Flerlinge-postkasser

Som tidligere nævnt er det ikke usædvanligt at se klynger af postkasser langs landevejene i USA. Sjovt nok findes fænomenet også i mere bymæssig bebyggelse. Således er (i kollagens venstre side) både "tvillinge"-postkasserne og de ret så Lille-Claus-og-store-Claus agtige postkasser fra Santa Barbara. I højre side af kollagen ses lidt større klynger af postkasser: den mest rodede af dem er typisk for Isla Vista bydelen lige ved siden af UCSB mens de meget ens postkasser på billedet nedenunder sjovt nok blev fundet i Hilo, Hawai'i.

Posthuse

Endnu en gang tyr vi til feriebille-
derne for at illustrere et andet gennem-
gående tema blandt postkasserne herovre: Postkasser, der skal ligne huse. Om end her illustreret med 2 ret så forskellige huse. Så kan man jo prøve at gisne om de respektive ejeres mening om hvordan et godt hjem er...

Malede Postkasser 2

Når nu aftenerne bliver kølige kan man jo godt drømme sig lidt tilbage til sydligere himmelstrøg, som der hvor vi var på ferie for nogle måneder siden.

De malede postkasser findes også på Hawaii - sjovt nok så vi alle disse i den lille strandby Puako en af de sidste dage på øen. Motiverne er ganske velvalgte - vi så ved netop denne strand en skildpadde ganske tæt på og der var indtil flere steder med gamle stentegninger i nærheden.

HH9: Tropisk Botanisk Have

Efter at have brugt en god del af dagen i byen Hilo tog vi om eftermiddagen ud til Onomea Bay og besøgte Hawaii Tropical Botanical Garden. Her gik der akut kløe i aftrækker-
fingeren for Tue og der blev ikke helmet før kameraet meldte pas og udbad sig friskopladet batteri.

Faktisk har der været relativt få plantebilleder her på bloggen i forhold til hvor mange vi har med hjem fra ferien - og det er måske bedst sådan. Men denne her meget imponerende blomst fra den botaniske have slipper I altså ikke for.

HH8: Posthest

En af dagene på Hawaii efter snorklen i tidevandspytter og naturligt varme laguner samt en frokost i nåleskov ved vandet vendte vi snuden mod midten af øen og kørte lige op fra Hilo ad Saddle Road mod passet mellem Mauna Loa og Mauna Kea.

Det er muligt at udsigten kan være ganske god på dage med klart vejr, men da vi var der oppe var enten meget tæt tåge eller også kørte vi bare i en sky. Efterhånden som vi kom ned på den anden side igen blev landskabet præget af ranches, kvæg og heste. Mest dominerende er Parker Ranch der er en af de største i hele USA (og ældre end de fleste andre også).

Waimea, hvor vi overnattede de sidste 3 nætter på øen, kan således både byde på surf shops, rodeo og denne postkasse, der måske burde have en form for forbindelse til denne her.

HH7: Orchidland

Da vi bestilte nogle nætter på et bed&breakfast i Puna distriktet insisterede indehaverne på at vi skulle ankomme senest kl.18, hvilket vi til at begynde med undrede os en del over. Da vi kom frem til byen Kea'au og begyndte at køre efter de udleverede anvisninger begyndte vi dog at forstå hvorfor det måske er tilrådeligt at køre dertil i dagslys første gang man skal finde det. Pludselig befandt vi os nærmest i en skov. En skov, der vel at mærke var gennemskåret af snorlige og på hinanden vinkelrette småveje (øøh, undskyld.. avenuer naturligvis) der tilsyneladende kun var asfalteret lige præcis langt den serie af højre- og venstresving vi fulgte.

HH6: Flamingopost

Ikke så langt syd for Captain Cook på Kona kysten bemærkede vi en dag denne postkasse, som vi især gerne vil rose for dens gennemførte design (bemærk reden ved flamingoens fødder).

Det er nok også svært for post- og andre bude troværdigt at påstå de overså netop denne postkasse.

Faktisk så vi slet ingen flamingoer af kød og blod på Hawaii. Der var til gengæld et rigt udvalg af mindre fugle.

HH5: Tørstig?

Umiddelbart kan man godt føle sig lidt langt fra civilisationen når man står i Volcano National Park og kigger ned i Kilauea Caldera: et krater på omkring 15 kvadratkilometer, hvor der for ca. 100 år siden var en sø af flydende lava. Deri ser man et indre endnu dybere krater, Halema'uma'u krateret, hjemsted for vulkangudinden Pele, og de fleste sprækker i jordoverfladen afgiver en strøm af damp, regnvand opvarmet af bjerget selv. Flere steder bider det godt i næsen - flygtige svovlforbindelser, der fjerner enhver tvivl man måtte have haft om at de gule aflejringer man ser på kraterets sider faktisk er svovl.

Så er det jo rart at kunne vende sig om og se en af de let genkendelige lastbiler fra Coca Cola tøffe afsted på Crater Rim Drive...

HH4: Fiskekassen

Det er en særlig dag på bloggen i dag: Dette er nemlig den første ikke-
Californiske postkasse vi viser frem her på bloggen.

Denne hawaiianske postkasse befandt sig på anden af vejen fra Kahalu'u Beach, hvor vi første gang havde snorklerne fremme. Fisken er omtrent lige så farvefuld som dem vi så i vandet men en hel del større.

Det ændrer unægteligt lidt på Nemo's nuttede image at han her ses i gang med at sluge en postkasse.

HH3: Papakolea - stranden med grønt sand

Én blandt mange grunde til at valget for ferien faldt på Big Island af alle de hawaiianske øer, var for Lisbeth især udsigten til at besøge stranden med grønt sand - et dejligt geologisk udslag af øens vulkanske aktiviteter.

Stranden ligger sådan lidt til venstre for USAs sydligste punkt - meget sigende kaldt 'South Point' - og kræver en god times vandring udover flad lavamark med passatvinden lige i ansigtet.

Vi forsøgte faktisk at starte tidligt for at undgå den værste hede, men grundet diverse oplevelser på vejen, blev det faktisk lige omkring middag, før vi fik startet... tsk, tsk.

At Lisbeth slog sin fod til blods på en lavasten allerede fra starten, hjalp ikke just på den gode oplevelse af vandringen, men det var bestemt besværet værd. Og heldigvis havde vi jo medvind på vejen tilbage.

Inden vi nåede helt ud til selve stranden, kom vi forbi dette sted (foto ovenfor), hvor det grønne sand smukt blander sig med en stribe rødt.

Sandet på stranden var ikke helt så grønt, idet olivinen (som er de grønne mineraler) er mere blandet med sort sand, men det var meget tydeligt anderledes end de sorte sandstrande, og ved nærmere eftersyn glimtede olivinen igennem som en slags guldstøv i de sorte sandkorn.

HH2: Første møde med Hawaiis fauna

Morgenen efter vores ankomst i mørke var vi meget spændte på at komme ud og se, hvad det egentlig var for et sted, at vi var havnet. Vi kørte derfor fra vores behagelige Bed&Breadfast ned mod havet, hvor vi ville lægge ud med den første snorkle-tur i den rolige Kahalu'u bugt.

På vejen gjorde vi stop ved et fantastisk udsigts-punkt, hvor man kunne se ned over skrænten med bananpalmer, lavasten og ud over havet.

Ret hurtigt fik vi øje på to gekkoer, der klatrede rundt på et nærtstående træ og følte os i første omgang heldige over at have fået øje på dem. Da vi fik set bedre efter, var træet imidlertid helt fyldt med disse små fyre, der tilsyneladende er ret vilde med træets frugter: de såkaldte noni frugter. Ifølge GeckoWeb (!) er der tale om Gold Dust Day Geckos, der alle stammer fra otte gekkoer, som en studerende slap ud på University of Hawaiis campus i 1974.

HH1: Pu'uhonau o Honaunau strand

Så er vi kommet så langt i billede-sorteringen, at vi kan blænde op for bloggens nye kategori: Hawaii Historier!
Da vi selv synes at lange, kronologiske ferieberetninger er ret kedelige at læse, vil vi skrive om et blandet udvalg af små og store begivenheder fra turen, som først og fremmest vil være styret af, hvilke billeder vi har lyst til at vise.

Første indlæg viser stranden ved øens sidste tilbageværende pu'uhonua, dvs. et helle-sted.

Det var en vigtig del af den gamle Hawaii kultur, at de der brød et tabu - som ellers blev straffet med dødsstraf for at imødegå gudernes vrede - kunne få en ekstra chance, hvis det lykkedes dem at nå frem til en pu'uhonua inden deres stamme slog dem ihjel. Hvis de nåede frem til pu'uhonuaen, gennemgik de en ceremoni og kunne derefter trygt vende tilbage til landsbyen. Pu'uhonauen fungerede også som hellested for børn, kvinder og gamle under krige, idet alle respekterede deres funktion.

Området ligger meget smukt ud til vestkysten, og er omgivet af et stort rev, kaldet 'Two Step', som nogle dage efter dette besøg gav os en dejlig snorkle-oplevelse. Denne dag begyndte det nemlig kort tid efter dette billede at styrtregne, og da vi havde stået 20 minutter under en palme (et i øvrigt ikke særlig effektiv værn mod troperegn) og derpå sidddet 20 minutter i bilen også, uden at der var udsigt til opholdsvejr, opgav vi videre udforskning og kørte hjem.

Hulapigens foretrukne kaffe

Her til morgen landede vi i Santa Barbara igen; hjembringende denne skønne - og vist også vores eneste - souvenir fra Hawaii.

Vi er lidt for trætte til at være rigtig inspirerede til at skrive her på bloggen lige nu, men mere skal nok følge sidenhen. I hvert fald er Tue allerede gået i gang med at sortere lidt ud i de 595 billeder, han fik knipset derovre.

Vi kan dog lige orke at give nogle stikord fra turen: lavasten, vand, adskillige klimazoner, skildpadder, rokker, olivinstrand, orkidéer, macadamianødder, farverige fisk, stjerner, malasadas og cabriolet.

Og sørme om ikke at der også blev fundet skønne modeller til indlæg i postkasse-temaet!

To dage til sommerferie!