16 november 2007

For tiden tales der om vejret i Californien

I dag gør Universitetsavisen sig lystig over, at man for tiden taler om vejret her i Californien. Det er jo ikke det mindste usædvanligt for et par danskere (hvorfor vi jo også tager emnet op her), men der er grund til at tale om vejret. Da Heidie og Mads besøgte os forrige weekend, var vejret nemlig sådan her (og jo, billedet er faktisk i farver!):

Tyk, tyk tåge, så man hverken kunne se bjergene eller havet. Et par enkelte eftermiddage lettede tågen dog så meget, at man kunne se at solen var oppe bagved, så der var håb forude.

I denne uge har solen så taget revanche. Så meget, at det faktisk er for varmt at sidde i solen og spise frokost. Vi skal nok gøre vores bedste for at nyde sådan et dejligt novembervejr; vi har nemlig også hørt, at det sneede i Geneve i går…

Her er dog også stadig lidt efterårsagtigt; i hvert fald er der ét træ på campus som skifter farve:

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jaja - I kan sagtens, nu hvor kulden og mørket har sænket sig over lille Danmark, så kan man godt drømme om efterår i Californien (suk).

pg sagde ...

Hej Tue og Lisbeth

Jeg faldt tilfældigt (google) over jeres blog. Jeg overvejer sammen med min kæreste og vores søn at flytte til Santa Barbara for at lave en post doc på materiale institutet. Min kæreste kunne rigtigt godt tænke sig at finde ud af hvad hun kunne lave i SB og hvis i har lyst så ville vi blive rigtigt glade for en mail med jeres erfaringer. I skulle kunne se min mail hvis i trykker på mit navn. Jeg håber i har tid og lyst til at svare. Rigtigt gode hilsener fra et koldt og regnfuldt København Poul Georg Moses