For dem der ikke er så heldige at bo lige i nærheden af julemandens postkontor, er der jo de almindelige finske postkasser - men husk: ingen løse hunde!
29 august 2009
Posti
28 august 2009
Finske delikatesser
Ude i skovene omkring Rovaniemi fandt vi blåbær - masser af blåbær.
Og det var jo ganske bekvemt, hvis vi var ude lidt længere end vi egentlig havde proviant med til.
Inde i byen var der marked fredag og lørdag, og der fik vi igen chancen for at nyde specialiteten vi allerede så i Oulu: de små fisk fra søerne stegt i store pander.
27 august 2009
Joulupukin Pääposti
Den føromtalte julepark fik måske nogle af vore læsere til at erindre at finnerne mener julemanden bor i Finland. Der kunne man så tro at han boede i juleparken lidt udenfor Rovaniemi, men det er slet ikke tilfældet. Der er vist nok tale om en sydlig forpost, da han skulle holde til ved et fjeld en hel del længere mod nord. Til gengæld har denne julepark så æren af at huse julemandens hovedpostkontor - hvor man både samler breve til julemanden og sælger julefrimærker året rundt.
Dertil kommer at man har valget mellem to postkasser: en til snarest mulig levering og en til levering omkring juletid...
26 august 2009
En tur i skoven...
..skilte-
skoven, altså!
I det finske landskab møder man en række skilte til almindelig oplysning.
Myg var der overraskende få af - muligvis pga. den usædvanligt tørre og solrige sommer i år. Hverken rensdyr eller elge så vi ikke ude i det fri.
Og snescootere var det vist ikke sæson for mens vi var der.
25 august 2009
Napapiiri

I Rovaniemi boede vi på en dejlig bed&breakfast et par kilometer udenfor selve byen - heldigvis kunne vi også låne to cykler der. Noget af det første vi gjorde var at cykle ud og krydse polarcirklen - og, nej: den er ikke markeret hele vejen tværs over Finland. Men den er markeret på asfalten i den julepark, der ligger et par kilometer udenfor Rovaniemi.
24 august 2009
Kemikeren i Kemi

Oulu var i virkeligheden slet ikke langt nok mod nord til vores smag, så om mandagen tog vi toget mod Rovaniemi, hovedstaden i finsk Lapland. På vejen stoppede toget i Kemi - desværre ikke længe nok til at vi ville vove os ud af toget, så vi måtte nøjes med billeder, hvor enten kemikeren eller Kemi-skiltet var i fokus.
23 august 2009
Lyse nætter i Oulu
Til stor undren for vores svenske kollegaer havde vi valgt at holde årets sommerferie i det nordlige Finland. Turen startede med en weekend i Oulu, der ligger smukt ud til den botniske bugt ved Oulujokis (Uleelvens) munding.
Fra vores hotelværelse på syvende sal havde vi god udsigt, og på billedet her ser man hvor lyst det er i Oulu ved midnat i begyndelsen af august (solen kom faktisk først over horisonten 5 timer senere).
På hotellets anden side fandt man kauppatori: byens torv med masser af boder: friske bær og svampe samt læssevis af stegte små fisk fra søerne - mere om dem senere.
10 august 2009
Havneliv i Stockholm
Nu har vi efterhånden boet heroppe i 3 måneder, og selvom vi da har postet fra vores lokalområde Solna, har vi ikke rigtig postet nogle billeder fra selve Stockholm. Det er lidt ironisk for Lisbeth cykler faktisk ind i hjertet af byen hver dag. Hendes kontor ligger i den gamle 'Søkrigs-skole', så hun skal helt ud på 'Skeppsholmen' via denne lille bro:
08 august 2009
Nissepost
Det viser sig at -nisse er en helt almindelig endelse for hollandske bynavne. Således lå Leontines forældres sommerhus lige ved landsbyen Stavenisse, hvilket jo lyder lidt sjovt på dansk. Da vi var ude at gå, fik Drew øje på denne postkasse og mente at den var en ganske særlig - hvilket Leontine dog ikke gav ham ret i. Faktisk mente hun tvært imod at der var tale om en typisk postkasse, og på resten af turen bemærkede vi da også adskillige postkasser helt magen til denne.
04 august 2009
Trouwen in Zeeland

Den 'rigtige' grund til vores tur til Holland var naturligvis Drew og Leontines bryllupsfest i Zeeland, og udover et dejligt gensyn med dem gav det også anledning til, at vi kom ud i det mere landlige Holland. Og jo, der er fladt og masser af vindmøller, kanaler og blomstermarker...


