Katedralen

Den gamle bydel her i Genève ligger på en bakketop - det meste hævet over den omkringliggende mere moderne by. Det meste er i dag stejle brostensbelagte gågader med en del små sjove butikker, barer, cafeer og restauranter. Naturligvis findes her også en håndfuld mere markante bygninger og i den forbindelse vil vi godt spørge: I hvor mange arkitektoniske stilarter kan man egentlig bygge én katedral?

Turen gik til Coppet

I søndags var vejret virkelig skønt, og vi besluttede os for at cykle så langt nord om Geneve-søen som vi havde lyst til. Vi endte i den lille middelalder-landsby, Coppet, som ikke var meget større end sin gamle bykerne, men som i så mange andre byer ved søen var her naturligvis både et slot og en lille marina og strand. Til trods for luftens 28-30 grader var vandet dog stadig hvinende koldt, men vi fik en tiltrængt - og udmærket - panini på en strandcafé og Tue fik afprøvet en fadøl kaldet Calanda, som han tidligere har observeret rundt omkring.

På vejen tilbage stoppede vi i Geneves botaniske have for at spise sodavandsis og slappe af i skyggen med vores bøger. På et tidspunkt kiggede vi op, og så denne her stå cirka en meter væk og inspicere os:

Vi var åbenbart hverken spændende eller specielt frygtindgydende, for den luntede videre og satte sig op i et nærtstående træ:

Sidste afsnit i køkken-projektet

I lørdags tog vi fat på det sidste store heat i projekt køkken. Godt udstyret med boremaskine, fil, elektrisk sav og skruemaskine - alt sammen venligst udlånt af flink mand på universitet - fik vi savet bordplader til, så de sidste ting kunne blive monteret.

Resultatet er blevet ret godt, synes vi, og det var en nydelse at kunne skære aftenens grøntsager på de nye bordflader.

Postkasse-test

Nu da vi her på bloggen har skrevet lidt om forskellige postkasse-designs, er vores læsere måske klar til at tage denne lille test...?

IKEA projekter

Da vi jo fik komfuret installeret i sidste uge, kunne vi i denne weekend begynde at montere alle de flade IKEA-pakker som vi har haft stående i køkkenet siden vi lavede 'den store IKEA-ekspedition' 2. maj - især da Tue også kunne låne en slagboremaskine med hjem fra uni. Vi har nu både håndklæde-stang, krydderihylde, knivskinne og meget andet, der kan gøre dagligdagen lidt mere funktionel, så nu mangler vi vist primært at få savet et par bordplader til - og monteret dem - før vi er nogenlunde igennem boligindretningen for denne omgang.

IKEA-ekspeditionen kalder i øvrigt i sig selv på et par uddybende kommentarer. Da vi kun tog ganske få (køkken-)ting med os fra USA, var vi nødt til at lave den store ekspedition før vi overhovedet kunne bo i den nye lejlighed. Alene en seng og nogle dyner kan jo være meget praktisk for slet ikke at tale om kopper, pander, stole, borde, lamper og ...

Vi havde lavet et grundigt forarbejde med at måle lejligheden op; gennemsøge IKEA i Aubonnes hjemmeside for at finde ud af hvilke ting de havde hjemme og udarbejdet diverse B-planer i tilfælde af at vi f.eks. ikke ville kunne få det valgte bord i den ønskede træsort eller noget. Da vi havde lejet en chauffør med bil til at afhente os derude senere på dagen, skulle vi jo i hvert fald have alle de ting med hjem, som vi ikke selv ville kunne hente på et senere tidspunkt.

Så vi tog toget til Aubonne, så vi stod ved indgangen præcis til åbningstid. Det var der så også 75 andre mennesker der gjorde, hvilket alligevel var en del flere end vi havde forventet trods forlydender om at der altid er mange mennesker i IKEA hernede.

Desværre for Tue var det måske ikke den ideelle måde at få taget sin IKEA-mødom på (jo, I læste rigtigt; Tue må som en af de sjældne have undgået at komme i IKEA i løbet af sin studietid...) men vi fik os da manøvret rundt i udstillingerne, skrevet reol-numre ned og efter en rum ventetid bestilt de ønskede køkkenelementer. At man overtager lejlighederne strippede for køkken-inventar er nok en stor faktor i IKEAs tiltrækning på de utallige expat's der til stadighed flytter ind og ud af Geneve.
Undervejs fik vi da også spist svenske kötbullar i cafeteriaet, hvilket nok var meget godt for blodsukkeret, for da vi var ca. halvvejs igennem køkkenafdelingen begyndte panikken så småt at brede sig. Vi havde nu været i IKEA i over 5 timer og manglede stadigvæk at finde alle de store ting ude på lageret for slet ikke at tale om at stå i kø ved kassen sammen med de mange andre mennesker. Så vi delte os op - Tue blev sendt ud for at finde de store møbel-pakker, mens Lisbeth lavede en hurtig raid i lampeafdelingen.

Køen ved kasserne var heldigvis ikke alt for lang, så vi var faktisk nået ud af butikken, da vores kørelejlighed dukkede op. Og trods den sidste hektiske time, så gjorde vi det faktisk meget godt: pga. forkert nedskrevet reol-nummer endte spisebordet godt nok med at være sortmalet i stedet for af eg, og vi fik aldrig valgt nogle ekstra sengebetræk, men bortset fra et par enkelte udsolgte småting (hjul til vasketøjskurven og en knagerække) fik vi faktisk alting med derovrefra - inklusive et par praktiske ekstrating såsom lidt værktøj og skruer og søm.

Desværre har vi ikke et billede af de to store overlæssede vogne vi skubbede ud derfra, men baseret på de forundrede/medlidende/chokerede/forskræmte blikke vi modtog, har det sikkert set lidt overvældende ud.

Blomsterregn

Tæt ved vores hus står disse 2 store træer. Da de for nogle uger siden først blomstrede og siden afblomstrede, var det lidt som om det havde sneet i vores kvarter.

Udflugt til Vitra

Mens vi var i Basel, lavede vi en udflugt til Vitra Design Museum, som ligger en ca. 20 minutters bustur inde i Tyskland. Vi havde planlagt dette besøg på forhånd og af samme grund medbragt pas.

Derfor var vi også ret forundrede, da det pludselig gik op for os, at vi befandt os en søndag formiddag på den græsmark et sted ude på landet i det sydlige Tyskland, hvor museet ligger, uden at have medbragt en eneste euro...!

Vi har ellers fint haft både pas og euro med til Frankrig de gange vi har været derovre, men denne gang havde ingen af os skænket den anderledes valuta en eneste tanke. Måske er enheds-USA alligevel krøbet under huden på os...

Indgangen til museet kunne vi naturligvis betale med kreditkort, og busturen 'hjem' blev klaret ved at betale med schweizer-franc til en uhyggelig dårlig kurs. Men det vigtigste var jo, at vi kom retur over grænsen.

Komfurstiks-sagaen

En af Tues nye laboratoriemakkere havde været så venlig at gøre opmærksom på, at der eksisterer en komfurstiks-problematik her i landet, så vi have en forventning om, at stikket i lejligheden ikke ville passe til nyere komfurer.

Et par besøg i komfur-butikken 'Fust' bekræftede denne formodning og vi havde derfor ingen betænkeligheder ved at købe et brugt komfur med et andet stik (det sorte nedenfor). Pigen vi købte komfuret af gjorde os også opmærksom på at vi skulle tjekke vores stik derhjemme, men da vi jo allerede var klar over at vi havde et ældre stik, der alligevel skulle udskiftes var det jo ikke et problem, vi bekymrede os om i stor stil.

Udlejningskontoret var villig til at bekoste en udskiftning af vægstikket og vi fik lavet en aftale med deres sædvanlige elektriker. Stor var vores forundring dog, da han monterede et helt tredje stik på væggen, hvilket resulterede i at vores nyindkøbte komfur også skulle have skiftet stik!

Åbenbart sad et gammelt-gammelt komfurstik (med 4 'ben') i lejligheden; komfuret var monteret med det nyligt udgåede (med 5 'ben'), og udlejnings-kontoret ville så åbenbart fremtidssikre sig mest muligt ved at få det seneste installeret (3 'ben').

I betragtning af at det oprindelige stik så relativt nyt ud, og at komfuret kun er 4 år gammelt, må schweizerne enten have svært ved at bestemme sig for den ideelle stiktype eller også er elektriker-komfurproducent-lobbyen meget stærk!



Men da elektrikeren gik, virkede komfuret i det mindste, og efter 5 uger uden selv at kunne lave varm mad var den første aftens måltid en himmelsk oplevelse:

Ba-s/b-el

Fredag i sidste uge stod Tue tidligt op for at nå et tog fra Genève så han kunne være i Basel inden kl. 9 om morgenen. Eftersom en hel dag med forelæsninger over kemiske emner ikke fristede Lisbeth i helt samme grad sov hun lidt længere og tog afsted så hun ankom i Basel kl. 18.

Allerede under vejs bemærkede man ændringer - da Tue skiftede tog i Bern var det lige pludselig tysk der strømmede ud af højtalerne på banegården. Weekenden skulle vise sig at byde på rendyrket sprogforvirring: Typisk blev vi tiltalt på schweizertysk, hvortil vi svarede på tysk. Dette fik ofte den lokale person til at svare tilbage på engelsk, hvorefter vi en del gange sagde enten "tak" eller "ok" ... på fransk!

Jean Tinguely er fra den nærved liggende, men tyske, by Freiburg, og i Basel findes både denne spøjse vandkunst af ham (i øvrigt betalt af supermarkedskæden Migros) og et af byens mange museer er opkaldt efter ham.