12 juni 2008

Komfurstiks-sagaen

En af Tues nye laboratoriemakkere havde været så venlig at gøre opmærksom på, at der eksisterer en komfurstiks-problematik her i landet, så vi have en forventning om, at stikket i lejligheden ikke ville passe til nyere komfurer.

Et par besøg i komfur-butikken 'Fust' bekræftede denne formodning og vi havde derfor ingen betænkeligheder ved at købe et brugt komfur med et andet stik (det sorte nedenfor). Pigen vi købte komfuret af gjorde os også opmærksom på at vi skulle tjekke vores stik derhjemme, men da vi jo allerede var klar over at vi havde et ældre stik, der alligevel skulle udskiftes var det jo ikke et problem, vi bekymrede os om i stor stil.

Udlejningskontoret var villig til at bekoste en udskiftning af vægstikket og vi fik lavet en aftale med deres sædvanlige elektriker. Stor var vores forundring dog, da han monterede et helt tredje stik på væggen, hvilket resulterede i at vores nyindkøbte komfur også skulle have skiftet stik!

Åbenbart sad et gammelt-gammelt komfurstik (med 4 'ben') i lejligheden; komfuret var monteret med det nyligt udgåede (med 5 'ben'), og udlejnings-kontoret ville så åbenbart fremtidssikre sig mest muligt ved at få det seneste installeret (3 'ben').

I betragtning af at det oprindelige stik så relativt nyt ud, og at komfuret kun er 4 år gammelt, må schweizerne enten have svært ved at bestemme sig for den ideelle stiktype eller også er elektriker-komfurproducent-lobbyen meget stærk!



Men da elektrikeren gik, virkede komfuret i det mindste, og efter 5 uger uden selv at kunne lave varm mad var den første aftens måltid en himmelsk oplevelse:

Ingen kommentarer: