Paskontrol

Da vi langt om længe havde fået godkendt og registreret Ursulas fuldstændige navn af de svenske myndigheder, kunne vi så rekvirere et registerutdrag fra Skatteverket - et dokument vi skulle bruge for at ansøge om et pas til hende på den danske ambassade i Stockholm.

Til dette skulle vi også bruge et pasbillede, hvilket viste sig at være en besværlig omgang. En ting er at kravene til pasbilleder er temmeligt strikse og at det kan være svært at fotografere en baby, så resultatet opfylder alle kravene. Dertil kommer at svenske fotografer ingen erfaring har med at tage pasbilleder så de lever op til disse krav - man skal nemlig ikke selv komme med et billede når man søger om et svensk pas, for de svenske myndigheder vil selv tage billedet.

Vi startede med selv at prøve på at tage et billede derhjemme i stuen med digitalkameraet, men var ikke rigtigt tilfredse med resultaterne og var i øvrigt bekymrede for om vi nemt ville kunne få trykt billedet i den rigtige størrelse.

Ekerö Centrum

Derfor lavede vi en fredag en lille udflugt fra Bromma til Ekerö Centrum, for at få taget billeder hos en fotograf. Denne lille udflugt tog naturligvis det meste af dagen, for man kan jo ikke fotografere en baby når denne sover, er træt, spiser, er sulten, keder sig eller trænger til en ren ble. Det endte med nogle billeder, hvor Ursula sad ret skævt og man nemt kunne se de hænder der holdt hende op, og vi var ret skeptiske overfor hvorvidt de ville blive godtaget - fotografen var derimod overbevist om at de måtte være gode nok.

Da vi om mandagen mødte op på den danske ambassade i Stockholm viste det sig selvfølgelig at billederne slet ikke var gode nok. Så vi skyndte os (så meget som man nu kan skynde sig med tanke på de allerede nævnte komplikationer ved fotografering af babyer) over til Östermalm for at få taget nogle nye. Denne fotograf havde nyere udstyr og virkede i det hele taget lidt mere med på noderne og de nye billeder var da også en del pænere end de første - Ursula sad f.eks. ikke helt skævt - men man kunne stadig se et par fingre fra hænderne der holdt hende. Også denne fotograf havde dog tillid til de danske myndigheders tolerance overfor pasbilleder af babyer.

Danmarks hus - hvor den danske ambassade i Stockholm holder hus

Tue løb tilbage til ambassaden inden besøgstiden sluttede - og fik at vide at de der fingre jo ikke kunne accepteres (eller at de ville være kede af at sende vores ansøgning til politiet i Danmark og så få billederne afvist af dem). Mon ikke man kunne gøre den gode fotograf begribeligt at fingrene ikke måtte være der? Tue fik lovning på at han ville kunne blive lukket ind efter ambassadens ordinære besøgstid for at aflevere nye billeder.

Tilbage på Östermalm blev fotografen forundret over at billederne ikke kunne bruges, men var frisk på at photoshoppe fingrene væk - uden ekstra regning. De 'nye' billeder blev godtaget og ansøgningen røg afsted.

Godt en måned senere kunne vi så hente passet på ambassaden, og undre os over al balladen med fingrene - den del af billedet var alligevel skåret væk.

Også babyer ligner forbrydere i deres pas