Udflugt til Vitra

Mens vi var i Basel, lavede vi en udflugt til Vitra Design Museum, som ligger en ca. 20 minutters bustur inde i Tyskland. Vi havde planlagt dette besøg på forhånd og af samme grund medbragt pas.

Derfor var vi også ret forundrede, da det pludselig gik op for os, at vi befandt os en søndag formiddag på den græsmark et sted ude på landet i det sydlige Tyskland, hvor museet ligger, uden at have medbragt en eneste euro...!

Vi har ellers fint haft både pas og euro med til Frankrig de gange vi har været derovre, men denne gang havde ingen af os skænket den anderledes valuta en eneste tanke. Måske er enheds-USA alligevel krøbet under huden på os...

Indgangen til museet kunne vi naturligvis betale med kreditkort, og busturen 'hjem' blev klaret ved at betale med schweizer-franc til en uhyggelig dårlig kurs. Men det vigtigste var jo, at vi kom retur over grænsen.

Komfurstiks-sagaen

En af Tues nye laboratoriemakkere havde været så venlig at gøre opmærksom på, at der eksisterer en komfurstiks-problematik her i landet, så vi have en forventning om, at stikket i lejligheden ikke ville passe til nyere komfurer.

Et par besøg i komfur-butikken 'Fust' bekræftede denne formodning og vi havde derfor ingen betænkeligheder ved at købe et brugt komfur med et andet stik (det sorte nedenfor). Pigen vi købte komfuret af gjorde os også opmærksom på at vi skulle tjekke vores stik derhjemme, men da vi jo allerede var klar over at vi havde et ældre stik, der alligevel skulle udskiftes var det jo ikke et problem, vi bekymrede os om i stor stil.

Udlejningskontoret var villig til at bekoste en udskiftning af vægstikket og vi fik lavet en aftale med deres sædvanlige elektriker. Stor var vores forundring dog, da han monterede et helt tredje stik på væggen, hvilket resulterede i at vores nyindkøbte komfur også skulle have skiftet stik!

Åbenbart sad et gammelt-gammelt komfurstik (med 4 'ben') i lejligheden; komfuret var monteret med det nyligt udgåede (med 5 'ben'), og udlejnings-kontoret ville så åbenbart fremtidssikre sig mest muligt ved at få det seneste installeret (3 'ben').

I betragtning af at det oprindelige stik så relativt nyt ud, og at komfuret kun er 4 år gammelt, må schweizerne enten have svært ved at bestemme sig for den ideelle stiktype eller også er elektriker-komfurproducent-lobbyen meget stærk!



Men da elektrikeren gik, virkede komfuret i det mindste, og efter 5 uger uden selv at kunne lave varm mad var den første aftens måltid en himmelsk oplevelse:

Ba-s/b-el

Fredag i sidste uge stod Tue tidligt op for at nå et tog fra Genève så han kunne være i Basel inden kl. 9 om morgenen. Eftersom en hel dag med forelæsninger over kemiske emner ikke fristede Lisbeth i helt samme grad sov hun lidt længere og tog afsted så hun ankom i Basel kl. 18.

Allerede under vejs bemærkede man ændringer - da Tue skiftede tog i Bern var det lige pludselig tysk der strømmede ud af højtalerne på banegården. Weekenden skulle vise sig at byde på rendyrket sprogforvirring: Typisk blev vi tiltalt på schweizertysk, hvortil vi svarede på tysk. Dette fik ofte den lokale person til at svare tilbage på engelsk, hvorefter vi en del gange sagde enten "tak" eller "ok" ... på fransk!

Jean Tinguely er fra den nærved liggende, men tyske, by Freiburg, og i Basel findes både denne spøjse vandkunst af ham (i øvrigt betalt af supermarkedskæden Migros) og et af byens mange museer er opkaldt efter ham.

Manden med fedorahatten - på tre sprog

Søndag tog vi ind for at se den nye Indiana Jones film.

Vi havde naturligvis gjort vores hjemmearbejde for at finde en biograf, der viste original-versionen (version originale) fremfor en eftersynkroniseret fransk version (version française). Så vi forventede naturligvis franske undertekster, men var lidt forundrede over at der OGSÅ var tyske.

Godt at ikke alle fire officielle sprog var på skærmen, for så ville vi da dårligt kunne have set den smukt aldrende Indy i aktion.

Badebold

Som nogle af vores læsere måske vil vide afholdes der i år Europamesterskab i fodbold i Schweiz og Østrig. Vi kan godt nok ikke lige huske hvilke kampe (og hvornår) der skal spilles her i Genève, men det kan vi måske ikke undgå at opdage - vi er i hvert fald blevet advaret om at den nærliggende Plainpalais plads vil være et af de steder, hvor bølgerne vil gå højest til den tid.

Men allerede her inden det er gået i gang forsøger man at skabe opmærksomhed omkring begivenheden ved at spænde en stor fodbold op over jet d'eau. Rygtet vil vide at det på heldige dage ser ud som om bolden hvilede på vandstrålen, men vi har nu kun set den som her på billedet, eller flydende nede på søens overflade.

Schweiziske postkasser

Når man træder ind af vores hoveddør står man med et batteri af postkasser på begge sider. Farven er den for det schweiziske postvæsen så klassiske gule og designet er præget af 80'ernes forkærlighed for kubisme og forskudte niveauer. Bemærk også er der imodsætning til amerikanske postkasser er en lille klap som posten smides ind ad, mens man skal have nøgle for at åbne lågen og tage posten ud. Vi har endnu ikke gennemskuet, hvad det lidt større, ulåste rum nedenunder hver postkasse er til.

Geneve – part 2.0

På grund af den administrative opdeling er det ikke særlig let at finde et præcist befolkningstal for byen Geneve som helhed. City of Geneva angives til 185.000, canton'en 450.000, mens hele Geneve-området, der inkluderer 9 selvstændige byer, løber op i 610.000. Et par af disse 9 byer ligger helt klart indenfor det sammenhængende Geneve, mens andre ikke gør, så vi har debatteret en del, hvor stor vi oplever byen som værende. Umiddelbart virker den lidt mindre end København, men det skyldes vist primært at den ikke breder sig over helt så mange forstæder, for i bymidten bliver vi ved med at opdage nye kvarterer der har midtby-stemning, hvorfor en sammenligning med København måske alligevel ikke er helt forkert.

Et interessant fænomen ved byen er, at der ikke er specielle bygningsmæssige forskelle på de enkelte kvarterer. Lejlighedskomplekser fra 20’erne, 50’erne og 60-70’erne ligger side om side, hvad enten der er tale om et af de bedre kvarterer, midtbyen eller de billigere boligområder.

Men selvom der så ikke er åbenlyse fysiske forskelle mellem de forskellige bydele, så kan man jo sagtens fornemme om man er i det lidt kedelige bank-kvarter (undskyld til jer læsere der er bankfolk, men vi kan vel godt blive enige om at banker aldrig har bidraget i særlig grad til et dynamisk byliv), i ’red light district’ (af helt indlysende grunde), i de dyre handelsgader (om ikke af andre grunde så pga. de handlende) eller i de lidt mere anonyme boligkvarterer.

Jonction

Pinselørdag cyklede vi ned til det sted (kaldet 'Jonction), hvor den grumsede Arve-flod løber sammen med den helt klare Rhône, hvilket ser helt fantastisk ud (klik på billederne for større udgaver):

Arven

Vi har for tiden travlt med at samle møbler og pakke tasker og kasser ud, men nu hvor sommeren ser ud til at have fået tag i Geneve, kan vi da lige starte med at introducere jer fra udsigten fra vores nye altan.

Vi ser ud over Arve-floden, som der er noget mere smæk på end den gennemsnitlige danske å. Den får da også al sit vand fra gletscherne i Chamonix-dalen ca. 100 km væk, men så når den heller ikke at blive ret meget længere. Lidt længere 'henne ad gaden' flyder den nemlig sammen med Rhone-floden.

Geneves omegn

Man ved bare at man er meget tæt på Frankrig, når nabolaget huser sådan et skilt:

Og faktisk har vi kun ganske kort cykelafstand til Frankrig.
Her er vi cyklet 10 minutter fra vores midlertidige logi, der godt nok ligger i udkanten af Geneve, men det er altså en fransk vej på den anden side af hegnet.
(Og jo, der er mere tilgængelige grænseovergange for enden af nogle andre veje..)

Vi er dog heller ikke så langt fra Italien - på motorvejsskiltet her angives både afstanden til Torino og Milano:

Og vi vil da ikke lægge skjul på, at vi har glædet os til denne nærhed til både Frankrig og Italien, der jo indbyder til at foretage nogle fantastiske weekend­ture.