Møbel-jagt

I denne uge gik det pludseligt op for os, at vi faktisk flytter på et meget gunstigt tidspunkt. Alle de bachelor-studerende på UCSB har årets sidste eksamener i denne og næste uge, hvorefter de flytter ud fra deres lejligheder.

Det betyder, at den lokale hjemmeside med køb og salg af brugte møbler (og meget andet) nærmest flyder med møbler til salg, og i weekenden bliver der holdt diverse 'yard sales' rundt omkring. Det har fået os op af stolene (!) mht. at skaffe nogle møbler; især et spisebord og tilhørende stole. Underligt nok virker det til at være lettest at skaffe et spisebord; stolene går åbenbart til i årets løb. Dog fik vi i morges fat i tre nydelige stole i skandinavisk tilsnit for kun 10 dollars i alt, og senere på dagen blev et lille afsætningsbord leveret her på adressen efter ca. 12 mails frem og tilbage.

Desuden har vi aftalt med en schweisisk post.doc. der skal tilbage til Schweiz i næste uge, at vi overtager nogle af hans køkkenting, så ironisk nok mangler vi efterhånden kun spisebordet.

Men i morgen er der udflytnings-salg i det kompleks, som vi skal flytte ind i, så vi håber at vi der kan finde et godt og billigt spisebord. Det ville jo også spare os for at flytte bordet både til og fra adressen her på Pacific Oaks Road.

Postprærievognen?

Så er det blevet tid til at præsentere endnu en postkasse (nu da emnet er blevet hilst så hjerteligt velkomment af en læser) - og hvad kunne være mere nærliggende end at præsentere denne postkasse fra Mulholland Drive?

Vi tør vist godt allerede nu afsløre at der hermed er taget hul på et af de gennemgående temaer i vores postkassekavalkade: postkasser, der skal ligne noget (andet). Når det nu endelig skal være, er en hestevogn vel faktisk en af de mere nærliggende. Vi er jo ikke så langt fra den gamle Pony Express rute - kun ca. 600 km syd for dens vestlige endepunkt. Om nybyggerne havde post med i deres prærievogne er imidlertid uklart - personligt ville vi nok have valgt en diligence i stedet for.

Dining and Driving in LA

Så blev det tid til lidt ferie. Lørdag middag lejede vi en bil for at køre til Los Angeles. Baseret på vores erfaringer fra sidste gang forventede vi at sidde en hel del mere i irriterende trafik end vi endte med. Sikkert ikke mindst fordi vi denne gang holdt os til det nordvestlige hjørne af LA. Og så er Mulholland Drive måske bare ikke en af hovedfærdselsårene.

Når vi er ude - såvel som når vi er hjemme - sætter vi stor pris på de kulinariske oplevelser. Denne gang havde vi på forhånd planlagt en omgang Korean BBQ i Koreatown. Valget faldt på Soot Bull Jeep - navnet er kun 33% misvisende, da åbne, terrængående biler var det eneste fra navnet som restauranten ikke kunne byde på. Da vi kom ind ad hoveddøren blev vi mødt af skiltet, der bekendtgjorde at restauranten var røgfri - dette er en halv sandhed. Godt nok så vi ingen med cigaretter eller lignende, men da hvert bord har en lille kulgrill er der faktisk en god mængde røg og sod i lokalet, hvorfor det frarådes at møde op i sit stiveste puds eller have store velduftende planer bagefter (ja, vi var advaret på forhånd). Efter vi havde fået anvist et bord skulle Tue ud og træde af på naturens vejne og måtte noget imponeret betragte mængden af små skåle på bordet foran Lisbeth da han kom tilbage. Alt tilbehøret er standard og man vælger blot hvilke slags kød man vil bestyre på sin egen lille grill. Såvel tilbehøret som det valgte marinerede oksekød og rejerne var yderst delikate - dog afstod vi fra at spise alle de 18 fed rå hvidløg vi var blevet påduttet.

Søndag var vi i bydelene Los Feliz og Santa Monica inden vi sluttede af i Venice. Mens vi gik en tur for se på mulighederne for søndagsmiddagen på Abbot Kinney Boulevard så vi vist Natascha McElhone gå tur med børnene. Valget endte på vinbaren/restauranten Primitivo, der serverede os nogle helt fantastiske tapas-lignende retter.

Love in a trashcan

Nå, så sidder man torsdag og bladrer det, man vel nærmest kan kalde Santa Barbaras ugeavis, og kan så læse at the Raveonettes skal spille på en af de lokale barer om aftenen! Udover at Lisbeth uden held har forsøgt at fange dem i København, og at vi begge godt kan li' deres musik, så er det vel nærmest vores pligt som danskere at bakke op om dem.
Så vi aflyser aftenens øvrige planer og tager derind sammen med Sean.
Uden at vi talte med nogen, havde vi på fornemmelsen at der var flere danskere derinde - hvorend de så gemmer sig til dagligt her i SB - for Lisbeth spottede både et dansk kørekort blive flash'et som ID i baren og der blev da vist også råbt dansk mellem numrene.
Det var ikke et stort spillested; vi var måske 60-70 mennesker, så det var lidt sjovt at opleve det der i Danmark vel er et kæmpe-navn være nærmest et ukendt navn. Udover den gode musik-oplevelse fik vi også mulighed for at opleve 'the Velvet Jones' for første gang. En faktisk ganske god bar af et lidt mere råt tilsnit end man oftest ser her i SB, og så havde de endda Stella Artois på fad!

Naboens postkasse

Tillad os at præsentere... Naboens postkasse.

Selve postkassen er vist samme model som vores egen, men som I ser har man været lidt mere krea med opsætningen.

Desværre må vi meddele at naboen ikke udviser helt den samme iver hvad angår vedligeholdelse af postkassen. Den opmærksomme læser har sikkert allerede bemærket at postkassen på billedet her står åben. Det er ikke os, der har været luskede og åbnet den for at være paparazzier - næh, nej. Faktisk kan vi ikke huske, hvornår vi sidst har set den lukket. Det må være overraskende besværligt at skaffe og/eller montere den manglende reservedut.

Og med denne hårrejsende spændende præsentation åbner vi for en længere kavalkade af postkassepræsentationer .. so stay tuned!

Memorial Day

Herovre er denne weekend Memorial Day-weekend, idet mandag er Memorial Day, som udgør dette kvartals ekstra fridag. Tanken med dagen er vist, at man skal mindes og hylde landets faldne krigshelte, men de fleste går vist bare på udsalg og holder barbecue i haven. Man skulle ellers mene, at de for tiden havde god grund til at mindes deres tabte soldater!

Campus var temmelig øde allerede fredag, da de fleste var taget hjem på forlænget weekend. Desværre har Tues vejleder brug for nogle resultater til en konference om ganske få uger, så vi udskyder muligheden for at tage et par sammenhængende fridage – og dermed en udflugt - lidt endnu.

.

Tue holder dog for en gangs skyld fri hele søndagen, da han har aflyst sin søndagaften-undervisning - af respekt for de faldne naturligvis ;-) - og Lisbeth har fri fra sit fransk-kursus på mandag, men det kommer nok ikke til at rykke helt rundt på rutinerne. Det kunne måske være rart med almindelige jobs, hvor de her officielle fridage faktisk ville genindtage deres betydning som netop fridage…

Husets have

Inden det er for sent vil vi godt lige præsentere vores pergola, som vi lige nu sidder under og blogger. Ikke at vejret ligefrem betinger at vi sidder under den, da himlen er grå her først på søndagen.

Der er dog masser af liv i haven for tiden, da en af de nyligt udsprungne buske tiltrækker fuglemødre med (næsten) flyvefærdige unger i hobetal. Der er nærmest kamp mellem de forskellige fuglearter, det ser dog ud til at de små stærelignende sorte nogle vinder over både den flotte gyldne og kolibrierne.

Endelig er der nabolagets magre hvide kat, som ofte går en tur på toppen af plankeværket og som vi i øvrigt mistænker for at stå bag de fuglerester vi af og til må feje op rundt om huset.

Den opossum ('Virginia pungrotte' - tak til wikipedia) vi observerede tidligere har vi dog ikke set noget til på det sidste.

Fra en hårdtarbejdende kemikers logbog...

Beskeden som Tue jo er, ville han helt sikkert ikke selv poste denne blog, men så er det jo godt at han – og ikke mindst I andre - har mig!

Tue er nemlig blevet tildelt æren af at være ’UCSB Affiliates Fellow’ i efteråret. Det betyder, at den nævnte forening har fundet, at hans afhandling er værd at støtte med en slat legatpenge – der godt nok falder i professorens store lomme – og altså den fine titel.

.

Med tildelings-brevet fulgte en lovning på invitation til en reception i efteråret, så til den tid følger formentlig mere om denne sag.

Så er det officielt: vi er en familie!

I torsdags underskrev vi en kontrakt på en toværelses lejlighed i et af universitetets familie-lejligheds- komplekser, så fra den 13. juni skal vi bo i "West Campus Family Housing".
Det er dejligt sådan at skulle flytte 'rigtigt' sammen og også lidt vildt, at vi nu skriftligt har indgået en fælles kontraktlig forpligtelse på en månedlig tilbagevendende udgift.

Vi har været nede og spionere hos en af Tues laboratoriemakkere, der allerede bor i komplekset, og det ser fint ud. Til vores store glæde indeholder lejligheden som standard både komfur MED ovn, køleskab, en mindre fryser, garderobeskabe, masser af køkkenskabe og gardiner. Dog får vi sikkert en del gulvplads i lejligheden, for vores hidtidige møblement består af en seng, et skrivebord og nogle reoler. Vi må lige se om ikke vi kan klunse nogle stole et eller andet sted – f.eks. har vi overvejet om Ben mon vil opdage det, hvis vi flytter den ene af hans to sofaer med!

Udover savnet af sofaerne er et andet minus ved at forlade huset, at vi så skal tage afsked med avocadotræet. Det betyder bl.a. at fotodokumentationen af avocadotræets blomstrings-cyklus må droppes – med mindre at vores hidtidige bofæller inviterer os forbi med jævne mellemrum hen over sommeren.

Uanset disse ulemper glæder vi os nu til at flytte, og Tue er allerede begyndt at overveje, om der i den anledning skal ske drastiske ting med hans Tetris-spillekonsol! Men mon ikke at den også ender i lejligheden indtil videre....

Cyber-sickness

Torsdag i den forløbne uge havde vi meldt os til en seance på psykologisk institut under den lokkende titel: "How couples interact in cyberspace". Udover oplevelsen ved at bevæge sig ud i den virtuelle verden og muligheden for at finde ud af hvordan VI interagerer i cyberspace, ville vi også blive begavet med 15 dollars - hver!

Inden seancen gik i gang skulle vi bl.a. skrive under på, at vi ikke led af nævneværdige epilepsi-tendenser, der kunne resultere i et alvorligt anfald af cyber-sickness! Ja, det skal man åbenbart også til at tage sig i agt for, når man bevæger sig rundt i den verden.

Efter at være blevet adskilt af hver vores psykologi-studerende og efter at have udfyldt 30 minutters spørgeskema om os selv og vores parforhold blev vi begge iført sådan en virtual-reality-hjelm som man ser på film. Desværre involverede testen ikke handskerne!

Tue var til sin egen begejstring blevet udvalgt til at lave et slags scrabble-spil ("Boggle"), mens Lisbeth i det andet rum regnede med at han i den virtuelle verden skulle hjælpe hende med at gå over en dyb kløft. Som Tue havde forudset - og derfor SLET ikke tænkte på under sit spil - klarede hun nu opgaven udmærket på egen hånd, og vi kunne vist derfor ikke bidrage til forsknings-tesen om, at moralsk support fra en kæreste/mand hjælper til at klare stressende og udfordrende opgaver.

Den mest udfordrende del af seancen opstod så, da vi skulle udfylde kvitteringen for modtagelsen af de 15 dollars. Udover helt utroligt mange blanketter (dvs. 3) for så lille en sag, skulle vi opgive vores social security nummer. Da Lisbeth jo af mange årsager ikke har sådan et, var Tue i det andet rum lidt bekymret ved DENNE del af eksperimentet, men også her viste hun selvstændigt initiativ, da hun slap afsted med at opgive sit danske person-nummer!