Sne på Jura-bjergene

De sidste par uger har der været snekappe på tinderne af den del af Jura-bjergene, som vi kan se. Omfanget varierer lidt fra dag til dag, for vejret har hidtil været dejligt mildt med solrige vinterdage - ganske ofte om søndagen, hvilket vi da på ingen måde er utilfredse med.
Vi glæder os også over, at for tiden er her faktisk ca. to timers yderligere dagslys end det I har i Danmark. Alt samman bidrager til at vi ikke savner Californiens vintervejr ALT for meget...

Skandinavisk jul og julebag

Lørdag var vi i Globus (Schweiz' svar på Magasin) og observerede at deres juletema i år er 'Skandinavisk jul'. Ifølge julekataloget skal det åbenbart fortolkes som streng sort og hvid geometri, men retfærdigvis skal det siges at vi også så en del udsmykning med elge, røde og grønner farver og birketræ.

De promoverede produketer er forudsigelige kendinge som Georg Jensen, EvaSolo, Iittala, Lego, laks og Akvavit så ikke noget nyt der.

Vi lod os dog inspirere så meget af temaet, at vi søndag kastede os over bagning af både finskbrød og svenske chokoladebrød. Tue går nu og overvejer hvordan han evt. også kan producere nogle vanillekranse uden diverse formnings-redskaber men hvis det ikke lader sig gøre burde vi også kunne klare os med 4 dåser (godt nok relativt små men alligevel...) småkager - også selvom han har medbragt smagsprøver til laboratoriet i dag.

Kulisser i Carouge

For at bloggen ikke kun skal handle om hvad vi foretager os når vi ikke er i Genève bringer vi her en lille observation fra vores egen by. På den anden side af Arve floden ligger bydelen Carouge, hvor vi fra tid til anden enten går eller cykler en tur. På en af disse ture bemærkede vi dette hus:


Forfra ser det hele jo ganske imponerende og pompøst ud, men bevæger man sig et par meter hen ad gaden opdager man hurtigt at det i virkeligheden er rendyrket Potemkin.

Correios

Vi nåede ikke at være ret længe i Lissabon før vi fik øje på vores første postkasse (ovenfor) - den var heller ikke sådan at overse. Det viste sig dog at modellen med indbygget frimærkeautomat ikke ligefrem var standard, for resten af weekenden så vi en del flere af disse noget mindre, men dog stadigt let genkendelige postkasser (herunder).

Fra Lissabon blev verden erobret...

Portugals fortid som stolt søfartsnation er naturligvis også en del af nutidens Lissabon og vi tog derfor en tur ud til Belém - bydelen hvor 1400- og 1500-tallets store opdagelsesrejser startede.

Her er opført et meget smukt beliggende monument som udover at være prydet af Henrik Søfareren (den forreste figur ovenfor) og en række af hans samtidige også giver mulighed for at tage en elevator til toppen, så man kan se ind over Lissabon, ud til Tejo-flodens udløb i Atlanterhavet og ikke mindst få overblik over den kompas-mosaik nedenfor monumentet, der bl.a. angiver årstallene for portuguisernes opdagelser.

Og jo, broen over Tejo ovenfor ér inspireret af Golden Gate i San Fran.

Transport i Lissabon

Sporvogne er efterhånden ikke så uvante for os længere - vi bruger oftest sporvognene her i Geneve som alternativ til vores cykler - men disse gamle vogne i Lissabon var nu noget sjovere at køre i end de moderne vogne vi har her. Det var de meget stejle gader de kørte op og ned ad også, og af og til tvivlede vi lidt på om bremserne nu også ville kunne holde sporvognen tilbage når der var rødt lys.

.

Desværre havde vi ikke tid til at prøve byens furnicular men til gengæld bød Lissabon på en helt ny måde at forcere niveauforskelle på: en elevator!

.

I 1902 byggede de såmænd et elevator-tårn, så man let kan komme fra midtbyen op til den højtbeliggende Bairro Alto-bydel. Fra toppen af elevatortårnet er der både en cafe og en skøn udsigt og man kan så via en gangbro spadsere lige over Bairro Alto uden at skulle bekymre sig om at finde en sporvogn eller slide sine ben.

.

Arkitekten (i.e. Raul Mesnier du Ponsard - for elevatorkenderne :-) var elev af Gustav Eiffel, hvilket man måske godt kan se spor af. I hvert fald er ideen næsten ligeså excentrisk som den at bygge et stort udsigtstårn med tre elevatorer midt i Paris.

Ode til Lissabon

Okay, vi siger det som det er: vi er vilde med Lissabon!

Byen er gammel - visse steder nærmest forfalden - og moderne i en charmerende blanding, og der er utallige, meget forskelligartede kvarterer at udforske. Den ligger skønt ned til Tejo-floden, der er så bred at det virker som et hav, og klimaet passer os perfekt (dvs. solrig i november!). Når køkkenet så også primært består af retter med frisk grillet fisk og portugiserne tilsyneladende alle taler perfekt engelsk; jamen så kan man jo ikke blive andet end begejstret.

At vi så også boede på det absolut bedste hostel/hotel vi indtil nu har boet på, gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere. Lisbon Lounge Hostel ligger midt i byen, er virkelig rent og supergodt indrettet, og der serveres forrygende morgenmad af meget søde mennesker.

Både Portugal, Lissabon og hostel kan godt regne med at se os igen ved lejlighed.

Kaklernes by

Et af Lissabons stærkeste kendetegn er den farve- og detaljerigdom, der præger bygningerne i byen.

De store paladser og regeringsbygninger er ofte kalkede og med detaljeret udsmykning i form af søljer, statuer og andet tilhugget sten, som vi kender det fra andre europæiske byer, men der hvor Lissabon virkelig skiller sig ud er forkærligheden for at beklæde facaderne på beboelseshuse med kakler. Det giver jo giver utallige muligheder for farvedekoration, så ens hus kan være forskelligt fra naboens. Nogle var naturligvis mere smagfulde end andre; ligesom der var stor variation i hvor velholdt både kakler og huse er, men lad os her dele nogle udsnit med jer. (klik evt. på billederne for at få en større version)

Segway-betjente

Under sidste uges udflugt til Lissabon fik vi øje på nogle Segway-betjente, der tilmed var så venlige at stoppe op og posere lidt da de så vi havde kameraet fremme. Det var første gang vi stiftede bekendtskab med fænomenet, men det er åbenbart temmeligt udbredt.

Dertil kommer at det var en påmindelse om at vi stadig selv ikke har prøvet en Segway tur på trods af at have talt om det flere gange. Det blev aldrig til noget i Santa Barbara og vi har ikke set nogen her i Genève. Lisbeth har ellers drømt om at prøve det lige siden hun så det her vanvittigt underholdende afsnit af Frasier, hvor Niles Crane kører rundt på en...

Zürich har én; Locarno og Lugano har én; Bergamo har én; Lyon har hele to...

I denne bjergrige del af Europa består en enkelt eller to strækninger af byernes kollektive transport-system ofte af en kort kabelbane, der bringer folk mellem den højere og lavere del af byen. Disse er oftest ret gamle anlæg og kaldes på fransk en funiculaire (ty. Standseilbahn, it. funicolare).

Trods Lisbeths utallige besøg i Paris var hun dog overrasket over at opdage, at de også har én - op til Montmartre naturligvis - og så skulle vi da med den fremfor at tage trapperne ved siden af:

Hvordan hun så mindes ganske bestemt at have gået ned ad de selv samme trapper tidligere men uden at bemærke funicularen må så stå hen i det uvisse... den parisiske funicular blev anlagt i år 1900!