Ikea sagaen

Selv om vi flyttede ind i en møbleret lejlighed her i Stockholm blev det dog alligevel nødvendigt med en lille tur med tunnelbanen til Skärholmen for at gå en tur i intet mindre end verdens største Ikea i Kungens Kurva.

Som sagt var lejligheden allerede møbleret, hvorfor det ikke blev nødvendigt at ty til så drastiske midler som på billede nummer 2: plakaten for en ganske udmærket udstilling om Ikea på Liljevalchs Konsthal.

Faktisk nøjedes vi med tage de ting med os som vi nemt kunne have med hjem i tunnelbanen, og besluttede at bestille en seng og en lænestol til levering fra Ikea. Det skulle vise sig at blive en længere historie.

For det første viste det sig at man skal have et svensk udstedt visakort for kunne bestille varer på Ikeas hjemmeside, så før vi overhovedet kunne komme i gang måtte vi vente på at Tues bank fik udstedt sådan et. Dernæst fulgte noget mere ventetid: Ikea skulle lige have et par uger inden de kunne ringe og aftale nærmere med hensyn til leveringen. Ved samme lejlighed sagde de noget om at en af de ting vi havde bestilt ikke kunne leveres men ville blive sendt med posten senere - p.g.a. den dansk/svenske sprogbarriere fik vi ikke helt fat i hvad. Det blev Lisbeth, der skulle blive hjemme en dag og tage imod varerne. Vi var forberedt på at der skulle leveres mindre end vi havde bestilt - hvorfor det var temmelig forvirrende at stå (da de var kørt igen) og konstatere at vi ikke kunne se hvad der manglede, men i stedet at de havde leveret en seng for meget (!!!)

Vi samlede den seng vi ville have, og også lænestolen og kunne stadig ikke se hvad der manglede. Så ringede vi til Ikea og gjorde dem opmærksom på at de havde leveret en seng mere end vi havde bestilt. Dette var umiddelbart meget svært for dem at håndtere - det var tydeligvis ikke et kundeanliggende de havde rutine i at behandle. Men til sidst blev vi lovet at de kunne sende en mand ud og hente den blot to uger senere - nåja, det hastede vel ikke, den stod jo kun og blokerede halvdelen af vores entre.

Så var det Tues tur til at blive hjemme og tage imod - eller aflevere, om man vil. Sengen kom ud af døren som aftalt og da der ikke dukkede mærkelige ekstra regninger op fra Ikea troede vi at den sag var ude af verden. Lige indtil vi - mens vi kørte på motorvejen mellem Amsterdam og Rotterdam - blev ringet op af Ikea, der gerne ville aftale en tid for at levere de manglende varer. Først troede vi at de alligevel havde misforstået beskeden om den ekstra seng og ville til at levere en mere, men i sidste ende forstod vi at det var de ting som manglede i den oprindelige levering, som de havde lovet at eftersende med posten, der nu alligevel blev bragt ud. Så måtte Tue blive hjemme endnu en dag. Da den mystiske pakke var leveret viste det sig at være betræk til lænestolens puder - hvilket vi endnu ikke havde opdaget at den manglede.