Skibspost

Faktisk ved vi ikke, hvad der blev af resten af skibet, men her i det mindste ankeret.

Igen et eksempel på en temmelig solid fod til postkassen - men eftersom hverken selve postkassen eller dens 'forankring' på ankeret ser unormalt robuste ud kan man spørge om hvor meget det er værd.

Byfornyelse

I Carouge fandt vi dette eksempel hvor uheldigt det kan se ud når man kun renoverer facaden på halvdelen af en ellers ens boligblok.

Så blev det jul igen

Lisbeth kom hjem igen lille juleaften som planlagt og så blev det alligevel jul i det lille hjem, med juleand, rødkål, julekage, et rigt udvalg af småkager og overraskende mange gaver.

Juleaften var vi bare os selv, men juledag fik vi et par af Tues kollegaer på julefrokost med sild, snaps, leverpostej, kold steg ... og mere julekage og flere småkager.

Efter gæsterne var gået blev resten af juledag brugt på at slappe af i sofaen med bøger.

Nu har butikkerne åbent igen og vi vil ud i byen.

Juleforberedelser

Mens Lisbeth har været sendt til Danmark for at hente julegaverne (og nå et par andre ærinder) har det været Tues job at passe på den lille lejlighed og købe ind til julefest. Især det sidste kan der gå meget tid med når man søger usædvanlige varer og kun taler et gebrokkent fransk. I et forsøg på at have lidt juletraditioner har vi valgt at gentage sidste års julekage. Til dette kræves naturligvis den italienske hasselnøddelikør Frangelico, men det skulle vel ikke være så svært her tæt på det nordlige Italien, hvor drikken stammer fra? Forkert! De fleste steder Tue kom ind og spurgte efter det blev han mødt af et undrende "C'est quoi, ça?" ('Det er hvad, det der?!'). Så i sidste ende blev det også Lisbeths opgave at parallelimportere en flaske indkøbt hos Supermarco i København.

Lidt bedre gik det med indkøb af diverse slags flæsk. Slagteren i supermarkedet Migros så godt nok mærkelig ud i hovedet da Tue spurgte om man kunne købe "graisse du porc" ('fedt af gris')? Ikke sådan at slog ud af kurs fremturede Tuen med "lard sans viande" ('bacon uden kød'), hvorefter slagteren blev enig med sig selv om at der måske mentes "bardes" ('spækstrimler'). Da det var bekræftet at de var enige og han var i færd med at afveje et kvart kilo af det ville slagteren gerne vide hvad det skulle bruges til, så Tue måtte prøve at forklare leverpostej. Så havde slagteren ikke flere spørgsmål. Det havde Tue til gengæld: hvad med en "rôti du porc avec sa peau" ('grisesteg med sin hud')? Der kunne han kun foreslå en griseskulder - med skulderknoglen i, vel at mærke. Ikke optimalt til flæskesteg. Hos slagteren i supermarkedet Coop var der heller ikke gevinst. Først da Tue gik til en rigtig slagter fik han at vide at han ville kunne hente det stykke kød han var ude efter næste morgen.


Med hensyn til mere specifikke opgaver at løse, var der inden afrejse udtrykt ønske om et søm på døren til ophængning af julepynt - faktisk har vi stort set ingen søm, men det lykkedes Tue at finde et enkelt, der var blevet til overs fra samlingen af et Ikea møbel tidligere på året.

Ligeledes var der ønsket bagning af flere småkager, især vanillekranse og eventuelt også jødekager. Undervejs forlød det dog at der var blevet doneret begge disse slags småkager fra anden side (Tak til Tove), så det ville måske være bedre at prøve at bage noget andet. Tue kastede sig over nogle ikke specielt julede pistacie-småkager, og jødekagens moderne følgesvend palæstinenserkagen, der giver et friskt pust af nogle anderledes krydderier.

Sidst men ikke mindst er der naturligvis blevet bagt leverposteje af den dertil indkøbte spæk og når Lisbeth lander i aften står flæskestegen sandsynligvis i ovnen herhjemme...

Post og Kaktusser

Vi har ført været omkring emnet med hvor meget en postkasse kan fylde. Og i den forbindelse, hvor stort man kan skrive husnummeret på det tilhørende skilt. For en god ordens skyld må vi præcisere at de her vist holder førstepladsen i begge kategorier.

Kaktushaven, der anes i baggrunden hører i øvrigt til blandt de absolut mere smagfulde forhaver i det kvarter.

Vintervejr

Nu holdes der juleferie i Genève - og her er alt andet lige mere julet end i Santa Barbara. Midt i juleindkøbsræset er der blevet tid til at tage et billeder.


Efterhånden ligger der lidt sne på alle de bjerge vi kan se herfra. Desværre er det ikke altid til at se så meget, men på dage med klart vejr er det ganske pænt.


Den lave vandstand i Arven lader sig også bemærke ude ved Jonction.

PostFinance

Som vi tidligere har nævnt er vi efterhånden begge de lykkelige indehavere af hver vores schweiziske postkonto. Naturligvis med dertil hørende netbank (øhh ... netpostbank). Men inden man kan komme igang med at bruge sidstnævnte skal man vente på at postvæsenet sender en denne dims. Som man i kombination med sit hævekort bruger til at generere adgangskoder hver gang man skal ind - dette i tilgift til ens kundenummer (i sig selv lidt svært at gå og huske på da man ikke bruger det til andet - og hjemmesiden er lavet sådan at browseren ikke kan huske feltet) og personlige kodeord.

Flerlinge-postkasser

Som tidligere nævnt er det ikke usædvanligt at se klynger af postkasser langs landevejene i USA. Sjovt nok findes fænomenet også i mere bymæssig bebyggelse. Således er (i kollagens venstre side) både "tvillinge"-postkasserne og de ret så Lille-Claus-og-store-Claus agtige postkasser fra Santa Barbara. I højre side af kollagen ses lidt større klynger af postkasser: den mest rodede af dem er typisk for Isla Vista bydelen lige ved siden af UCSB mens de meget ens postkasser på billedet nedenunder sjovt nok blev fundet i Hilo, Hawai'i.

Fondue

Vi havde ikke været i Genève ret længe før vi tog en aktiv beslutning om at vi i hvert fald ikke skulle prøve at spise fondue før det var blevet vinter.

Mens Lisbeth er i Danmark har Tue været til årsafslutningsarrangement med forskergruppen. Det skulle i år holdes på Café d'Avusy i landsbyen Avusy. Som tavlen på det ene billede antyder deler man i Avusy ikke vores opfattelse af hvornår en fondue bedst nydes. Men nu er det også midt i December, og selv om der ikke er meget sne at se herinde i Genève, lå der et pænt hvidt lag over det hele ude i Avusy.

Efter at selskabet havde fortærret nogle fade med tyndt skåret tørret oksekød blev de små blus på bordene tændt og lidt efter blev gryderne med forvarmet fondue bragt ind. Der var ikke tid til at stikke hovedet ud i køkkenet og lure, men det siges at en sådan fondue består at 3 oste, hvidvin (til at fortynde det med) og en lille smule stivelse til at sørge for at osten og vinen ikke skiller. Med de små spyd dypper man brødstykkerne i osten .. og haps. Dertil drikkes hvidvin. Og sådan bliver man ved til der ikke er mere fondue eller man er stopmæt - afhængigt hvilket indtræffer først. Eller det vil sige, vi fik nu faktisk også dessert bagefter...

Og hvordan lyder dommen så? Tuen vil godt prøve det igen - men ikke lige med det samme!

Postlader

Et andet tilbagevendende tema blandt de amerikanske postkasser er postkasser, der mest af alt ligner lader, garager, hundehuse og andre miniaturetilbygninger. Udført med varierende grader af detaljerigdom.

Fiskekassen II

Ja, det er ikke kun på Hawai'i at man finder fiskepostkasser - de findes skam også i Goleta.

Den er muligt nok ikke helt så imponerende som den på Hawai'i, men til gengæld ligger den på hjørnet af havmågevej, hvilket virker meget passende.

Godkendt postkasse

Modsat mange andre amerikanske postkasser virker udsmykningen på denne ikke spor hjemmelavet (og den var da heller ikke unik - vi fandt et par stykker af den i det kvarter vi boede i).

Noget det mest fascinerende ved denne postkasse er den indstøbte besked om at denne postkasse er godkendt af 'The United States Postmaster General' - altså det amerikanske postvæsens overhoved, i øvrigt en myndighed der kan prale af at være ældre end den amerikanske forfatning da kontoret blev stiftet allerede i 1775.

Marmite de l'Escalade

På denne årstid foreskriver traditionen at Genèvianerne mindes den eneste kamp de rent faktisk kom ud af som sejrherrer.

Natten til d. 12. december 1602 vandrede en fransk hær, udsendt af hertugen af Savoyen efter opfordring fra paven, mod Genève langs floden Arve. Sejren tilskrives ifølge de lokale i høj grad fru Royaume, der uvist af hvilke grunde havde gang i en stor gryde suppe ud på de små timer d. 12. december. Familien Royaume boede nær en byens porte og da de franske soldater angreb fik de fru Royaumes varme suppe i hovedet. Herved døde en af angriberne (antageligt af at blive ramt af selve gryden - ellers siger det ikke noget særligt positivt om den lokale kogekunst) og resten af byen kom på benene så de kunne forsvare sig.


Derfor finder man i dagene op til d. 12. december masser af chokoladesuppegryder i varierende størrelser i butikkerne. På selve dagen samles man om en suppegryde, finder den ældste og den yngste i rummet, der sammen skal smadre suppegryden mens de råber på Fransk "Således tilintetgøres republikkens fjender". Bagefter spiser man chokoladen og de marcipan-grøntsager den indeholdt. Og hvis I ikke allerede synes det minder lidt om fastelavn kan vi oplyse at der også er en vis tradition for udklædninger ved samme lejlighed...

Patriotisk Post

Folk har nogle gange en sjov tendens til at ville vise deres flag frem - vi kender det fra Danmark (hvilket vi desværre ikke lige har et godt billede af), fra Schweiz (de andre kolonihavehuseejere flagede også), fra Frankrig (bemærk især træerne langs Champs-Élysées i øverste venstre hjørne af kollagen).

Således kan det egentlig heller ikke undre at fænomenet også findes i USA. Men vi var alligevel lidt overraskede over at finde denne postkasse netop i Ojai, Californien - hippie-byen Ojai er mest kendt for deres alternative behandlere og for ikke at tillade butikskæder indenfor bygrænsen.

Posttoget

Det har godt nok ventet længe på at komme på bloggen det lille posttog fra Goleta. Ikke mindst taget i betragtning at det er en af de postkasser der oprindeligt fik os til at gå i gang med vores postkassetema.

Men her er det så.

Sne på Jura-bjergene

De sidste par uger har der været snekappe på tinderne af den del af Jura-bjergene, som vi kan se. Omfanget varierer lidt fra dag til dag, for vejret har hidtil været dejligt mildt med solrige vinterdage - ganske ofte om søndagen, hvilket vi da på ingen måde er utilfredse med.
Vi glæder os også over, at for tiden er her faktisk ca. to timers yderligere dagslys end det I har i Danmark. Alt samman bidrager til at vi ikke savner Californiens vintervejr ALT for meget...

Skandinavisk jul og julebag

Lørdag var vi i Globus (Schweiz' svar på Magasin) og observerede at deres juletema i år er 'Skandinavisk jul'. Ifølge julekataloget skal det åbenbart fortolkes som streng sort og hvid geometri, men retfærdigvis skal det siges at vi også så en del udsmykning med elge, røde og grønner farver og birketræ.

De promoverede produketer er forudsigelige kendinge som Georg Jensen, EvaSolo, Iittala, Lego, laks og Akvavit så ikke noget nyt der.

Vi lod os dog inspirere så meget af temaet, at vi søndag kastede os over bagning af både finskbrød og svenske chokoladebrød. Tue går nu og overvejer hvordan han evt. også kan producere nogle vanillekranse uden diverse formnings-redskaber men hvis det ikke lader sig gøre burde vi også kunne klare os med 4 dåser (godt nok relativt små men alligevel...) småkager - også selvom han har medbragt smagsprøver til laboratoriet i dag.

Kulisser i Carouge

For at bloggen ikke kun skal handle om hvad vi foretager os når vi ikke er i Genève bringer vi her en lille observation fra vores egen by. På den anden side af Arve floden ligger bydelen Carouge, hvor vi fra tid til anden enten går eller cykler en tur. På en af disse ture bemærkede vi dette hus:


Forfra ser det hele jo ganske imponerende og pompøst ud, men bevæger man sig et par meter hen ad gaden opdager man hurtigt at det i virkeligheden er rendyrket Potemkin.

Correios

Vi nåede ikke at være ret længe i Lissabon før vi fik øje på vores første postkasse (ovenfor) - den var heller ikke sådan at overse. Det viste sig dog at modellen med indbygget frimærkeautomat ikke ligefrem var standard, for resten af weekenden så vi en del flere af disse noget mindre, men dog stadigt let genkendelige postkasser (herunder).

Fra Lissabon blev verden erobret...

Portugals fortid som stolt søfartsnation er naturligvis også en del af nutidens Lissabon og vi tog derfor en tur ud til Belém - bydelen hvor 1400- og 1500-tallets store opdagelsesrejser startede.

Her er opført et meget smukt beliggende monument som udover at være prydet af Henrik Søfareren (den forreste figur ovenfor) og en række af hans samtidige også giver mulighed for at tage en elevator til toppen, så man kan se ind over Lissabon, ud til Tejo-flodens udløb i Atlanterhavet og ikke mindst få overblik over den kompas-mosaik nedenfor monumentet, der bl.a. angiver årstallene for portuguisernes opdagelser.

Og jo, broen over Tejo ovenfor ér inspireret af Golden Gate i San Fran.

Transport i Lissabon

Sporvogne er efterhånden ikke så uvante for os længere - vi bruger oftest sporvognene her i Geneve som alternativ til vores cykler - men disse gamle vogne i Lissabon var nu noget sjovere at køre i end de moderne vogne vi har her. Det var de meget stejle gader de kørte op og ned ad også, og af og til tvivlede vi lidt på om bremserne nu også ville kunne holde sporvognen tilbage når der var rødt lys.

.

Desværre havde vi ikke tid til at prøve byens furnicular men til gengæld bød Lissabon på en helt ny måde at forcere niveauforskelle på: en elevator!

.

I 1902 byggede de såmænd et elevator-tårn, så man let kan komme fra midtbyen op til den højtbeliggende Bairro Alto-bydel. Fra toppen af elevatortårnet er der både en cafe og en skøn udsigt og man kan så via en gangbro spadsere lige over Bairro Alto uden at skulle bekymre sig om at finde en sporvogn eller slide sine ben.

.

Arkitekten (i.e. Raul Mesnier du Ponsard - for elevatorkenderne :-) var elev af Gustav Eiffel, hvilket man måske godt kan se spor af. I hvert fald er ideen næsten ligeså excentrisk som den at bygge et stort udsigtstårn med tre elevatorer midt i Paris.

Ode til Lissabon

Okay, vi siger det som det er: vi er vilde med Lissabon!

Byen er gammel - visse steder nærmest forfalden - og moderne i en charmerende blanding, og der er utallige, meget forskelligartede kvarterer at udforske. Den ligger skønt ned til Tejo-floden, der er så bred at det virker som et hav, og klimaet passer os perfekt (dvs. solrig i november!). Når køkkenet så også primært består af retter med frisk grillet fisk og portugiserne tilsyneladende alle taler perfekt engelsk; jamen så kan man jo ikke blive andet end begejstret.

At vi så også boede på det absolut bedste hostel/hotel vi indtil nu har boet på, gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere. Lisbon Lounge Hostel ligger midt i byen, er virkelig rent og supergodt indrettet, og der serveres forrygende morgenmad af meget søde mennesker.

Både Portugal, Lissabon og hostel kan godt regne med at se os igen ved lejlighed.