
Som man kunne forvente vrimlede pladsen med mennesker og der var boder med kaffe, pølser og store slikkepinde. Bålet blev tændt lige omkring solnedgang mens det endnu var lidt lyst, og mens himlen mørknede og bålet blussede op i fuld lue blev der muligvis holdt en form for båltale - det svenske var lidt svært at følge med i men der blev i hvert fald sagt en masse, hvorefter mikrofonen blev givet videre til korsang og hornmusik (ikke samtidigt, forstås). Fra tid til anden vendte stemmen tilbage og efterlyste bortkomne forældre og/eller børn.

I modsætning til Skt. Hans var der imidlertid ingen heks på bålet, og stik mod vores forventninger til svenskernes krav om offentlighedens sikkerhed lå bålets gløder ganske ubevogtede (og i modsætning til aftenen før uindhegnede) hen og ulmede langt op ad 1. maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar