Kokosbugten

De mange bjerge omkring Montreux har en afskærmende effekt overfor vind og vejr, hvorfor Montreux også nyder et mikroklima, der er varmere end i Genève. Palmerne står bare lidt tættere og der er et større udvalg af blomster langs søbredden. Dette til trods synes vi nu alligevel det er lidt vel optimistisk at kalde sin bolig her for Coco Bay - men vi bifalder naturligvis den tilhørende postkasse med koøjet.

Fødselsdagsudflugt

På selve Lisbeths fødselsdag lagde vi ud med indtagning af omelet og udpakning af gaver. Derefter tog vi toget til den anden ende af Genèvesøen for at tilbringe en dag i og omkring byen Montreux.


Landskabet omkring Montreux er lidt mere overvældende end omkring Genève. Ikke mindst fordi bjergene er noget tættere på både på den ene og den anden side af søen. Vi gik langs søbredden fra Montreux til Chillon, hvor vi brugte nogle timer på at se slottet. Slottet ligger malerisk ved søbredden og kan byde på både skumle fangekældre, snørklede gange, overdådige sale og vinmarker. Vi undlod dog at købe deres vin med hjem i formodning om at det mere var navnet end kvaliteten man skulle betale for.

Efterårsbesøg

Sidst i september fik vi besøg fra Danmark. Det var Tove, der havde besluttet at tilbringe en forlænget og meget solrig (naturligvis!) weekend sammen med os i anledning af Lisbeths fødselsdag. Dagen inden selve fødselsdagen var vi rundt i Genève til fods og kom langt om længe op i tårnet på katedralen. Herfra kunne vi nyde god udsigt over byen, og samle appetit til frokosten på vej op og ned ad de snævre trappegange (Tove talte mindst 180 trin på vej ned).

Postmaleri

Der har jo unægteligt været langt mellem schweiziske postkasser som vi har haft lyst til at præsentere her, så det er med stor fornøjelse at vi nu kan vise disse zürichske postkasser, hvor udsmykningen er en del af et større værk.

Sporvogne i Zürich

Zürich har som Genève et veludbygget sporvognsnet, og i vognene så vi disse fantastiske piktogrammer: 1) Lad være med at sidde i andres røg og nasse på deres dyrt indkøbte nikotin (2) Lad være med at være fattig NB: Denne gælder i hele Schweiz! (3) Du må ikke være Jack Johnson (4) Lad være med at save de sæder du selv sidder på over (5) Sid ret op og ned, det er dårligt for ryggen at ligge og flyde.

Zürich

Selvom det var meget rart at være hjemme igen efter turen til Ticino og Danmark, gik der ikke 2 uger inden vi igen var på farten - denne gang med toget til Zürich på en forlænget weekend. Zürich minder om Genève på følgende punkter: den ligger for enden af en aflang sø (lidt mindre end Genève-søen), der er en fontæne i søen (meget mindre end i Genève), og midtbyen ligger på en landtange mellem to floder (dog Limmat og Sihl i stedet for Arve og Rhône) der løber sammen midt i byen (måske mindre spektakulært end i Genève). Zürich adskiller sig primært fra Genève ved at alt foregår på (en slags) tysk, og at vejret midt i september var mærkbart koldere end i Genève. Andre positive aspekter ved Zürich er banegården Stadelhofen, tegnet af den spanske arkitekt Santiago Calatrava som vi holder meget af, og ikke mindst at vi fik lejlighed til at møde Diego, som Tue kender fra årene i Santa Barbara.

Yamato!

Kort efter vores retur til Genève fik vi en dejlig hilsen fra det internationale community hernede, da Lisbeths utroligt kreative indlæg - bl.a. indeholdende billedet nedenfor og en hyldest til the Large Hadron Collider - i Yamato-konkurrencen sikrede os to billetter til koncerten med de trommende japanere. Bestemt anbefalelses-værdigt hvis I får chancen!

Tre postkasser

Den almindelige Post Danmark-postkasse er antageligvis kendt af bloggens læsere, så den skal vi ikke komme nærmere ind på i denne sammenhæng. Lad os i stedet fokusere på de andre 2. Den midterste er italiensk og minder meget om den danske i farven, mens det schweiziske postvæsen genkendes på den gule farve. I Italien bliver man bedt om at tænke sig om inden man smider brevet i postkassen: Er brevet til nogen her i byen - eller skal det ud i resten af verden?

Hjemme igen

Da vi kom hjem fra vores sommerferie i Danmark, var der forlydender om at vejret ikke havde været specielt godt i Genève mens vi var væk. Men selvom det nok havde regnet en del, kunne vi konstatere, at det nu alligevel ikke havde været nok til at holde liv i urterne i vores altankasse, mens vi var på farten:


Derimod var vejret her meget dejligt da vi kom tilbage, hvilket vi udnyttede til at cykle i botanisk have ved den første lejlighed vi fik.

Danmarksferie

Udsigt over den midtjyske hede

Efter en solrig uge i de schweiziske bjerge var det tid til nogle uger i det noget fladere Danmark. Tiden gik med at besøge venner og familie rundt omkring i det danske land - mest i Jylland, kun kort på Fyn og til sidst i hovedstadsområdet. Selv om vejret ikke viste sig fra sin bedste side, var det nu alligevel rart med god tid til at se en masse mennesker i et relativt afslappet tempo (sammenlignet med Tue's hektiske Danmarksture i de seneste år). Selvfølgelig kunne vi alligevel ikke nå at se alle, men det var dejligt at møde dem vi nåede - tusind tak til alle værterne for gæstfriheden.

Bækbygård Strand

Kig over klitterne ind over Jylland

Selv om Danmark var en del mere regnvådt end Schweiz fik vi da en enkelt badetur ved Bækbygård Strand (Vesterhavet). På hjemturen over det jyske hedelandskab stoppede vi ved Tihøje så der kunne samles tyttebær.

Lyng på heden ved Tihøje

Skovvej ved Tihøje

Tyttebær og agern

Bergamask Kogekunst

Vores korte besøg i Bergamo til trods var der indtil flere interessante kulinariske oplevelser. Til frokosten gik vi efter strømmen af mennesker til at sted i den gamle by, hvor overdådige stykker pizza blev udskåret, varmet og solgt efter vægt:

Selv havde vi medbragt tomater og øl. Da Tue stillede sig an til fotografering var der en forbipassende englænder, der tilbød at tage billedet så Lisbeth også kunne komme med (han mente i øvrigt vores frokost så helt perfekt ud).

Om aftenen spiste vi nede i den moderne by, men på en restaurant med traditionelt køkken. Adspurgt om Tue ville have sin polenta (en tyk majsgrød) med ost og svampe svarede han ja i den naive tro at der ville være tale om lidt revet parmesan. Det viste sig at polentaen var godt gemt under et tykt sammensmeltet låg af 5-6 forskellige oste...

Bergamo

Efter Lugano fortsatte turen videre til det nordlige Italien - mere præcist Bergamo, hvorfra vi skulle flyve til Billund. Men inden det havde vi det meste af en dag til at kigge på byen, der mildt sagt overraskede positivt. Faktisk var det en super oplevelse at slutte den del af ferien af med. Den moderne del af byen breder sig på sletten omkring den høj, hvor den gamle by af strategiske årsager er placeret. Inden for de relativt velbevarede fæstningsmure ligger en masse små butikker og restauranter side om side i snævre, kringlede gader. Den moderne by derimod er præget af lange, lige, brede boulevarder.
Skulle vi få lejlighed til at komme den vej en anden gang sætter vi måske mere end en enkelt overnatning af til det - og indtil videre er der direkte forbindelse til/fra Billund med Ryan Air, hvis nogen trænger til en time-out fra det danske efterår.

Postbussen

Det Schweiziske postvæsen har vist sig at være en yderst entreprenant størrelse. Efterhånden har vi begge en postkonto med tilhørende betalingskort som kan bruges i langt de fleste schweiziske butikker og på schweiziske hjemmesider. Og på vores sommerferie viste det sig at den bedste mulighed for offentlig transport i landområderne ofte var en postbus.

Tamaro-Lema højderyggen

Et af de vigtige mål med turen til Ticino var at vandre ad Mt. Tamaro-Mt. Lema højderyggen. Det indebar at tage toget ud af Lugano og med en svævebane næsten op til toppen af Mt. Tamaro, vandre ad højderyggen i 6-7 timer og i den anden ende tage en anden svævebane ned ad Mt. Lema og med en bus tilbage til Lugano. På Mt. Tamaro har Botta bygget en utrolig smuk og anderledes kirke som bestemt imponerede med at ligge halvt ud over bjergsiden:

Efter at være klatret op til toppen af Mt. Tamaro var der bare en lang og meget varm (jo, Lisbeth går med sin trøje på hovedet for at give lidt skygge over panden) sti at følge over til Mt. Lema (punktet alleryderst til højre i billedet herunder):

Udervejs var vi dog velsignet med de allersmukkeste vues udover for-alperne og Locarno til den ene side:

... og Lugano og Lugano-søen til den anden:

BOTTA

Lift-tårnene op til Cardada var åbenbart blot vores første møde med den Ticino-fødte arkitekt, Mario Botta. Han har såmænd også tegnet mindst to kirker, et sports-stadion, en bus-station, et casino og naturligvis en række huse og kontor-bygninger i regionen. Mon han har 'brødre' ansat i en række beslutningstagende organer?? Han er jo fra den italiensk-talende del af Schweiz.

Vi så hans måske mest spetakulært-beliggende kirke (nederst til venstre), da vi vandrede ad højderyggen mellem Mt. Tamaro og Mt. Lema. De øvrige bygninger er fra Lugano. Tværs over Lugano-søen kunne vi også skimte casinoet, men det indbød ikke til nærmere eftersyn.

Udenfor Ticino er hans mest berømte værker nok SFMoMa og katedralen i Évry. Og jo, manden er svært glad for firkanter, rette vinkler og røde mursten...