, hvor de sælger frugt, grønt og blomster. På denne årstid sælges der også svampe fra de svenske skove. De starter dagen med at sælge dem for 20 kr pr. hg, men hvis man kommer der sidst på eftermiddagen og de stadig har mange svampe tilbage, begynder de at dumpe prisen og blive mere aggressive i deres salgstaktik. Da vi kom forbi denne lørdag eftermiddag havde vi tænkt på at benytte os af de lavere priser, men den gode grønthandler var ikke så nem at stoppe igen da han først var begyndt at proppe tragtkantareller i en pose. Pludselig var vi 100 kr fattigere og stod med en tung pose svampe.

Efter hjemkomst til det lille hjem kunne vi konstatere at vi havde fået ca. 2.5 kg tragtkantareller med hjem (dvs. at prisen var nede i 4 kr pr. hg en halv time inden de skulle være borte fra pladsen). Efter at have brugt noget tid på at rense svampene for grannåle og mos fik vi lavet os en gryde svamperisotto - og smidt en bunke poser med svampe i fryseren..

Tørski

2009-11-08T22:30:00.002+01:00

I weekenden ved overgangen mellem oktober og november havde vi besøg af Bertil samt hans to personlige opvartere Martin og Caroline. Vi gik en tur i det efterårsbrune Stockholm. Nok vi er godt inde i det svenske efterår, men selvom det har sneet et par gange er det ikke ligefrem skivejr endnu. Den slags er der heldigvis råd for hvis man har abstinenser.

Man blæser da blade

2009-11-02T21:51:00.003+01:00

Efteråret har efterhånden fået rigtigt fat i Stockholm, så der er godt med visne blade på jorden. Den slags problemer løses tilsyneladende bedst ved at blæse til bladene. Normalt ser vi gartnere gå rundt med en lille dims på ryggen og en slange - en slags omvendt støvsuger. Men i en større park så vi samme taktik i lidt større skala.

Saluhall

2009-10-28T06:24:00.001+01:00

Efter i et stykke tid at have undret os over fraværet af slagterbutikker i Stockholm lod vi os fortælle at man kan finde slagtere i Stockholms tre store 'Saluhaller': Hötorgshallen ved Hötorget, Östermalmshallen på Östermalmstorg og Söderhallarna på Medborgarplatsen.

Tuen tog i saluhall for at se om de kunne sælge ham udskæringer som man ikke finder i supermarkedet. Det kunne de godt - han kom hjem med et oksehjerte og en oksetunge, hver på ca. 2.75 kg. Det skal her siges at der tale om den absolut største oksetunge vi til dato har købt - de plejer måske at være ca. den halve størrelse. Hjertet var halveret, men i øvrigt ikke skåret, så da det var renset for fedt, sener og blodårer var der ca. 1.5 kg tilbage.

Begge dele kom sjovt nok på bordet i løbet af den weekend midt i oktober vi havde Signe på besøg - om torsdagen hjertet som den peruvianske specialitet anticuchos de corazon og tungen om lørdagen som den mexicanske specialitet taco de lengua (Tue blev hjemme for at lave mad mens Lisbeth og Signe tog på cafe+butikker). Vi glemte helt at tage et billede af Signe eller fra vores besøg på Östasiatiska Museet, så I må nøjes med et billede af den mad vi serverede for hende..