07 november 2010

Efterårstur til Tyskland


Sidste gang vi var i Tyskland havde vi allerede planlagt en tur mere. Mere præcist for at komme til München og besøge Matthias, som Tue delte laboratorium med i Californien i 2004. Det er jo efterhånden et par dage siden, så der var en del nyt på begge sider: mest markant for Matthias' vedkommende at han er blevet gift med sin Gesche og har fået to børn (og mest bemærkelsesværdigt for Tues vedkommende at Lisbeth er kommet til siden sidst han så Matthias).

Vejret var sandt at sige ikke så pænt den weekend midt i oktober vi var i München, men som et plaster på såret havde nogen (og nej, vi ved ikke hvem) hængt et stort Dannebrog op fra tårnet i Skt. Peters kirke i centrum af byen. Vejret til trods var der godt gang i de lokale surfere på den kunstige Eisbach flod i Den Engelske Have.

Ingen kommentarer: