I Sverige, såvel som i Danmark, kan man få en trøffel-kage formet som en lille stang. I Danmark er disse enten svøbt i grøn marcipan eller dryppet i chokolade, sidstnævnte er måske mest logisk i forhold til deres danske navn: træstammer. I Sverige har vi indtil for nyligt kun set den grønne variant. De sælges under betegnelsen punschrullar, men er af uransagelige årsager bedst kendt som dammsugare (= støvsugere).
I anledning af sæsonens festdage (Nationaldagen,
kronprinsessebrylluppet, de mange studenterfester ... eller midsommer!?) fås for tiden også en variant i gul og skrigende blå.

Muligvis er det bare os, der er opvokset med den grønne variant, der synes at den blå-gule udgave ser markant mere giftig ud - eller.. ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar