Strandtur

Nu da vi bor lidt tættere på stranden har vi sat os som mål at komme der lidt oftere - at gøre en indsats for at bruge stranden noget mere. I går tog vi så lige ned at soppe i dagens sidste times sollys. Da vi ikke havde kameraet med må I nøjes med billeder i en lidt lavere opløsning - sådan som Tues telefon kan levere dem. Bemærk i øvrigt på billedet midt i kollagen hvordan en lokal havde sikret sine sandaler samtidig med sin cykel.
Vi kom aldrig længere ud end til knæene, men der var nok de første 20 surfere i vandet på det stykke strand. Da vi kom hjem måtte vi så konstatere at vi havde fået lidt olie på fødderne, men den slags kan jo slides af.

Swin with Phyn!

Noget det mest bemærkelsesværdige ved denne postkasse er den totale mangel på antydning af at ejeren i sin baghave driver babysvømmeskolen Swim With Phyn. Det kan selvfølgelig hænge sammen med at postkassen er et levn fra tidligere ejere, da vi inden Phyn's komme observerede at huset var til salg på ebay (!) - det var sat til den ydmyge sum af $1.000.000, men så har det også rigtigt flotte marmorbadeværelser.

Bortset fra det er det naturligvis imponerende at have en postkasse kun af træ og som ikke kan lukkes.

Som vi senere vil følge op på er det i øvrigt ikke den eneste postkasse på disse kanter der mest af alt ligner en lade.

Idé-mangel i Hollywood?!

De sidste par år må have været vanskelige for Hollywoods manuskript-forfattere, for på et tidspunkt for nyligt gik der nærmest kun 3'ere i vores lokale biograf: Pirates of the Caribbean 3, Oceans 13, Spiderman 3 og Shrek 3. Der var dog også nogle enkelte 4'erne imellem: Die Hard (med den ydmyge titel: Live free or DIE HARD) og ikke mindst TMNT IV.

Og sørme om ikke at der er premiere på Harry Potter 5 på onsdag!

Pyroteknisk begivenhed!

I går var det jo den 4. juli - amerikanernes afhængighedsdag.

Vi var blevet gjort opmærksom på dagen allerede i sidste uge i form af den notits ovenfor, der advarer om at der vil være fyrværkeri fra kl. 21 til 21.23 (!) i vores mest nærliggende park. Det er åbenbart en del af fyrværkeri-paragraffen at naboerne skal advares, når nogen har bestilt fyrværkeri - den slags er jo ikke tilgængelige for almindelige dødelige herovre - men vi bor faktisk ret langt fra parken, så vores hus ville ikke ligefrem være i stor risiko for at få en raket gennem taget, men nu kan vi da i hvert fald ikke sagsøge for manglende advarsel...

Vi fejrede dog dagen ved at tage ind til Santa Barbara i stedet - der var nemlig også blevet advaret om hoppeborge, ansigtsmaling og flamenco-dans i parken! Vi indledte aftenen med at spise crepes på Pacific Crepes, hvor vi fik god anledning til at teste vores fransk-evner, da tjeneren indledte med at tale fransk til os! Tue fik både bestilt cider, fransk løgsuppe og to fine crepes (gedeost, valnødder og prosciutto + laks, spinat og portobello svampe) til os. Da de havde både creme brulée og profiteroles på menuen, var vi jo næsten nødt til at teste dem også. Egentlig en meget uamerikansk gestus sådan at spise et fuldstændigt fransk måltid på deres nationaldag, men i det mindste lukkede restauranten tidligt, så også personalet kunne komme ned på stranden og se fyrværkeri.

Vi var overraskede over, HVOR meget santa barbarianerne fylder, når de alle befinder sig på stranden og især, da vi bagefter alle sammen gerne ville gå under motorvejsbroen samtidig! Fyrværkeriet var naturligvis primært blåt, rødt og hvidt, men ellers var det ikke en specielt mindeværdig oplevelse i sig selv. Men det var dejligt at stå på molen og kigge ind over bjergene, mens solen gik ned - og da vi så også liiiiiige nåede bussen hjem, var det faktisk en ret vellykket aften.

Myrer!

Da vi vågnede torsdag i sidste uge måtte vi konstatere at der i nattens løb var blevet oprettet en motorvej på vores badeværelse. Mere præcist en myremotorvej fra ydervæggen forbi toilettet, rundt om bademåtten og hen til vores skraldespand.

Den slags melder man naturligvis til kontoret (hvilket inkluderer underskrift på at de har lov til at gå ind i lejligheden for at kigge på problemet) og håber på det bedste. Da vi kom hjem torsdag eftermiddag fandt vi vores førnævnte skraldespand udenfor døren, en note om pest control og en hel masse døde myrer på vores badeværelsesgulv. Det så imidlertid ikke ud til at de havde gjort noget særligt for at stoppe den sprække myrerne var kommet ind ad så nu er vi lidt spændte på om de vender tilbage...

Netfreaks - Netfilms - Netflix

Da vi her i den nye lejlighed ikke har noget tv og heller ikke har tænkt os at anskaffe et, har vi meldt os ind i den fantastiske opfindelse: Netflix. Der er et slags dvd-kædebrev, som dog adskiller sig fra barndommens tyggegummi-kædebreve ved: 1) faktisk at resultere i modtagelsen af det lovede (her dvd'er), 2) at man selv kan bestemme hvilken smag (læs: titel) man vil modtage, og 3) at der bliver sendt emails om hvornår man kan forvente at finde noget i postkassen. Godt nok må vi så også betale 14 dollars pr. måned for tjenesten, men vi er vilde med konceptet!

Mere praktisk går det ud på, at når vi har set den tilsendte film, returnerer vi den portofrit i den medfølgende retur-kuvert, og to dage senere modtager vi så den næste film fra vores liste på internettet, som vi selv kan holde opdateret og ændre rækkefølgen på. Resultat: ingen udlejede film, ingen afhentning og aflevering, og dermed heller ingen bøder. I tillæg kan man også se 14 timers film online - dog fra et relativt begrænset udvalg - så man ikke risikerer at være underholdningsløs, hvis man ikke har styret sine to dvd'er godt nok til at have en uset film liggende. Denne del af aftalen har vi dog ikke lige fået afprøvet endnu.

Smart, smart, smart - og udover film kan man endda også få hele sæsoner af tv-serier. Lisbeth glæder sig f.eks. til at få set et mere sammenhængende forløb af 'Six Feet Under', da denne skønne serie jo ellers kun blev sendt sent om aftenen (læs: natten!) på dansk tv.

Jordegern

Umiddelbart nord for West Campus er der et åbent område som grænser op til den lokale golfbane. (Hint: Hvis man klikker på billedet her får man det i stor størrelse, så man kan prøve at tælle egern).

Vi har opdaget at det her vrimler med jordegern og når man kigger ud over området, ser man ofte mange af dem sidde som vist her på billederne. Vi ved ikke om de tæller bilerne på Storke Rd, eller om de bare er generelt nysgerrige.



Golfbanen nærved sætter naturligvis også sit præg på området, primært ved antallet af golfbolde, der er blevet mere eller mindre integreret i omgivelserne - se f.eks. denne indgang til et jordegern hjem.

ALARMA!

Tillad os at præsentere vores neurotiske røgalarm, der er så hypersensitiv at vi allerede flere gange har oplevet den gå i gang alene fordi ovnen var tændt.

Heldigvis sidder den i den lille gang indtil de tilstødende gemakker, hvorfor vi nu mest bruger den som en husk-lige-at-luk-døren-så-der-ikke-kommer-mados-i-soveværelset-alarm.

Delfinposten

Der er gået et par dage siden sidst - men nu fortsætter vi bloggens postkassetema.

Her med et særligt eksempel på hvor meget en postkasse egentlig kan fylde - både fysisk og mentalt. Vi kan godt afsløre at postkassen her befinder sig i vores gamle nabolag og er en af dem, der i meget høj grad inspirerede os til at starte vores postkassetema her på bloggen.

Første spørgsmål man naturligvis må stille sig selv er: Hvad fanden har delfiner med post at gøre? Dernæst: Er det strengt nødvendigt at skrive husnummeret på så stort et skilt?

Hvad man i øvrigt ikke ser på billedet her er at huset og postkassen er malet i matchende farver.

En æra er slut

Da Tue købte dette (alt for) store stykke legetøj for ca 4 år siden og betalte en mindre formue for at få det sendt til Goleta fra New York på en lastbil forestillede han sig at den skulle med tilbage til Europa når den tid kom. Men efter at have set hvordan der gik længere og længere mellem at der blev spillet på den i de sidste par år valgte vi at sætte den på craigslist i stedet for at flytte den med - I dag fik den så en ny ejer.