Jordegern

Umiddelbart nord for West Campus er der et åbent område som grænser op til den lokale golfbane. (Hint: Hvis man klikker på billedet her får man det i stor størrelse, så man kan prøve at tælle egern).

Vi har opdaget at det her vrimler med jordegern og når man kigger ud over området, ser man ofte mange af dem sidde som vist her på billederne. Vi ved ikke om de tæller bilerne på Storke Rd, eller om de bare er generelt nysgerrige.



Golfbanen nærved sætter naturligvis også sit præg på området, primært ved antallet af golfbolde, der er blevet mere eller mindre integreret i omgivelserne - se f.eks. denne indgang til et jordegern hjem.

ALARMA!

Tillad os at præsentere vores neurotiske røgalarm, der er så hypersensitiv at vi allerede flere gange har oplevet den gå i gang alene fordi ovnen var tændt.

Heldigvis sidder den i den lille gang indtil de tilstødende gemakker, hvorfor vi nu mest bruger den som en husk-lige-at-luk-døren-så-der-ikke-kommer-mados-i-soveværelset-alarm.

Delfinposten

Der er gået et par dage siden sidst - men nu fortsætter vi bloggens postkassetema.

Her med et særligt eksempel på hvor meget en postkasse egentlig kan fylde - både fysisk og mentalt. Vi kan godt afsløre at postkassen her befinder sig i vores gamle nabolag og er en af dem, der i meget høj grad inspirerede os til at starte vores postkassetema her på bloggen.

Første spørgsmål man naturligvis må stille sig selv er: Hvad fanden har delfiner med post at gøre? Dernæst: Er det strengt nødvendigt at skrive husnummeret på så stort et skilt?

Hvad man i øvrigt ikke ser på billedet her er at huset og postkassen er malet i matchende farver.

En æra er slut

Da Tue købte dette (alt for) store stykke legetøj for ca 4 år siden og betalte en mindre formue for at få det sendt til Goleta fra New York på en lastbil forestillede han sig at den skulle med tilbage til Europa når den tid kom. Men efter at have set hvordan der gik længere og længere mellem at der blev spillet på den i de sidste par år valgte vi at sætte den på craigslist i stedet for at flytte den med - I dag fik den så en ny ejer.

Blog - Nu også på engelsk

Ja, så er vores engelske søsterblog oprettet - der kommer dog nok ikke til at være synderlig forskel på indholdet, så hvis dansk er godt nok til dig skal du bare blive ved med at læse her.

work in progress

At få sat bøger på reolen gør det er nemmere at føle sig hjemme, og at få sluttet anlægget til gør det fortsatte arbejde med at få alt til at falde på plads i den nye lejlighed hyggeligere. Søndag aften fik vi samlet den lave reol, og vi arbejder fortsat på at restaurere et brugt bord vi har købt (for?) billigt - John kommer nok til at undvære sin boremaskine et par dage endnu.

Mandagens store opgave var at få vores trådløse netværk til at samarbejde med begge vores computere og tirsdag gjorde vi et ihærdigt forsøg på at fylde lidt (eller meget?) i køle- og køkkenskabene.

Den nye rede

Så blev det endelig den 13. juni, og vi startede dagen med at hente nøglerne til vores nye lejlighed. Selvom vi godt vidste, hvordan lejlighederne er indrettet, var vi spændte på at komme indenfor i vores egen og se, hvor meget lys der kommer ind i den stuelejlighed.

Det hele så fint ud; alt er nymalet, tæpperne er nyrensede (som man vist kan se spor efter på billedet), og der var mere skabsplads end vi lige huskede. Desuden var bordpladen i køkkenet blevet udskiftet, og der var installeret ny vask i både køkken og badeværelse.

Så det skulle være lige til at flytte ind i, når vi får helt styr på ejendelene her i huset.

Ben Taft

Så er det i morgen tidlig vi henter nøglerne til vores nye sted og derfor en oplagt lejlighed til at præsentere den sidste roomie: Ben Taft.

Ben kommer fra Medford, Oregon og hans forældre er ret gode til at komme på besøg og sove i telt i haven.

Ben øver sig af og til i at snakke dansk med os - i følge Ben lyder dansk noget i retningen af: Girble-dirgle-snikker, uggle-snuggle og gøbble-døbble-snøkker.

I øvrigt satser vi da på at Ben er så venlig at låne os sin Toyota truck til at flytte vores ting her en af de nærmeste dage.

Ricardo Corral

Vi fortsætter præsentationen af vores snart ex-roomies med den af dem, der hurtigst forsvinder mest ud af vores liv. Ricardo flytter tilbage til San Diego omtrent samtidig med at vi flytter i Family Housing. Familien glæder sig meget til at have ham lidt tættere på igen efter at han har boet 2 år i Santa Barbara.

Ricardo udmærker sig bl.a. ved at spise stort set alt med tapatío på og har i fuldskab også drukket det rent. Andre dage består måltiderne nærmest udelukkende af mælk blandet op med proteinpulver med kakaosmag.

I den tid han har boet i husets master bedroom har der flydt en lind strøm af gangsta rap og punk (iblandet lidt hårdtpumpet dance i ny og næ) til at "forsøde" tilværelsen for os øvrige beboere.

Ud over at Lisbeth kommer til at mangle en god TV-ven bliver der måske også et knust hjerte et i sted i Santa Barbara, da Ricardo er noget af en charmer.

John Unger

Egentlig havde vi tænkt at vi ville præsentere vores husfæller - og hvis det skal nås inden de ikke er husfæller længere må vi hellere se at komme i gang.

Her ser I John Unger, lidt usædvanligt med et glas mango-lassi i hånden. Oftere ser man ham med et stort glas Jack Daniel's on the rocks. John kommer fra Hollidaysburg (Pennsylvania) og går meget op i madlavning. Han har en hel krukke kun med piskeris - mindst 10 forskellige. Dertil et rigt udvalg af skåle (John er af den overbevisning at man kun kan piske flødeskum i en metalskål), pander, gryder og maskiner (ikke mindst en lille vakuumpakker) - og de fleste af tingene er tilmed nøjagtig magen til dem der anbefales i diverse madblade.

Vi må se i øjnene at vi kommer til at savne noget af hans køkkenudstyr når vi er flyttet.
Men eftersom John også arbejder samme sted som Tue kommer vi fortsat til at kunne nyde hans gode selskab i ny og næ.