23 september 2008

Cardada & Cimetta

Efter 5-6 år med amerikanske tilstande var det næsten helt uvirkeligt for Tue at kunne holde flere ugers sommerferie, men den 1. august da vi sad i toget på vej mod Domodossola i det nordlige Italien begyndte det så småt at gå op for ham. Feriens første dag bød på flotte dale - først gennem kantonen Valais, senere med panoramatog (formedelst 1.50 Euro i tillægsbillet) gennem Centovalli tilbage ind i Schweiz til byen Locarno i Ticino kantonen.



Feriens anden sag brugte vi på at tage op på Cardada og Cimetta bjergtoppene i tre etaper: Først stejl jernbane ('Funicolare' på italiensk) fra Locarno midtby de første 200 meter op, dernæst svævebane ('Funivia') med vogne og begge stationer tegnet af den ticinske arkitekt Mario Botta op til Cardada, og til sidst skilift ('Seggiovia') det sidste stykke op på Cimetta. Efter at have nydt udsigten og vores medbragte madpakke brugte vi resten af dagen på at gå hele vejen ned igen.

Udsigt over Lago Maggiore fra Cimetta

Ingen kommentarer: