Bush, Arnold og postkasserne

De vigtige ting først: skovbrandene er tilsyneladende ved at være under kontrol; 16 er under 100% kontrol, og af de restende 7 er ml. 65 og 95% kontrolleret. Vejret har også ændret sig til det bedre i den henseende: i går regnede det her hos os, og temperaturen er faldet med cirka 5 grader i løbet af de sidste dage.

Så derfor synes vi, at det er på sin plads at glæde sig over, at der er sammenfald i to af bloggens aktuelle temaer på det ovenstående billede. Det er jo dejligt at se, at de solide U.S. Mail-bokse kan modstå ild så godt, at ikke engang deres stander er beskadiget. Dog er vi lidt skuffede over, at Arnold og George tilsyneladende ikke ofrer mange sideblikke på den præstation...

Stadig udenfor brandfare...

Af omsorgsfulde mails og sms'er kan vi forstå, at Santa Barbara er blevet nævnt i de danske medier som værende det nordligste amt i skovbrands-området.

Der er ganske rigtigt en enkelt brand oppe i bjergene her, men den er ret hurtigt kommet under kontrol, og vi har ikke hørt om nye siden. Amtet er primært sat i undtagelsestilstand, fordi risikoen for flere brande er meget høj pga. den høje temperatur, den meget tørre bevoksning og en ligeså lav luftfugtighed.

Men bortset fra nyheder sydfra (bl.a. havde vores tidligere husfælle der nu bor i San Diego gjort sig klar til evakuering) mærker vi stort set ingenting her i Goleta; kun er sollyset lidt underligt flimret, og af og til er der aske-partikler i luften. Tværtimod kan kan vi bare nyde, at sommeren er kommet igen med dagstemperaturer på op til 28 grader og næsten ligeså lune aftener.

Klik evt. på kortet for en lidt større udgave.

Citronby-fest

I weekenden var der Citron-festival her i Goleta. Åbenbart er området historisk kendt for sine citroner og det benytter erhvervsrådet naturligvis til at stable en citron-festival på benene. Da begivenheden foregik i vores nærmeste park, måtte vi jo over og se på festivitasen.

Der var god lighed til by-fest i jyske provinsbyer: et omrejsende tivoli, gule balloner, en scene hvor vi så optrædende fra den lokale danseskole, halmballer, et udstillings-område med bl.a. det lokale brandvæsen (godt at vide at de holder sig lige i nærheden!), karate-klubben og Røde Kors, nogle ganske få boder hvoraf én solgte afrikanske trommer (!) og en anden bonsai-træer, og desuden adskillige informations-boder fra diverse lokale foreninger.

Men ellers bestod hovedbestanddelen af festivalen tilsyneladende i at spise og drikke så meget som muligt indeholdende citron. Der var gult candy floss, citron-marineret kylling, citron-is, citron-tærter, lemonade og citron-øl. Vi forsøgte os med både citron-isen, lemonaden, citron-tærten og citron-øllen - alle ting til deling forstås. Og godt det samme, for ingen af os ville være kommet hele vejen igennem et helt stykke citrontærte på egen hånd.

Ovenfor er Tue foreviget med citron-øllen, som han ovenikøbet købte i det særlige 'California Lemon Festival in Goleta'-krus. Hva'ba' - mere storslået kan det da ikke blive?!

Vi befinder os udenfor kortet!

Som Caroline kommenterer, så har vi et lidt vildt vejr for tiden. Nå ja, her i Santa Barbara var det dejligt igen i dag med hele 25 grader midt på dagen, men det blæser stadig kraftigt lidt længere sydpå med alt for mange, ustyrlige skovbrande til følge. Vinden blæser med op til 150 km/t, og så er det unægteligt lidt svært at få ilden under kontrol.

Faktisk er hele 265.000 allerede blevet evakueret; langt de fleste i San Diego-området, men også Malibu er hårdt ramt. Flere af de store villaer er allerede futtet af, og kystvejen gennem Malibu til LA er lukket.

Brandene er naturligvis forfærdelige i sig selv, men det værste pt. er, at der nu ikke er mere mandskab at sende ud når en brand starter op et nyt sted.

Men altså her i smørhullet Santa Barbara ligger vi tilsyneladende i læ for vinden, for vi har hverken haft nogen vind af betydning eller aske i luften i dag.

Så lad os håbe at vinden snart stilner af eller at det begynder at regne. Det første er nok mere sandsynligt end det sidste...

Støvstorm i Goleta

Bedst som man tænker at det skal blive rart med en cykeltur på sin lørdag eftermiddag, så man kan få lidt frisk luft træder man udenfor og ser at himlen har en mærkelig brun farve. Ikke afskrækket af dette påbegynder man sin tur alligevel, blot for at opdage at man kort efter tuder af alt det støv man får i øjnene. Denne gang er der dog ikke tale om aske, men sand der at dømme efter den høje lufttemperatur er båret af en kraftig vind længere inde fra land.

West Campus Postkasserne

Nu kan det jo ikke udskydes længere - det er allerede alt for længe siden vi lovede Jer at præsentere postkasserne her på West Campus.

Første billede til højre viser vores egen postkasse - bag den lille luge med det indridsede "11" modtager vi vores post. Samt en del post til Han Chen og andre tidligere beboere.

At vi ikke er alene med problemet om at modtage post til tidligere beboere hvis nye adresse(r) man alligevel ikke kender viser billede nr.2 (klik på billedet for at se det større) med al ønskelig tydelighed - vi fornemmer et afmægtigt råb om hjælp.

Desværre må vi antage at den frustrerede postkasseejers appel er aldeles uden effekt da vedkommende ikke har sat sig ind i postkassens design. Den opmærksomme læser har sikkert bemærket at postkasserne ikke er udstyret med sprækker, hvorfor der ikke kan puttes noget i dem denne vej med mindre postbudet skulle stå og låse hver enkelt op. Lyder det måske sandsynligt? nej, vel.

Vi henleder nu opmærksomheden på billede nr. 3 der viser postkassens bagside. Man aner at bagsiden måske fungerer som andet og mere end blot bagvæg i postkassen.

På det sidste billede har vi fanget en funktionær i funktion, så man kan se den rette sammenhæng.

Er det det berømte øltræ?

At lægge vejen gennem IV når man cykler en tur slår næsten aldrig fejl. Der er som regel rigtig god chance for at se et eller andet spøjst.



Del Playa Drive skuffede da heller ikke på denne søndag, hvor vi i en forhave så denne dejlige kreation.

For de læsere som ikke er bekendt dermed kan vi oplyse at IV - som billedet måske antyder - er en bydel kraftigt domineret af college studerende. Endvidere er Del Playa Drive det mest prestigefyldte sted at bo i denne bydel, ikke mindst på grund af at det er vejen der løber langs stranden .. hvilket det spanske vejnavn også indikerer.

Gaveregn fra Clinique

En af de gode ting ved at handle mærkevare-kosmetik her i USA - foruden naturligvis den noget lavere pris - er at man stort set altid får små prøver af den ene eller anden slags med, hvad enten man handler over nettet eller i stormagasinerne.
Meget praktisk når man rejser en del.

Denne gang er Clinique dog næsten gået over gevind med ikke færre end 3 toilettasker og et hav af andre ting - det er nemlig de to æske-indpakkede ting nederst til venstre i billedet som Lisbeth faktisk bestilte og betalte for!

Sæl i flåden?

Et dejligt emne som vi vist ikke tidligere har omtalt, er de rekrutteringsbreve fra diverse militær-enheder som Tue af og til modtager. Det lader til at hvis blot man har opholdstilladelse, kan man få lov til at kæmpe side om side med amerikas stolte sønner. Vi har dog ikke lige undersøgt om der automatisk følger et green-card med en eventuel 'tilmelding.'

I dagens brev var der dog nogle kampagne-argumenter som var skudt helt forbi i forhold til Tue:

For det første reklamerer de med hvor mange spændende ting man kan nå at opleve inden man fylder 30 år... lidt sent for Tuen.

Dernæst er den økonomiske gulerod i form af op til 3 års betalt uddannelse ganske uden forpligtigelser - altså lige indtil man har dimitteret! - også en kende for sent for Tue. I hvert fald hvis han skulle ønske også at nå at få økonomisk gevinst ud af at tilmelde sig programmet.

Endelig reklamerer de med at man kan få sine 'Wings of Gold' og rejse til spændende destinationer rundt omkring i verden - hvilket forhåbentlig ikke i sig selv får de unge mænd til at risikere deres liv, og som da i hvert fald ikke bider på en ikke-nationalistisk dansk globetrotter.

Det værste er dog deres hårdtslående slogan "Accelerate your life" ("Sæt fart på dit liv") - jo tak, durkt til en hurtig afslutning hvis det er det man har behov for!

HH9: Tropisk Botanisk Have

Efter at have brugt en god del af dagen i byen Hilo tog vi om eftermiddagen ud til Onomea Bay og besøgte Hawaii Tropical Botanical Garden. Her gik der akut kløe i aftrækker-
fingeren for Tue og der blev ikke helmet før kameraet meldte pas og udbad sig friskopladet batteri.

Faktisk har der været relativt få plantebilleder her på bloggen i forhold til hvor mange vi har med hjem fra ferien - og det er måske bedst sådan. Men denne her meget imponerende blomst fra den botaniske have slipper I altså ikke for.

Tues store dag

I dag var vi så inviteret til overrækkelses-receptionen for det legat som Tue fik besked om allerede i maj måned, se eventuelt her.

Der var en lang række legatmodtagere, men som den eneste fik Tue lov til at sige noget, da dekanen (kvinden på billedet nedenfor) ikke turde forsøge at udtale titlen på hans afhandling. Vi blev enige om at hun nok ikke oprindeligt var fra det naturvidenskabelige fakultet...

Diplom-uddelingen stod selveste UCSB's rektor for; noget han vist har prøvet mange gange før så foto-vant han var.

Firben

En aften mens feriebarnet stadig var her kom han ud i stuen og sagde at der var et firben på badeværelset. Vi skyndte os i samlet trop derud for at se nærmere. Det viste sig at et af de små firben vi normalt ser pile rundt her på west campus havde forvildet sig ned i vores tandkrus. I fuldt dagslys er de alt for hurtige til at vi kan nå at tage billeder af dem, men i den noget køligere aftenluft gik det en del langsommere. Det hjalp selvfølgelig også at den var i bunden af tandkruset. Kort efter satte vi den ud i 'naturen' umiddelbart udenfor vores hoveddør. Vi har siden set en der ligner på en prik i krattet herude, så vi regner med at den lever og har det godt.

HH8: Posthest

En af dagene på Hawaii efter snorklen i tidevandspytter og naturligt varme laguner samt en frokost i nåleskov ved vandet vendte vi snuden mod midten af øen og kørte lige op fra Hilo ad Saddle Road mod passet mellem Mauna Loa og Mauna Kea.

Det er muligt at udsigten kan være ganske god på dage med klart vejr, men da vi var der oppe var enten meget tæt tåge eller også kørte vi bare i en sky. Efterhånden som vi kom ned på den anden side igen blev landskabet præget af ranches, kvæg og heste. Mest dominerende er Parker Ranch der er en af de største i hele USA (og ældre end de fleste andre også).

Waimea, hvor vi overnattede de sidste 3 nætter på øen, kan således både byde på surf shops, rodeo og denne postkasse, der måske burde have en form for forbindelse til denne her.