Okay, vi siger det som det er: vi er vilde med Lissabon!
Byen er gammel - visse steder nærmest forfalden - og moderne i en charmerende blanding, og der er utallige, meget forskelligartede kvarterer at udforske. Den ligger skønt ned til Tejo-floden, der er så bred at det virker som et hav, og klimaet passer os perfekt (dvs. solrig i november!). Når køkkenet så også primært består af retter med frisk grillet fisk og portugiserne tilsyneladende alle taler perfekt engelsk; jamen så kan man jo ikke blive andet end begejstret.
At vi så også boede på det absolut bedste hostel/hotel vi indtil nu har boet på, gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere. Lisbon Lounge Hostel ligger midt i byen, er virkelig rent og supergodt indrettet, og der serveres forrygende morgenmad af meget søde mennesker.
Både Portugal, Lissabon og hostel kan godt regne med at se os igen ved lejlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar