De sidste par uger har der været snekappe på tinderne af den del af Jura-bjergene, som vi kan se. Omfanget varierer lidt fra dag til dag, for vejret har hidtil været dejligt mildt med solrige vinterdage - ganske ofte om søndagen, hvilket vi da på ingen måde er utilfredse med.
Vi glæder os også over, at for tiden er her faktisk ca. to timers yderligere dagslys end det I har i Danmark. Alt samman bidrager til at vi ikke savner Californiens vintervejr ALT for meget...
09 december 2008
Sne på Jura-bjergene
08 december 2008
Skandinavisk jul og julebag
Lørdag var vi i Globus (Schweiz' svar på Magasin) og observerede at deres juletema i år er 'Skandinavisk jul'. Ifølge julekataloget skal det åbenbart fortolkes som streng sort og hvid geometri, men retfærdigvis skal det siges at vi også så en del udsmykning med elge, røde og grønner farver og birketræ.

07 december 2008
Kulisser i Carouge
For at bloggen ikke kun skal handle om hvad vi foretager os når vi ikke er i Genève bringer vi her en lille observation fra vores egen by. På den anden side af Arve floden ligger bydelen Carouge, hvor vi fra tid til anden enten går eller cykler en tur. På en af disse ture bemærkede vi dette hus:
Forfra ser det hele jo ganske imponerende og pompøst ud, men bevæger man sig et par meter hen ad gaden opdager man hurtigt at det i virkeligheden er rendyrket Potemkin.
04 december 2008
Correios

Vi nåede ikke at være ret længe i Lissabon før vi fik øje på vores første postkasse (ovenfor) - den var heller ikke sådan at overse. Det viste sig dog at modellen med indbygget frimærkeautomat ikke ligefrem var standard, for resten af weekenden så vi en del flere af disse noget mindre, men dog stadigt let genkendelige postkasser (herunder).
03 december 2008
Fra Lissabon blev verden erobret...
Her er opført et meget smukt beliggende monument som udover at være prydet af Henrik Søfareren (den forreste figur ovenfor) og en række af hans samtidige også giver mulighed for at tage en elevator til toppen, så man kan se ind over Lissabon, ud til Tejo-flodens udløb i Atlanterhavet og ikke mindst få overblik over den kompas-mosaik nedenfor monumentet, der bl.a. angiver årstallene for portuguisernes opdagelser.
Og jo, broen over Tejo ovenfor ér inspireret af Golden Gate i San Fran.
02 december 2008
Transport i Lissabon
Sporvogne er efterhånden ikke så uvante for os længere - vi bruger oftest sporvognene her i Geneve som alternativ til vores cykler - men disse gamle vogne i Lissabon var nu noget sjovere at køre i end de moderne vogne vi har her. Det var de meget stejle gader de kørte op og ned ad også, og af og til tvivlede vi lidt på om bremserne nu også ville kunne holde sporvognen tilbage når der var rødt lys.
01 december 2008
Ode til Lissabon
Både Portugal, Lissabon og hostel kan godt regne med at se os igen ved lejlighed.
30 november 2008
Kaklernes by
Et af Lissabons stærkeste kendetegn er den farve- og detaljerigdom, der præger bygningerne i byen.
De store paladser og regeringsbygninger er ofte kalkede og med detaljeret udsmykning i form af søljer, statuer og andet tilhugget sten, som vi kender det fra andre europæiske byer, men der hvor Lissabon virkelig skiller sig ud er forkærligheden for at beklæde facaderne på beboelseshuse med kakler. Det giver jo giver utallige muligheder for farvedekoration, så ens hus kan være forskelligt fra naboens. Nogle var naturligvis mere smagfulde end andre; ligesom der var stor variation i hvor velholdt både kakler og huse er, men lad os her dele nogle udsnit med jer. (klik evt. på billederne for at få en større version)
28 november 2008
Segway-betjente
Under sidste uges udflugt til Lissabon fik vi øje på nogle Segway-betjente, der tilmed var så venlige at stoppe op og posere lidt da de så vi havde kameraet fremme. Det var første gang vi stiftede bekendtskab med fænomenet, men det er åbenbart temmeligt udbredt.
Dertil kommer at det var en påmindelse om at vi stadig selv ikke har prøvet en Segway tur på trods af at have talt om det flere gange. Det blev aldrig til noget i Santa Barbara og vi har ikke set nogen her i Genève. Lisbeth har ellers drømt om at prøve det lige siden hun så det her vanvittigt underholdende afsnit af Frasier, hvor Niles Crane kører rundt på en...
23 november 2008
Zürich har én; Locarno og Lugano har én; Bergamo har én; Lyon har hele to...
Hvordan hun så mindes ganske bestemt at have gået ned ad de selv samme trapper tidligere men uden at bemærke funicularen må så stå hen i det uvisse... den parisiske funicular blev anlagt i år 1900!



