Opfølgning på Thanksgiving

Vores thanksgiving-middag blev en halv-omfattende affære, da det viste sig at adskillige af kemi-drengene ikke havde planer for dagen. Der blev derfor arrangeret sammenskuds-gilde i Ralphs (ny tysk ph.d.studerende) ét-værelses lejlighed.

Eftersom 3/4 dele af gæsterne var ikke-amerikanere fik vi instrukser fra Ralphs amerikanske kæreste om den helt autentiske menu, og efter prøvesmagningen kunne hun konstatere, at det var lykkedes fint.

Vi fik:

Kalkun - Ben havde indkøbt et 6,5 kg dyr som iflg. kalkunberegninger på internettet burde mætte 20 personer, men der var nu ingen rester. Tilberedningstid: 5 timer.

'Stuffing' - brødstykker, valnødder, rosiner, selleri, oliven og løg som mod forventning blev tilberedt udenfor kalkunen. I kalkunen var i stedet stoppet gulerødder.

Green bean casserole - en ovenbagt ret af grønne bønner i fløde-champignon sovs. Meget dejligt bekendtskab.

Kartoffelmos - Tue havde stået for den del af menuen og peppet den lidt op med forårsløg og cremefraiche.

Tranebærsovs og brun sovs - mod forventning var tranebærsovsen kold og formet efter den dåse den havde ligget i. Tue havde derimod lavet en fin brun sovs på kalkun-skyen.

Majsbrød og almindeligt brød - majsbrød er et lidt muffinagtig og sødt brød, og Zarko havde skam selv bagt hvedebrødet.

Æggesnaps - før de rigtige desserter blev denne mærkværdige drik sat på bordet. Lad os sige at det ikke er en tradition vi tager til os!

Græskartærte og cheesecake - græskartærten er naturligvis den autentiske dessert, men da Tue jo kender Lisbeths forbehold overfor denne grøntsag, havde han forslået at hun lavede en cheesecake som supplement - hvilket især Ben og Martin var utrolig glade for. Græskartærten blev da heller ikke spist helt op..

Dertil supplerede Caroline og Martin dejlig vin, bl.a. den populære Coppola-rødvin :-)

Det blev en fin aften, selvom vi stadig ikke helt forstår hvorfor denne dag, hvor man taknemmeligt husker, at de første nybyggere overlevede første vinter på mad-donationer fra indianerne, ligefrem skal fejres, når man tænker på hvad takken sidenhen var...