Bryllup i Dissington Hall

Igen i sidste uge var det frem med passene og afsted til lufthavnen for komme ud i verden til internationalt bryllup - denne gang var det Richard (fra England) og Vivienne (fra Singapore), der havde valgt at blive gift på en lejet herregård i landlige omgivelser i det nordlige England.

Men en destination er naturligvis ikke nok for sådan nogle som os, så vi fik lige klemt en aften og en formiddag i Edinburgh ind på vejen. Skulle vi - selv efter at have indtaget skotsk morgenmad inklusiv Haggis - mod forventning have været i tvivl om at vi befandt os i Skotland, var der heldigvis nogle lokale fodboldfans på gaden for at sørge for at vi fattede det.


Brylluppet gik efter de lokale traditioner: Richard måtte ud i byen på et hotel sidste nat inden den store dag, så han rigtigt kunne stå og svede indtil Viviennes bror førte hende ned af den delte vindeltrappe Dissington Hall efter sigende er så kendt for. Selve ceremonien mindede en del om det vi bryllup vi var til i USA: digte blev reciteret af både brudepigen og forloveren og udover det så kendte "I do" måtte bruden og gommen fremsige deres bryllupsløfter til hinanden inden der skulle kysses. Til sidst skulle papirerne underskrives inden fotografen trak dem ud i haven for at knipse løs.


Siden fulgte en middag, der i skarp kontrast til dansk tradition ikke blev afbrudt af hverken sange eller taler - talerne, der efter dansk målestok var ret beskedne kom først til desserten. Således var der tid til et par timers disko inden dørene blev lukket omkring midnat.