Paskontrol

Da vi langt om længe havde fået godkendt og registreret Ursulas fuldstændige navn af de svenske myndigheder, kunne vi så rekvirere et registerutdrag fra Skatteverket - et dokument vi skulle bruge for at ansøge om et pas til hende på den danske ambassade i Stockholm.

Til dette skulle vi også bruge et pasbillede, hvilket viste sig at være en besværlig omgang. En ting er at kravene til pasbilleder er temmeligt strikse og at det kan være svært at fotografere en baby, så resultatet opfylder alle kravene. Dertil kommer at svenske fotografer ingen erfaring har med at tage pasbilleder så de lever op til disse krav - man skal nemlig ikke selv komme med et billede når man søger om et svensk pas, for de svenske myndigheder vil selv tage billedet.

Vi startede med selv at prøve på at tage et billede derhjemme i stuen med digitalkameraet, men var ikke rigtigt tilfredse med resultaterne og var i øvrigt bekymrede for om vi nemt ville kunne få trykt billedet i den rigtige størrelse.

Ekerö Centrum

Derfor lavede vi en fredag en lille udflugt fra Bromma til Ekerö Centrum, for at få taget billeder hos en fotograf. Denne lille udflugt tog naturligvis det meste af dagen, for man kan jo ikke fotografere en baby når denne sover, er træt, spiser, er sulten, keder sig eller trænger til en ren ble. Det endte med nogle billeder, hvor Ursula sad ret skævt og man nemt kunne se de hænder der holdt hende op, og vi var ret skeptiske overfor hvorvidt de ville blive godtaget - fotografen var derimod overbevist om at de måtte være gode nok.

Da vi om mandagen mødte op på den danske ambassade i Stockholm viste det sig selvfølgelig at billederne slet ikke var gode nok. Så vi skyndte os (så meget som man nu kan skynde sig med tanke på de allerede nævnte komplikationer ved fotografering af babyer) over til Östermalm for at få taget nogle nye. Denne fotograf havde nyere udstyr og virkede i det hele taget lidt mere med på noderne og de nye billeder var da også en del pænere end de første - Ursula sad f.eks. ikke helt skævt - men man kunne stadig se et par fingre fra hænderne der holdt hende. Også denne fotograf havde dog tillid til de danske myndigheders tolerance overfor pasbilleder af babyer.

Danmarks hus - hvor den danske ambassade i Stockholm holder hus

Tue løb tilbage til ambassaden inden besøgstiden sluttede - og fik at vide at de der fingre jo ikke kunne accepteres (eller at de ville være kede af at sende vores ansøgning til politiet i Danmark og så få billederne afvist af dem). Mon ikke man kunne gøre den gode fotograf begribeligt at fingrene ikke måtte være der? Tue fik lovning på at han ville kunne blive lukket ind efter ambassadens ordinære besøgstid for at aflevere nye billeder.

Tilbage på Östermalm blev fotografen forundret over at billederne ikke kunne bruges, men var frisk på at photoshoppe fingrene væk - uden ekstra regning. De 'nye' billeder blev godtaget og ansøgningen røg afsted.

Godt en måned senere kunne vi så hente passet på ambassaden, og undre os over al balladen med fingrene - den del af billedet var alligevel skåret væk.

Også babyer ligner forbrydere i deres pas

Tegn på vinterens komme

Hvis ikke de køligere temperaturer, de efterhånden nøgne træer og det tiltagende mørke var nok indikation på, at vinteren står for døren, så taler andre ting deres tydelige sprog.

Boligforeningen har opstillet store kasser med sand til at smide på glatte trapper og veje:


Redningstationerne langs Mälaren har fået tilføjet en stige til brug ved redning af folk der er gået gennem isen:


Og folk har iført sig handsker og huer, som dog tilsyneladende stadig tages af fra tid til anden og dermed tabes:

Ny lejlighed - ny bydel - ny årstid

I slutningen af august flyttede vi igen-igen. Denne gang til vores tredje bydel her i Stockholm. Årstiderne skifter hurtigt heroppe i det høje nord, så afskeden med Lidingö blev også afslutningen på sommeren:


Vi var meget glade for at bo på Lidingö, men Alvik og efteråret er nu heller ikke at kimse af:

Familieturné

Da vi flyttede til Stockholm i 2009 skyldtes det, at Tue havde fået et legat til at være post-doc på Stockholms Universitet. Legatet var i første omgang af 1 års varighed, men det var forventet at det let kunne udvides til 2 år (hvilket det da også blev). Yderligere forlængelse er i praksis ikke en mulighed. Det er der to primære grunde til: for det første må man kun være skattefri forsker i Sverige i 2 år; og for det andet må man i Sverige ikke ansætte nogen midlertidigt længere end 2 år (dvs. at hvis en person først er ansat på universitetet i mere end 2 år har denne alle de rettigheder der følger med en fastansættelse - og i Sverige er det ikke helt enkelt at fyre fastansatte medarbejdere).

Alt i alt betyder dette at omtrent samtidigt med Ursulas fødsel blev Tue for første gang siden 1995 det, der i disse tider kaldes arbejdssøgende. Det skal dog påpeges at der ikke er blevet søgt specielt ihærdigt indtil videre, da fokus har været på at være forælder (ja, og så er vi flyttet igen - det gik der jo også tid med).

Der er naturligvis fordele ved at være to hjemmegående forældre. Hverdagen er f.eks. nemmere når der altid er et ekstra sæt hænder hjemme. En anden fordel er at man relativt ubesværet kan tage en halv måned til Jylland og besøge den udvidede familie. På den måde har det meste af familien efterhånden truffet Ursula selv om vi ikke bor lige i nærheden.

Hos den ene moster

Hos den anden moster

Hos oldemor
Generationskløft - hvilken generationskløft?

Svenske familieforhold

I Sverige kan man danne par på en del forskellige måder: Som ægtefolk, som sambor (altså uden at være gift - det er det vi er nu) og som särbor (uden hverken at være gift eller bo sammen - man kan sige at Lisbeth og Tue var särbor indtil Lisbeth flyttede til Californien .. det var lige inden denne blog startede). Alle tre muligheder er kønsneutrale, så valget handler som udgangspunkt mest om personlig holdning til ægteskab og det at bo sammen.

Men fra et juridisk synspunkt er det naturligvis ikke lige meget. Som särbor har man ingen særlige juridiske rettigheder, som sambor kun få og som ægtefolk langt flest.

Får man for eksempel børn sammen, siger loven i Sverige (ligesom i Danmark) at faderen til barnet er den ægteskabet peger på. Er man gift når man får et barn registrerer Skatteverket automatisk både faderen og moderen, ligesom der helt automatisk udstedes delt forældremyndighed. Er man derimod ikke gift registreres kun moderen til barnet og hun får i første omgang tildelt den fulde forældremyndighed. Dernæst er det kommunens ansvar at klarlægge hvem der er fader til barnet og i den sammenhæng kan man også ansøge om delt forældremyndighed. Vi troede naivt at dette var hurtigt overståede formaliteter...

Lidingö stadshus

Vores største problem var timingen. Godt nok synes alle vores svenske bekendte at det var helt fantastisk at vores datter blev født på selveste midsommeraften - men eftersom Sverige som bekendt lukker i juli måned blev vi først kontaktet af Lidingö Stad omkring starten af august. Da vi endelig kunne bestille en tid hos kommunen undrede vi os en del over at de skulle have fødselsvægten at vide. Det viste sig at være fordi de ved udredning af faderskab skal oplyse den 'potentielle' fader om undfangelsestidspunktet (beregnet ud fra fødselsdatoen og -vægten) inden han skriver under overværet af 2 vidner. Alt dette føles en kende underligt når man som sambo efter eget ønske er mødt frem for at blive registreret som fader til ens barn - og heller ikke særligt anvendeligt når det kommer til stykket, fordi det beregnede undfangelsestidspunkt opgives som et interval på 6 uger.

Først herefter havde Skatteverket så registreret faderskabet og den delte forældremyndighed så vi endelig kunne komme videre og ansøge om at få barnets fulde navn godkendt og registreret...

Senest har vi erfaret at den delte forældremyndighed kun gælder fra den dag Skatteverket registrerer det og ikke allerede fra fødslen. Eller med andre ord: efter først at blevet udsat for en omgang kommunal dyneløfteri skal man alligevel finde sig 'kun' at være fader (med alle de rettigheder og pligter der dermed følger) fra en temmelig tilfældig dato, der mest påvirkes af både kommunalt og statsligt sløseri samt effektiviteten af postgangen.

Cykeltæller (2)

Det er muligt at cykeltælleren på Lidingöbron er god til at tælle cykler, men den er ikke særligt god til at måle temperaturen: godt nok har sommeren i år været bedre i Stockholm end i Danmark, men 35 C har det alligevel ikke været oppe på - i hvert fald ikke i skyggen...

Frokost med udsigt (del 2)

En elefant fra Cirkus Scott, der havde slået deres telt op på Ladugårdsgärdet nær Kaknästårnet

I disse uger bruger vi det meste af vores tid på to ting: 1) Ursula og hvad dermed følger 2) at flytte. Men der skal jo også være tid til at nyde livet lidt, så da vi forleden dag stod op til en solrig morgen efter et par dage med kraftig regn besluttede vi at tage op i Kaknästårnet igen. Vi havde allerede snakket om at tage op i tårnet sidste sommer, og nu da vi havde været deroppe om vinteren var vi ekstra interesserede i at se Stockholm fra oven i grønt i stedet for i hvidt.


Ursula var igen dygtig til at rejse med bus og lod endda de voksne spise frokost inden hun selv ville have mad.

Udsigt over Värtahavnen og Lidingöbron

Og her i august måned er det betydeligt mindre koldt for fingrene at forevige udsigten.

Udsigt over Gamla Stan

En helt anden slags rejse

Denne blog er vist i højere grad begyndt til at handle om de rejser og udflugter som vi foretager i og omkring vores nuværende land og meget mindre om vores dagligdag og de traditioner og usædvanlige ting og vaner som vi oplever i den nye kultur.

Også frekvensen af udflugter er dog ret lav for tiden, idet vi er påbegyndt en helt anden slags rejse: for 4 uger siden hilste vi nemlig lille Ursula velkommen til vores rejsende familie.


Hun er dog allerede en meget dygtig passager på offentlig transport og selvom vi endnu ikke har testet hendes rejse-temperament på længere ture, håber vi at fremtiden byder på gode ture for os alle tre.

Landlig gadekunst

Faktisk kom det som lidt af en overraskelse at det var på Blidö, langt fra den hektiske storby, at vi skulle finde en postkasse med udsmykning i denne stil:

5-dages weekend

I dag var det så tilbage på arbejde efter laaaaaaaang weekend: Efter Kristi Himmelfartsdag i torsdags var der mange der holdt fri fredag også. Dertil kommer at det i går var en ganske særlig dag her i Sverige: Nationaldagen, det svenske flags dag og kongens navnedag. Denne dag er ikke den eneste dag Sverige er en nation (som en baskisk ven foreslog), men derimod årsdag for oprettelsen af det 'moderne' Sverige: 6. juni 1523 blev Gustav Vasa konge af Sverige. Det var imidlertid først i 1916 at man begyndte at markere dagen (som Det svenske flags dag). I 1983 blev dagen omdøbt til Sveriges national dag, og først i 2005 blev det en helligdag - i bytte for hvilket svenskerne opgav at have fri 2. pinsedag.


Selvom vi efterhånden har oplevet den svenske national dag 3 gange er dette første gang vi fik en fridag ud af det (eftersom den faldt i weekenden i de 2 foregående år - et problem der aldrig opstår med 2. pinsedag, vil vi gerne lige påpege). Heldigvis for os var det en smuk en af slagsen og vi kunne nyde frokost på altanen.

Almindelig Vibeæg

Vores tur til Danmark startede faktisk et andet sted i nærheden af Uppsala: på Uppsala Kungsäng (Kungsängen skal i denne sammenhæng læses Kungs-ängen, altså Konge-engen - ikke at forveksle med den svenske sengegigant Kung-sängen). Vi havde nemlig læst om at man sidst i maj måned skulle kunne nyde synet af denne eng med masser af blomstrende almindelig vibeæg (der på svensk vel at mærke hedder en kungsängslilja). Sandt at sige var oplevelsen ikke helt så storslået som vi havde forventet: blomsterne er bestemt pæne, men vi havde vist sat næsen op efter en lilla eng...


Som med alt andet botanisk i dette land, kunne vi naturligvis finde spor efter denne herre:

Og så tog vi til Danmark

Altså landsbyen Danmark lige udenfor Uppsala. Danmark ligger tæt på motorvej E4, så selv om vi først for nyligt opdagede at landsbyen der hedder Danmark havde vi allerede tidligere bemærket kirken (Danmarks Kirke).

Flaskepost

Da vi steg af båden i Stämmarsund på Blidö opdagede vi en postkasse, der tilsyneladende var af en type vi aldrig havde forventet at finde: en flaskepostkasse!

Blidö

Da Kirsten og Steen endnu en gang lagde vejen forbi Stockholm planlagde vi en tur på vandet på en solrig dag i maj.

Afgang fra Strömkajen

Vi satte kursen mod Blidö for at prøve at komme lidt op i den nordlige del af den Stockholmske skærgård.

Skarvkoloni

Det skulle dog vise sig at der var et lille problem i vores planlægning. Dagen inden vores tur ringede vi til Blidö Wärdshus for at spørge om de ville have åbent den dag vi kom til Blidö. Det fik vi at vide at de ville - men da vi kom derud viste dette sig at være en misforståelse. Så der stod vi, frokostsultne, ingen åbne restauranter og med 3-4 timer til næste båd væk fra Blidö. Vejret var heldigvis smukt, så vi prøvede at slappe lidt af og få det bedste ud af det.

Her kan man lige holde til at slappe af med en bog..

Det viste sig at der gik en bus fra Blidö ind til Norrtälje en time tidligere end næste båd - og vores maver dikterede at den skulle vi med. Det viste sig at være en interessant tur: For at komme ind til fastlandet var bussen med ikke mindre en 2 af de typiske små gule bilfærger (fra Blidö til Yxlan og fra Yxlan videre til Furusund) og krydsede 6 broer (Furusund-Svartnö-Humlö-Idö/Nässelgrundet-Storö-Solö-fastland).

Google maps: Turen fra Blidö (nederste højre hjørne) til fastlandet (øverste venstre hjørne)
Klik på kortet for at se en større udgave

Vel fremme i Norrtälje skyndte vi os at få et måltid (sen frokost/tidlig aftensmad) på en pub inden vi tog en noget kedeligere ekspresbus fra Norrtälje til Stockholm (Motorvej - Gaaaaaaaaaab).

Sörmlandstur

Vi havde besluttet at bruge påsken i år på en lille udflugt i Södermanland, eller Sörmland som det hedder i (svenske) folkemunde. Og hvor er så Sörmland? Det korte svar er at Sörmland ligger lige syd for Stockholm. Det lange svar er nødt til at påpege at Sverige kan opdeles på to forskellige måder: i de 25 traditionelle provinser (landskap på svensk), der i dag kun har historisk og kulturel betydning, og i de 21 amter (län på svensk), der udgør den administrative opdeling af Sverige. Det gamle landskap Sörmland består af Sörmland län og de dele af Stockholm län, der befinder sig syd for Mälaren.


Et af vores primære udflugtsmål var Stendörren naturreservat, hvor et par holme og skær er forbundet via træbroer, så man kan komme lidt ud i skærgården til fods. Heldigvis var påskevejret perfekt til den slags udendørs aktiviteter.


Vores udflugt fortsatte til nærmeste større by, Nyköping, der er det administrative centrum i Sörmland län og viste sig at være en af de hyggeligere svenske provinsbyer vi har besøgt. Ved Nyköpingsån, der løber gennem byen, fandt vi dette monument over en af byens stolte sønner.


Vi besluttede os for at prøve noget nyt og indlogerede os en nat på Yxtaholm slot lige uden for Flen. Selvom det ikke kan nægtes at det ligger flot der på Yxtaholmen mellem Yxtasjön og Långsjön, vil vi nu nok mere at der mere er tale om en herregård end et egentligt slot.


I Mariefred ved Mälarens bred fandt vi Gripsholm slot, der straks passer bedre på vores forventninger til et slot.


Vi bemærkede også et par levn, der vidner om at området var beboet allerede i det 11. århundrede (med vores omtrentlige oversættelser og et par noter fra de svenske skilte der var opstillet).

De for mandigt - fjernt efter guld
og i øst - gav ørnen føde^[1]
De døde i syd - i Serkland^[2]

^[1] At give ørnen føde er et poetisk udtryk for at dræbe fjender.
^[2] Serkland, saracenernes land, hentyder formodentlig til et område ved det Kaspiske hav.

Tola fik rejst denne sten for at mindes hendes søn Harald, bror til Ingvar. Ingvar omtales i de islandske sagaer som Ingvar den berejste. Ingvars skæbnesvangre togt gennem Rusland til det Kaspiske hav skulle være omtalt på op mod 30 runesten i dalen omkring Mälaren.

Hälgulv (?) og Öulv de lod rejse begge
stenene efter deres broder Kätilmund og
(gjorde) bro efter Soma, deres moder.
Men Brune (?), hendes broder, skar (runerne)

Glad Påsk

Lidt sent nu hvor påsken næsten er slut, men vi har haft travlt med at nyde det fantastiske påskevejr i Sverige i år - mere om det senere.

Forår på vej

Nu er næsten al isen smeltet - og de første træer har fået blade på grenene. Og vi prøver på at forstå at det allerede er 2 år siden vi flyttede fra Schweiz.

Cykeltæller

Mens de fjerner en lang vinters grus og de sidste bunker sne har Lidingö kommune også fundet tid til at pleje deres image som Helsens Ø ved at stille en cykeltæller op på Lidingöbroen.

Hest med Lydpotte

På glatis

Skøjteløb er Tues chefs hobby, så før eller siden måtte det jo ske: en skøjtetur med gruppen.
På en smuk solrig vinter lørdag havde vi sat hinanden stævne ved Norrviken. Tue kunne ikke lige huske at have haft skøjter på før - og da de først var kommet på var resultatet ikke helt ulig det berømte klip fra Disneys Bambi. Mens de andre skøjtede en længere tur fokuserede Tue på opøve nogle grundlæggende færdigheder - der skal nok nogle flere timer på isen til før det bliver til rigtigt skøjteløb...

Frokost med udsigt

Knap havde vi meldt ud at der var frisk sne og ekstreme kuldegrader i Stockholm før det trofast tilbagevendende feriebarn meldte sin ankomst for at opleve noget rigtig vinter inden det var for sent.


På en klar, kold vinter-søndag tog vi op i Stockholms højeste bygning, Kaknästårnet, for at nyde en frokost med udsigt over Djurgården og Östermalm.


På denne dag var det en kold fornøjelse at nyde udsigten udendørs på 31. etage - men udsigten mod Lidingö lokkede..