En anden grund til at det nu er slut med med gæster er, at vi har smidt gæste-madrassen ud. Udover at stuen føles større, har det også den fordel at vi så kan tænde for varmen. Madrassen havde nemlig plads foran det gas-brændende varme-apparat - nok ikke så godt at tænde det i umiddelbar nærhed af nylonstof...Når vi ikke har danske gæster, er vejret nemlig ganske skønt om dagen - stadig omkring de 20 grader, men om aftenen kan det virkelig begynde at mærkes at det faktisk er vinter. Lisbeth havde sågar Tues vanter på den anden aften da vi cyklede hjem.
I første omgang virkede varme-apparatet dog ikke, men efter besøg af hele to viceværter/håndværkere, en ny termostat og lidt gas-udslips-lokalisering i dag er der nu blus på dyret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar