Julepost

Det er ikke kun i Finland at man har særlige julepostkasser - her i Sverige har man i december måned hele tre postkasser at vælge imellem:


Og da det jo er sæson, vil vi lige benytte lejligheden til at ønske vores læsere en glædelig jul.

Sne i Stockholm

Sneen ligger tykt i Stockholm i disse uger..


.. og de korte dage giver meget lange skygger - selv midt på dagen:

Cyklerne får lov at stå...


.. mens der til gengæld er godt gang i kælkebakken ..

.. og i det hele taget er det bare meget sjovere at være ude!

Pepparkakshus

En anden juleting, svenskerne også tager meget alvorligt, er traditionen med at bygge peberkage-huse.

I denne 'genvejs-tid' kan man naturligvis købe et færdigbagt samlesæt med vægge og tag, så man 'bare' skal samle og dekorere det.

Nogle tager dog traditionen MEGET mere alvorligt og deltager f.eks. i Arkitekturmuseets Pepparkakshus 2009-konkurrence. Konkurrencen kører på 19. år og virker til at være en integreret juletradition (i hvert fald at beundre de udstillede huse!) blandt Stockholmerne.

Lisbeth så et udvalg af de deltagende bidrag i går og var virkelig imponeret over ambitionsniveauet og fantisifuldheden. Nedenfor er vist de vindende bidrag, men alle deltagerbidrag kan ses på denne liste. Dette års tema var 'Monster', og deltagere bliver inddelt i tre grupper: børn, bagere og arkitekter, og andre. Vore læsere kan jo selv gætte på, hvilke bidrag der tilhører hvilke deltager-kategorier....

Lucia-dag

Luciatraditionen kender vi fra Danmark, men svenskerne tager den lige en anelse mere seriøst. På denne årstid har man således skiftet den vanlige kanelbulle ud med den safranindeholdende lussebulle (ofte også kaldet en lussekatt).


Dertil kommer at det er stort set umuligt ikke at rende ind i indtil flere Lucia-optog. Indtil videre har vi set dem i den gamle by (billedet), på universitetet, i tunnelbanen og ... i supermarkedet - både i tøj- og i grøntafdelingen (!).

Hvor vi er

Bloggen ligger lidt stille, mens vi ferierer, men hvis alt er gået vel, opholder vi os på publicerings-tidspunktet af dette indlæg på dette sted:

Vilde såvel som kvalificerede bud på præcis lokalitet kan efterlades i kommentarerne :)

I Sveriges hjerte

For de af jer der ikke ved præcist hvor Sveriges hjerte banker, kan dette billede måske give et hint:
Nemlig; Dalarna!

Lisbeth besøgte det 'rigtigste' Sverige i forbindelse med sit arbejde, og det endda i den mest berømte landsby: Tällberg. Selvom der ikke var meget tid til at nyde den skønne natur, fik hun både smagt kanelbullar som de bør smage (dvs. ikke tørre som de stockholmske), nydt den dalarske gæstfrihed, hørt fantastiske dalarske sangere, øvet sit Dalar-mål og i det hele taget appetit på at besøge stedet igen ved sommertide, hvor udsigten over søen nok bedre kommer til sin ret.

Trængsel på altanen

Da vi hængte den store mejsekugle op sidste søndag spekulerede vi over mange uger den ville holde.. henover ugen måtte vi nedjustere vores forventninger, da vi ikke længere kun fik besøg af et par musvitter i ny og næ: torsdag morgen var der ikke mindre end ti gråspurve på altanen. Og allerede denne lørdag morgen var det tid til friske forsyninger.

Tomatilloer

Det er muligt at det svenske efterår er koldt og vådt og gråt og mørkt - det er ikke meget man får solen at se i de 7 ¹/₂ time den sniger sig over horisonten på denne tid af året.

Men nu har Tue tilgivet Sverige alt dette og mere til.

Men hvorfor?

Egentlig var vi på vej ud af Hötorgshallen, da Lisbeth fik øje på at en af grønthandlerne havde de afbildede frugter. Det er de såkaldte tomatilloer som I måske har hørt Tue brokke sig over at han ikke har kunnet få fat i lige siden han forlod Californien. Men her er de altså - i Hötorgshallen i Stockholm. I form og størrelse minder de meget om grønne tomater (plus det genkendelige papirsagtige hylster), men selvom det er den rette familie er planten nu tættere beslægtet med stikkelsbær. Og så er de den helt rigtige ingrediens til at lave mexicansk salsa verde med - vi fejrede fundet med at lave grønne enchilada med rejer og gedeost.


Derfor!

Trafik på altanen

Efter i flere uger at have ledt efter dem i supermarkedet fandt vi endelig nogle mejsekugler. Vi hængte en op på altanen og efter nogle minutter var der en tæt trafik af musvitter derude.

Tragtkantareller

På Hötorget (foran Hötorgshallen) er der ofte marked, hvor de sælger frugt, grønt og blomster. På denne årstid sælges der også svampe fra de svenske skove. De starter dagen med at sælge dem for 20 kr pr. hg, men hvis man kommer der sidst på eftermiddagen og de stadig har mange svampe tilbage, begynder de at dumpe prisen og blive mere aggressive i deres salgstaktik. Da vi kom forbi denne lørdag eftermiddag havde vi tænkt på at benytte os af de lavere priser, men den gode grønthandler var ikke så nem at stoppe igen da han først var begyndt at proppe tragtkantareller i en pose. Pludselig var vi 100 kr fattigere og stod med en tung pose svampe.


Efter hjemkomst til det lille hjem kunne vi konstatere at vi havde fået ca. 2.5 kg tragtkantareller med hjem (dvs. at prisen var nede i 4 kr pr. hg en halv time inden de skulle være borte fra pladsen). Efter at have brugt noget tid på at rense svampene for grannåle og mos fik vi lavet os en gryde svamperisotto - og smidt en bunke poser med svampe i fryseren..

Tørski

I weekenden ved overgangen mellem oktober og november havde vi besøg af Bertil samt hans to personlige opvartere Martin og Caroline. Vi gik en tur i det efterårsbrune Stockholm. Nok vi er godt inde i det svenske efterår, men selvom det har sneet et par gange er det ikke ligefrem skivejr endnu. Den slags er der heldigvis råd for hvis man har abstinenser.

Man blæser da blade

Efteråret har efterhånden fået rigtigt fat i Stockholm, så der er godt med visne blade på jorden. Den slags problemer løses tilsyneladende bedst ved at blæse til bladene. Normalt ser vi gartnere gå rundt med en lille dims på ryggen og en slange - en slags omvendt støvsuger. Men i en større park så vi samme taktik i lidt større skala.

Saluhall

Efter i et stykke tid at have undret os over fraværet af slagterbutikker i Stockholm lod vi os fortælle at man kan finde slagtere i Stockholms tre store 'Saluhaller': Hötorgshallen ved Hötorget, Östermalmshallen på Östermalmstorg og Söderhallarna på Medborgarplatsen.

Tuen tog i saluhall for at se om de kunne sælge ham udskæringer som man ikke finder i supermarkedet. Det kunne de godt - han kom hjem med et oksehjerte og en oksetunge, hver på ca. 2.75 kg. Det skal her siges at der tale om den absolut største oksetunge vi til dato har købt - de plejer måske at være ca. den halve størrelse. Hjertet var halveret, men i øvrigt ikke skåret, så da det var renset for fedt, sener og blodårer var der ca. 1.5 kg tilbage.


Begge dele kom sjovt nok på bordet i løbet af den weekend midt i oktober vi havde Signe på besøg - om torsdagen hjertet som den peruvianske specialitet anticuchos de corazon og tungen om lørdagen som den mexicanske specialitet taco de lengua (Tue blev hjemme for at lave mad mens Lisbeth og Signe tog på cafe+butikker). Vi glemte helt at tage et billede af Signe eller fra vores besøg på Östasiatiska Museet, så I må nøjes med et billede af den mad vi serverede for hende..

Stadshuset

På Kungsholmen i det centrale Stockholm findes Stadshuset (som er Stockholms rådhus - og ikke at forveksle med det nærvedliggende Rådhuset, som huser Stockholms Tingsrätt, altså domstol). Opført i årene umiddelbart efter indvielsen af rådhuset i København er det næppe tilfældigt at Stadshusets tårn er én meter højere end det på rådhuset i København.

Stadshuset set fra Mälaren (i juni)

Stadshuset er måske mest berømt for at huse den årlige festmiddag ved Nobelprisuddelingen den 10. december, men danner også rammerne for en mængde andre receptioner. Først i oktober blev der afholdt velkomstreception for udenlandske studerende og forskere ved de højere læreanstalter i Stockholm. Tue sagde naturligvis ikke nej til en frokost på byens regning.

Stadshusets blå sal

Mens den blå sal ikke er synderligt blå (historien lyder at det oprindeligt var meningen at den skulle males blå, men da arkitekten så salen opført med røde mursten besluttede han at lade den stå som den var - uden at gide at ændre navnet), lever guldsalen helt op til sit navn: væggene er mosaikbelagte med motiver fra Stockholms historie og baggrundsfarven er guld.

Stadshusets guldsal

Sne!

I går morges vågnede vi til snevejr!

Og det er altså kun midt i oktober - ALT for tidligt for både os og stockholmerne. Det blev da heller ikke liggende, men det var glat enkelte steder og så selvfølgelig koldt og vådt. Måske har vi nu en ide om hvad vi skal forvente senere hen?!




Senere på dagen virkede det dog som om at vejret var kommet i tanke om at vi stadig kun er ved efteråret, og så kan vi måske få lov at nyde den årstid lidt endnu...

Skansen

Lisbeths mor besøgte os sidste weekend og udover at fremvise lejlighed, Solna og Stockholm, tog vi også en tur på 'Skansen'. Skansen er et frilands-museum med gamle bygninger fra hele Sverige, hvor kostumeklædte personer gerne fortæller om 'gamle dage'. Det ligger på en vindblæst bakketop på Djurgarden, og da vinteren er kommet til Stockholm, blev det en kold fornøjelse efter nogle timer, men heldigvis kunne vi så hygge os med 'Bellmans Pyt' i et af kro-husene.

Noget af det - for os - mest interessante ved Skansen var dog den del der er en dyrepark - igen primært med nordiske dyr.

Der blev slappet temmelig meget af rundt omkring:





På et tidspunkt fik den sidste fyr dog mobiliseret energi nok til også at rejse hovedet, så vi endelig kunne få en 'rigtig' elg at se, dvs. en med gevir!

Surströmming

Udover krebsegilder er efteråret også sæson for en anden, mere kontroversiel svensk specialitet fra havet: surströmming. En hurtig rundspørge på Tues afdeling antydede at kun et mindretal af samtidige unge svenskere nyder denne spise - de fleste har tilsyneladende aldrig prøvet det, men mener alle at vide at det lugter og smager forfærdeligt. På denne baggrund er det måske ikke så overraskende at det var hos en af de polske kollegaer Tue blev indbudt til at smage surströmming.

Men hvad er surströmming? Strömming er faktisk sild - og her vil nogen måske indvende at sild hedder sill på svensk, hvilket også er helt rigtigt, men ifølge et kongeligt dekret fra 1500-tallet skal sild fanget i Østersøen sælges under betegnelsen strömming.


Det med det 'sure' kommer sig af at surströmming fremstilles ved at lade rensede og saltede fisk gære i åbne kar og siden komme dem på dåse. Gæringsprocessen fortsætter i dåsen så der opbygges et vist overtryk, hvorfor forsigtighed tilrådes ved åbning af dåserne samt og de fleste flyselskaber ikke tillader surströmming i bagagen.

Vores vært havde prøvet det et par gange før, og så meget rutineret ud da han viste hvordan man kan åbne dåsen under vand, som et alternativ til at gå ud i den kølige efterårsaften og åbne dåsen udendørs som det ellers anbefales. Efterfølgende skyllede han dåsens indhold et par gange med rindende koldt vand, og så var de klar.


Men hvorfor al denne forsigtighed? Af den enkle grund at dåsens indhold har en ganske speciel og gennemtrængene lugt: En skarp blanding af fisk og harsk fedt med et anstrøg af rådne æg og noget syrligt. Vores vært bad os indtrængende om at være så venlige at undlade at dryppe på møblerne. Selskabets franske deltager var imidlertid ikke imponeret, citat: "Hvor jeg kommer fra har vi oste med skarpere lugt..."


Hvad smagen angår er det mest slående hvor stærkt salte fileterne er. Traditionelt skæres de i mindre stykker og spises i en sandwich lavet af svensk 'tyndbrød', skiver af kogt kartoffel, rå løg, purløg og gerne creme fraiche. Tue fandt dem spiselige når de omgivet af tilstrækkelige mængder brød, kartoffel og løg - men foretrækker stadig en god gammeldags marineret sild. Det forlyder at man også kan få en anden udgave, der er lavet på hele fisk - den skulle smage anderledes, men til gengæld skal man selv pille indvoldene ud af de gærede fisk...

Sømandspost

En dag vi cyklede rundt på et havneområde i Stockholm bemærkede vi en ny variation over et efterhånden velkendt tema: Mange postkasser i klynge på et belejligt sted for at afhjælpe det problem at postbudet ikke nødvendigvis nemt kan komme til selve "huset" for at aflevere posten.

Svensk efterår

Efteråret er for alvor sat ind heroppe. De første blade fra træerne begyndte godt nok at falde for flere uger siden, men indenfor den seneste uge er farverne for alvor begyndt at skifte.

Det er faktisk ikke så koldt endnu (selvom Lisbeth har fundet sine tynde handsker frem til morgenens cykeltur!) så det er skønt at komme ud i parkerne i det milde vejr.

Især er vi meget glade for den daglige pendling gennem Hagaparken og rundt om Brunnsviken - hvor disse billeder er fra.

Porter og chokolade

Trods gode intentioner bliver det heller ikke i år at vi får lagt turen omkring München - hvor en del "kemi-venner" bor for tiden - så vi besluttede at markere Oktober-fest ved at lave en porter-baseret chokolade-kage. Det var ligesom for let blot at drikke nogle ekstra øl i begivenhedens navn...


Øl og lidt kaffe erstatter mælk i kage-dejen og den første dag smagte begge dele godt igennem. Dagen efter havde smagen sat sig noget mere, og den smagte som en god, tung chokoladekage.

Og tung ville den forslåede mængde glasur/fyld også have været. Vi havde indkøbt de foreslåede 500 g chokolade men nøjedes alligevel med at lave halv portion - og det var meget passende!