Svensk efterår

Efteråret er for alvor sat ind heroppe. De første blade fra træerne begyndte godt nok at falde for flere uger siden, men indenfor den seneste uge er farverne for alvor begyndt at skifte.

Det er faktisk ikke så koldt endnu (selvom Lisbeth har fundet sine tynde handsker frem til morgenens cykeltur!) så det er skønt at komme ud i parkerne i det milde vejr.

Især er vi meget glade for den daglige pendling gennem Hagaparken og rundt om Brunnsviken - hvor disse billeder er fra.

Porter og chokolade

Trods gode intentioner bliver det heller ikke i år at vi får lagt turen omkring München - hvor en del "kemi-venner" bor for tiden - så vi besluttede at markere Oktober-fest ved at lave en porter-baseret chokolade-kage. Det var ligesom for let blot at drikke nogle ekstra øl i begivenhedens navn...


Øl og lidt kaffe erstatter mælk i kage-dejen og den første dag smagte begge dele godt igennem. Dagen efter havde smagen sat sig noget mere, og den smagte som en god, tung chokoladekage.

Og tung ville den forslåede mængde glasur/fyld også have været. Vi havde indkøbt de foreslåede 500 g chokolade men nøjedes alligevel med at lave halv portion - og det var meget passende!

Er vi flyttet til et monarki igen?

Ja, det tror jeg nok at vi er. Og beviset er at alt åbenbart sælger bedre, hvis det kan associeres med kongen.

Fyren ovenfor styrer det meste af Sveriges bland-selv-slik (rygtet vil vide at der også er en 'Godis-prins') og forretningen nedenfor var et af de første falafel-steder vi bemærkede. Forventningerne til deres falafler var naturligvis høje, og selvom vi ikke ved hvordan den svenske konge foretrækker sine falafler, synes vi nu at vi har fået bedre på Nørrebro...

En anden stor kæde sælger senge (måske i king-size?!) og navnet bliver jo kun endnu mere rammende af at lige præcis denne afdeling ligger på Kungsgatan!


Mon alle firmaer skal til at skifte navn når Victoria bliver dronning?!

Ikea sagaen

Selv om vi flyttede ind i en møbleret lejlighed her i Stockholm blev det dog alligevel nødvendigt med en lille tur med tunnelbanen til Skärholmen for at gå en tur i intet mindre end verdens største Ikea i Kungens Kurva.

Som sagt var lejligheden allerede møbleret, hvorfor det ikke blev nødvendigt at ty til så drastiske midler som på billede nummer 2: plakaten for en ganske udmærket udstilling om Ikea på Liljevalchs Konsthal.

Faktisk nøjedes vi med tage de ting med os som vi nemt kunne have med hjem i tunnelbanen, og besluttede at bestille en seng og en lænestol til levering fra Ikea. Det skulle vise sig at blive en længere historie.

For det første viste det sig at man skal have et svensk udstedt visakort for kunne bestille varer på Ikeas hjemmeside, så før vi overhovedet kunne komme i gang måtte vi vente på at Tues bank fik udstedt sådan et. Dernæst fulgte noget mere ventetid: Ikea skulle lige have et par uger inden de kunne ringe og aftale nærmere med hensyn til leveringen. Ved samme lejlighed sagde de noget om at en af de ting vi havde bestilt ikke kunne leveres men ville blive sendt med posten senere - p.g.a. den dansk/svenske sprogbarriere fik vi ikke helt fat i hvad. Det blev Lisbeth, der skulle blive hjemme en dag og tage imod varerne. Vi var forberedt på at der skulle leveres mindre end vi havde bestilt - hvorfor det var temmelig forvirrende at stå (da de var kørt igen) og konstatere at vi ikke kunne se hvad der manglede, men i stedet at de havde leveret en seng for meget (!!!)

Vi samlede den seng vi ville have, og også lænestolen og kunne stadig ikke se hvad der manglede. Så ringede vi til Ikea og gjorde dem opmærksom på at de havde leveret en seng mere end vi havde bestilt. Dette var umiddelbart meget svært for dem at håndtere - det var tydeligvis ikke et kundeanliggende de havde rutine i at behandle. Men til sidst blev vi lovet at de kunne sende en mand ud og hente den blot to uger senere - nåja, det hastede vel ikke, den stod jo kun og blokerede halvdelen af vores entre.

Så var det Tues tur til at blive hjemme og tage imod - eller aflevere, om man vil. Sengen kom ud af døren som aftalt og da der ikke dukkede mærkelige ekstra regninger op fra Ikea troede vi at den sag var ude af verden. Lige indtil vi - mens vi kørte på motorvejen mellem Amsterdam og Rotterdam - blev ringet op af Ikea, der gerne ville aftale en tid for at levere de manglende varer. Først troede vi at de alligevel havde misforstået beskeden om den ekstra seng og ville til at levere en mere, men i sidste ende forstod vi at det var de ting som manglede i den oprindelige levering, som de havde lovet at eftersende med posten, der nu alligevel blev bragt ud. Så måtte Tue blive hjemme endnu en dag. Da den mystiske pakke var leveret viste det sig at være betræk til lænestolens puder - hvilket vi endnu ikke havde opdaget at den manglede.

Bryllup i Dissington Hall

Igen i sidste uge var det frem med passene og afsted til lufthavnen for komme ud i verden til internationalt bryllup - denne gang var det Richard (fra England) og Vivienne (fra Singapore), der havde valgt at blive gift på en lejet herregård i landlige omgivelser i det nordlige England.

Men en destination er naturligvis ikke nok for sådan nogle som os, så vi fik lige klemt en aften og en formiddag i Edinburgh ind på vejen. Skulle vi - selv efter at have indtaget skotsk morgenmad inklusiv Haggis - mod forventning have været i tvivl om at vi befandt os i Skotland, var der heldigvis nogle lokale fodboldfans på gaden for at sørge for at vi fattede det.


Brylluppet gik efter de lokale traditioner: Richard måtte ud i byen på et hotel sidste nat inden den store dag, så han rigtigt kunne stå og svede indtil Viviennes bror førte hende ned af den delte vindeltrappe Dissington Hall efter sigende er så kendt for. Selve ceremonien mindede en del om det vi bryllup vi var til i USA: digte blev reciteret af både brudepigen og forloveren og udover det så kendte "I do" måtte bruden og gommen fremsige deres bryllupsløfter til hinanden inden der skulle kysses. Til sidst skulle papirerne underskrives inden fotografen trak dem ud i haven for at knipse løs.


Siden fulgte en middag, der i skarp kontrast til dansk tradition ikke blev afbrudt af hverken sange eller taler - talerne, der efter dansk målestok var ret beskedne kom først til desserten. Således var der tid til et par timers disko inden dørene blev lukket omkring midnat.

Kräftskiva

I sidste uge oplevede Tue sit første krebsegilde - i selskab med afdelingen. Aftenen bød på fade med krebs, diverse snapse (bl.a. rød the & blåbær, anis, fennikel og citron), fællessang og - traditionen tro - hattekonkurrence. Det med hattene var dog muligvis mere en tradition på afdelingen end i Sverige generelt.

Reservepost

Hvad deres personlige postkasser angår prioriterer finnerne synlighed i vinterlandskabet (grøn og rød er de mest populære) og holdbarhed overfor vejr og vind (plastik er mest udbredt) frem for individualitet.

Da vi imidlertid var der om sommeren kunne vi bedre påskønne den unikke fod denne postkasse var udstyret med.