02 december 2008

Transport i Lissabon

Sporvogne er efterhånden ikke så uvante for os længere - vi bruger oftest sporvognene her i Geneve som alternativ til vores cykler - men disse gamle vogne i Lissabon var nu noget sjovere at køre i end de moderne vogne vi har her. Det var de meget stejle gader de kørte op og ned ad også, og af og til tvivlede vi lidt på om bremserne nu også ville kunne holde sporvognen tilbage når der var rødt lys.

.
Desværre havde vi ikke tid til at prøve byens furnicular men til gengæld bød Lissabon på en helt ny måde at forcere niveauforskelle på: en elevator!
.
I 1902 byggede de såmænd et elevator-tårn, så man let kan komme fra midtbyen op til den højtbeliggende Bairro Alto-bydel. Fra toppen af elevatortårnet er der både en cafe og en skøn udsigt og man kan så via en gangbro spadsere lige over Bairro Alto uden at skulle bekymre sig om at finde en sporvogn eller slide sine ben.
.
Arkitekten (i.e. Raul Mesnier du Ponsard - for elevatorkenderne :-) var elev af Gustav Eiffel, hvilket man måske godt kan se spor af. I hvert fald er ideen næsten ligeså excentrisk som den at bygge et stort udsigtstårn med tre elevatorer midt i Paris.

Ingen kommentarer: