Døde svenskeres klub

Her på falderebet inden det er helt slut på 2010 vil vi gerne kaste et blik tilbage på året der gik - og især hvilke kendte svenskeres gravstene vi er kommet forbi i årets løb.


Det startede sidste vinter, da vi tog en tur til Skogskyrkogården og kom forbi stenen herover...


...og fortsatte da vi holdt en del af vores sommerferie på Fårö, hvor øens mest berømte beboer gennem tiderne naturligvis også ligger begravet. Nu er der måske nogle af vores læsere der bemærker to genkendelige navne på stenen ovenfor, så vi skynder os at påpege at den Ingrid der ligger på Fårö var Ingmars kone, mens den mere berømte Ingrid ligger begravet på Norra Begravningsplatsen tæt ved Karolinska Institutet i Solna:


Da vi kom forbi Norra Begravningsplatsen i efteråret måtte vi naturligvis også se gravstenene for nogle andre meget berømte svenskere (klik på billedet for at se en større udgave):


Gustaf af Geijerstam er måske ikke nær så kendt som August Strindberg, men de skulle efter sigende have været venner - og vi synes stenen er cool.

Glædeligt Solhverv

Herfra ønsker vi jer alle et rigtigt glædeligt solhverv!

Hvid jul i sigte

Vi føler os efterhånden temmeligt sikre på en hvid jul i Stockholm i år: det har sneet det meste af den forgangne weekend og vejrudsigten lover os temperaturer under -10 C det meste af ugen.

Is!

Som sagt: Det er blevet vinter! Der var isflager på vandet mellem Lidingö og fastlandet d. 1. december.

Efterår 2010

Det har været interessant at se landskabet forandre sig henover efteråret - se selv hvordan det er gået ved Laduviken:






Og nu er det tilsyneladende allerede vinter:

Tallinn

Lisbeth har længe gerne villet prøve at krydse den Finske Bugt, så da hun endnu en gang var en tur i Helsinki med arbejdet bestilte hun en billet til Tallinn med Viking Line.



Tue var naturligvis ikke med i Helsinki, men han kunne så flyve til Tallinn fra Stockholm, så vi sammen kunne udforske den gamle bydel i Tallinn.



Etymologien af navnet Tallinn er omdiskuteret, men en af de mest udbredte teorier er at Tallinn er afledt af Taani-linna, som på estisk betyder 'Danskerbyen' eller 'Danskerborgen'. Som bekendt indtog danskerne byen 15. juni 1219 i det berømte slag, hvor sagnet fortæller at Dannebrog faldt ned fra himlen og indgød de danske tropper kampgejst. Da sejren var i hus besluttede Valdemar 2. at dette flag fremover skulle være Danmarks flag.



For at dvæle lidt ved det historiske kan vi nævne at Tallinn også kan prale af et apotek, der har eksisteret i mindst 588 år.


I Estland betaler man med estiske kroner, og det var først den sidste dag vi var der at vi fandt ud af at de overhovedet har mønter. Det er så langt mest sedler der anvendes da de har sedler helt ned til 2 estiske kroner (svarende til lige knap 1 dansk krone).

Pas på lavtflyvende tasketyve - Estiske postkasser - Byens 'vandhuller' er let genkendelige

Lidt kunst i bybilledet

Efterårstur til Tyskland

Sidste gang vi var i Tyskland havde vi allerede planlagt en tur mere. Mere præcist for at komme til München og besøge Matthias, som Tue delte laboratorium med i Californien i 2004. Det er jo efterhånden et par dage siden, så der var en del nyt på begge sider: mest markant for Matthias' vedkommende at han er blevet gift med sin Gesche og har fået to børn (og mest bemærkelsesværdigt for Tues vedkommende at Lisbeth er kommet til siden sidst han så Matthias).

Vejret var sandt at sige ikke så pænt den weekend midt i oktober vi var i München, men som et plaster på såret havde nogen (og nej, vi ved ikke hvem) hængt et stort Dannebrog op fra tårnet i Skt. Peters kirke i centrum af byen. Vejret til trods var der godt gang i de lokale surfere på den kunstige Eisbach flod i Den Engelske Have.

Det starter tidligt i år

..Ja, sådan så her ud fredag morgen i sidste uge. Og det blev faktisk liggende indtil et godt stykke op ad lørdagen - hvilket er en del mere end man kan sige om den smule sne vi fik i oktober sidste år.

Fanpostkassen

Selv om det nok er de færreste uden for Sverige der har hørt om ham, har Sverige faktisk sin helt egen pioner indenfor elektronisk musik.

Ralph Lundsten byggede allerede i 1950'erne sine egne elektroniske instrumenter, og har udgivet ca. 1 plade om året i perioden fra 1966-2008.

I Nacka kommune (det sydøstlige stor-Stockholm) finder man byen Boo, hvor Ralph Lundsten bor i et stort lyserødt træhus ved navn Frankenburg.

Som det sig hør og bør for en stor kunstner med egen fanklub (Andromeda Fan Society) har Ralph Lundsten naturligvis ekstra stor postkasse med plads til masser af fanpost.

Het Höst

I disse uger kan man i den Bergianske Have se udstillingen Het Höst - hvilket på svensk betyder Hedt Efterår. Imidlertid kunne der nu også være tale om en hed høst i den danske forstand, da udstillingen handler om chiliplanter og -frugter.


Efter at have været rundt omkring i verden mente vi nok at vi kendte til en del forskellige chilityper i forvejen, men det skulle vise sig at der er mange, mange flere end vi kendte til - både hvad angår farver og former.

Abeansigt chili

Udstillingen inkluderede både sorter der almindeligvis spises og sorter, der normalt ikke spises. Om dem der ikke spises skal det oplyses at dette for det meste skyldes at de ikke har nogen særlig interessant smag - men at de varierer i styrke som andre chilityper.

Peter chili

Udstillingen spændte fra chilityper helt uden styrke til hvad der i dag menes at være verdens stærkeste chili, naga jolokia der stammer fra Assam og Bangladesh. Naga jolokia er omtrent 200-400 gange så stærk som tabasco sauce - og ca. 10 gange så stærk som en habanero peber (som er det stærkeste der endnu har været brugt i Tues køkken).

Pinocchios Næse chili

Man handler da med heste

'Hästskojare' (Lidingö)

Taget i betragtning hvor lille en del af Sverige vi har set, synes vi egentlig det er ret utroligt at vi helt tilfældigt har fundet to nærmest identiske skulpturer to forskellige steder i Sverige. Her på Lidingö havde vi allerede bemærket skulpturen Hästskojare, som står på en plæne nær Lidingö Centrum, hvor vi ofte handler.

Derfor syntes vi skulpturen Hästhandlaren i Sandviken så temmeligt bekendt ud. Det viser sig da også at de begge er lavet af den svenske skulptør Sven Lundqvist. Den i Sandviken ser lidt ældre ud, men det er meget naturligt for den har stået der siden 1984, mens den på Lidingö kun har været her siden 2008. Slutteligt kan man så spekulere over hvorfor skulptøren har valgt at den ene er en (ærlig) hestehandler, mens den anden er en (noget mere suspekt) hestekrejler...

'Hästhandlaren' (Sandviken)

Tidernes Vej

Fra Uppsala kan man tage nordpå ad en vej, der på et almindeligt bilkort blot hedder vej 272. Der hvor vej 272 stopper kan man fortsætte længere nordpå ad vej 83 - hele vejen til Ånge, der ligger ca. 90 km vest for Sundsvall. Denne strækning menes at have været brugt som vej i mindst 2000 år, hvorfor den har fået navnet 'tidernes vej' - og sin egen hjemmeside.


Vi havde hørt om at det skulle være en smuk tur gennem svensk landskab og havde også snakket lidt løst om at leje en bil for at køre en del af strækningen (hele turen er 400 km). Det var dog først da vi opdagede at turen går igennem den svenske by med det utroligt flotte navn Harbo at der rigtigt kom gang i planlægningen.


Det endte med at vi besluttede os for endnu en biludflugt med vores trofast tilbagevendende feriebarn.

Tämnaren

Lige udenfor Harbo gjorde vi også stop i Kalvnäset naturreservat, hvor vi spiste vores medbragte kanelbuller ved Tämnarens bred.

Dalälven

Siden fortsatte turen til Gysinge, hvor man krydser Dalälven og passerer gennem et hjørne af nationalparken Färnebofjärden, hvor man blandt kan lære lidt om vandkraft ved hjælp af en interaktiv installation.

Hvordan en mølle kan udnytte vandkraft

I de sidste dagstimer kom vi den flotte vej hen over Storsjön ind til Sandviken (der desværre ikke selv inspirerede til et længere besøg), inden vi vendte snuderne mod Gävle og kørte hjem langs kysten.

I Sandviken centrum

Grinda

Lisbeth på Grinda

Ligesom vi tog ud på skærgården tidligt på sommeren, tog vi også en tur på vandet en af de sidste sommerlige dage i Stockholm i år - og tilfældigvis den sidste dag der blev sejlet efter sommersejlplanen. Det skulle vise sig at vi kunne være glade for at vi selv havde en sejlplan med - for sommersejlplanen var allerede bleet skiftet ud med efterårssejlplanen ved de anløbspladserne ude på øerne (SL, som står for den offentlige trafik i Stockholms län lavede i øvrigt et lignende nummer med deres buskøreplaner).

Vi tog til øen Grinda, hvor vi spiste frokost og gik en tur øen rundt.

Tove og Tue spiser frokost - Tue under sig over hvordan man kan kalde et stykke toast med en fiskefillet ovenpå for en 'fiskeburger' på sit menukort..

Val

Der er valg i Sverige i morgen (altså en søndag, hvilket er værd at bemærke når man kommer fra Danmark, hvor valg afholdes på hverdage) - både til kommunalbestyrelserne, landstingene og rigsdagen. Som ikke-svenske EU-borgere har vi stemmeret til de to første.

Hvilken kommune man har valgret i afgøres af hvilken kommune man har bopæl i d. 20. august - så vi hører med i vores nye kommune og har via valgkampen og dens emner lært Lidingö lidt bedre at kende.

Vigtige emner på Lidingö er sommerjob til unge, flere hunde-latriner, og ikke mindst om der skal åbnes endnu en afdeling af Systembolaget! Hørte vi nogen sige 'overskuds-kommune'?! Lidingö er jo kendt for at være Sundhedens Ø, så samtlige partier går naturligvis ind for bevarelse af de grønne områder, grøn kommunal økonomi (hvad det så end indebærer) og økologisk mad til unge og gamle.

Der hvor man kan se forskellene på partierne er i hvad de synes der er bedst for miljøet. Et af de helt store emner er øens trafikale infrastruktur: skal man bruge en halv milliard på en bjergtunnel, udvide de eksisterende veje, eller bare satse igennem på den kollektive trafik?

Selvom uddannelse og skoler har været et vigtigt punkt i valgkampen også på landsplan har vi været ret forundrede over hvorfor det var så centralt med økologisk, lokalt tilberedt skolemad - indtil vi kom i tanke om at man jo spiser varm frokost i Sverige.


I modsætning til i Danmark, hvor man får uddelt en lang stemmeseddel med alle mulighederne på selve valgdagen, bruger man i Sverige stemmesedler for hvert parti. Disse stemmesedler udsender partierne derfor oftest sammen med deres øvrige valgmateriale i ugerne op til valget. Dette er kun en af grundene til at det er nemmere at stemme på forhånd i Sverige. Man kan så medbringe de relevante stemmesedler hjemmefra, men stemmesedlerne er naturligvis også tilgængelige på valgstederne. Den første mulighed er selvfølgelig det mest anonyme. Vi har bemærket at det svenske system med partiopdelte stemmesedler i valglokalerne er blevet kritiseret i de danske medier for ikke at være tilstrækkeligt anonymt. Løsningen på det problem er naturligvis blot at man tager flere stemmesedler med ind i stemmeboksen end man har tænkt sig at bruge.


Valgplakater bruges med noget større moderation i Stockholm end i København (ikke at det siger så meget), men sporten med at dekorere lidt ekstra på valgplakaterne kendes tydeligvis også her. Til gengæld har vi her i valgkampens sidste uge måttet løbe zigzag mellem de forskellige partiers kampagnefolk hver gang vi har bevæget os ud på togstationer, butikscentre og torve.

Krebsegilde!

Den anden onsdag i august starter krebsegilde-sæsonen i Sverige, og man kan ikke være i tvivl om at sæsonen er startet, når butikker og restauranter er pyntet op med krebse-servietter, papirs-hagesmække og -lanterner - foruden færdigkogte krebs i lange baner naturligvis.

Vi lagde hus til et sådan gilde en lørdag i august - heldigvis vel-assisteret af et par af Lisbeths svenske kollegaer. Desværre blev før-billederne af serverings-fadet med krebsene utydeligt, men overstående er vist meget illustrativt: Krebsene pilles med fingrene og skylles ned med folkøl og snaps - meget gerne akkompagneret af diverse snapse-viser - og for variationens skyld spises også brød, aioli, citron, æg, salat og Västerbotten-pie til.

Alt sammen naturligvis iført krebsegilde-hatte: