20 november 2010

Tallinn


Lisbeth har længe gerne villet prøve at krydse den Finske Bugt, så da hun endnu en gang var en tur i Helsinki med arbejdet bestilte hun en billet til Tallinn med Viking Line.



Tue var naturligvis ikke med i Helsinki, men han kunne så flyve til Tallinn fra Stockholm, så vi sammen kunne udforske den gamle bydel i Tallinn.



Etymologien af navnet Tallinn er omdiskuteret, men en af de mest udbredte teorier er at Tallinn er afledt af Taani-linna, som på estisk betyder 'Danskerbyen' eller 'Danskerborgen'. Som bekendt indtog danskerne byen 15. juni 1219 i det berømte slag, hvor sagnet fortæller at Dannebrog faldt ned fra himlen og indgød de danske tropper kampgejst. Da sejren var i hus besluttede Valdemar 2. at dette flag fremover skulle være Danmarks flag.



For at dvæle lidt ved det historiske kan vi nævne at Tallinn også kan prale af et apotek, der har eksisteret i mindst 588 år.


I Estland betaler man med estiske kroner, og det var først den sidste dag vi var der at vi fandt ud af at de overhovedet har mønter. Det er så langt mest sedler der anvendes da de har sedler helt ned til 2 estiske kroner (svarende til lige knap 1 dansk krone).

Pas på lavtflyvende tasketyve - Estiske postkasser - Byens 'vandhuller' er let genkendelige

Lidt kunst i bybilledet

Ingen kommentarer: