Fredag i sidste uge stod Tue tidligt op for at nå et tog fra Genève så han kunne være i Basel inden kl. 9 om morgenen. Eftersom en hel dag med forelæsninger over kemiske emner ikke fristede Lisbeth i helt samme grad sov hun lidt længere og tog afsted så hun ankom i Basel kl. 18.
Allerede under vejs bemærkede man ændringer - da Tue skiftede tog i Bern var det lige pludselig tysk der strømmede ud af højtalerne på banegården. Weekenden skulle vise sig at byde på rendyrket sprogforvirring: Typisk blev vi tiltalt på schweizertysk, hvortil vi svarede på tysk. Dette fik ofte den lokale person til at svare tilbage på engelsk, hvorefter vi en del gange sagde enten "tak" eller "ok" ... på fransk!
Jean Tinguely er fra den nærved liggende, men tyske, by Freiburg, og i Basel findes både denne spøjse vandkunst af ham (i øvrigt betalt af supermarkedskæden Migros) og et af byens mange museer er opkaldt efter ham.
04 juni 2008
Ba-s/b-el
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar