14 august 2010

Fårö


Faktisk tilbragte vi kun nogle timer i Visby inden vi tog en bus til Fårösund og sejlede de 8 minutter over til Fårö, en lille ø med kun godt 500 fastboende menneskelige indbyggere.


Fårö består ligesom Gotland mest af kalksten, hvorfor man også her finder de såkaldte rauker langs øens kyster.



Desuden er der gode muligheder for at finde diverse fossiler.


Fårös nordkyst findes stadig en lille klynge fiskehytter - dette var en gang Fårös største fiskerby, hvortil fåröboerne fra hele øen valfartede for at hente deres strömming (østersøsild).


Vi var ganske heldige med vejret i de dage vi var der (selv taget i betragtning at Gotland og Fårö har ry for at have Sveriges bedste sommervejr) - tiden blev brugt på at cykle rundt i landskabet, tælle får og bade i Østersøens let salte vand.




Som det sig hør og bør på Fårö fik vi helstegt lam begge de gang vi var ude at spise om aftenen, men til frokost var udvalget mere varieret - her en stor portion røgede rejer med aioli til:

Ingen kommentarer: