Pepparkakshus

En anden juleting, svenskerne også tager meget alvorligt, er traditionen med at bygge peberkage-huse.

I denne 'genvejs-tid' kan man naturligvis købe et færdigbagt samlesæt med vægge og tag, så man 'bare' skal samle og dekorere det.

Nogle tager dog traditionen MEGET mere alvorligt og deltager f.eks. i Arkitekturmuseets Pepparkakshus 2009-konkurrence. Konkurrencen kører på 19. år og virker til at være en integreret juletradition (i hvert fald at beundre de udstillede huse!) blandt Stockholmerne.

Lisbeth så et udvalg af de deltagende bidrag i går og var virkelig imponeret over ambitionsniveauet og fantisifuldheden. Nedenfor er vist de vindende bidrag, men alle deltagerbidrag kan ses på denne liste. Dette års tema var 'Monster', og deltagere bliver inddelt i tre grupper: børn, bagere og arkitekter, og andre. Vore læsere kan jo selv gætte på, hvilke bidrag der tilhører hvilke deltager-kategorier....

Lucia-dag

Luciatraditionen kender vi fra Danmark, men svenskerne tager den lige en anelse mere seriøst. På denne årstid har man således skiftet den vanlige kanelbulle ud med den safranindeholdende lussebulle (ofte også kaldet en lussekatt).


Dertil kommer at det er stort set umuligt ikke at rende ind i indtil flere Lucia-optog. Indtil videre har vi set dem i den gamle by (billedet), på universitetet, i tunnelbanen og ... i supermarkedet - både i tøj- og i grøntafdelingen (!).

Hvor vi er

Bloggen ligger lidt stille, mens vi ferierer, men hvis alt er gået vel, opholder vi os på publicerings-tidspunktet af dette indlæg på dette sted:

Vilde såvel som kvalificerede bud på præcis lokalitet kan efterlades i kommentarerne :)

I Sveriges hjerte

For de af jer der ikke ved præcist hvor Sveriges hjerte banker, kan dette billede måske give et hint:
Nemlig; Dalarna!

Lisbeth besøgte det 'rigtigste' Sverige i forbindelse med sit arbejde, og det endda i den mest berømte landsby: Tällberg. Selvom der ikke var meget tid til at nyde den skønne natur, fik hun både smagt kanelbullar som de bør smage (dvs. ikke tørre som de stockholmske), nydt den dalarske gæstfrihed, hørt fantastiske dalarske sangere, øvet sit Dalar-mål og i det hele taget appetit på at besøge stedet igen ved sommertide, hvor udsigten over søen nok bedre kommer til sin ret.

Trængsel på altanen

Da vi hængte den store mejsekugle op sidste søndag spekulerede vi over mange uger den ville holde.. henover ugen måtte vi nedjustere vores forventninger, da vi ikke længere kun fik besøg af et par musvitter i ny og næ: torsdag morgen var der ikke mindre end ti gråspurve på altanen. Og allerede denne lørdag morgen var det tid til friske forsyninger.

Tomatilloer

Det er muligt at det svenske efterår er koldt og vådt og gråt og mørkt - det er ikke meget man får solen at se i de 7 ¹/₂ time den sniger sig over horisonten på denne tid af året.

Men nu har Tue tilgivet Sverige alt dette og mere til.

Men hvorfor?

Egentlig var vi på vej ud af Hötorgshallen, da Lisbeth fik øje på at en af grønthandlerne havde de afbildede frugter. Det er de såkaldte tomatilloer som I måske har hørt Tue brokke sig over at han ikke har kunnet få fat i lige siden han forlod Californien. Men her er de altså - i Hötorgshallen i Stockholm. I form og størrelse minder de meget om grønne tomater (plus det genkendelige papirsagtige hylster), men selvom det er den rette familie er planten nu tættere beslægtet med stikkelsbær. Og så er de den helt rigtige ingrediens til at lave mexicansk salsa verde med - vi fejrede fundet med at lave grønne enchilada med rejer og gedeost.


Derfor!

Trafik på altanen

Efter i flere uger at have ledt efter dem i supermarkedet fandt vi endelig nogle mejsekugler. Vi hængte en op på altanen og efter nogle minutter var der en tæt trafik af musvitter derude.

Tragtkantareller

På Hötorget (foran Hötorgshallen) er der ofte marked, hvor de sælger frugt, grønt og blomster. På denne årstid sælges der også svampe fra de svenske skove. De starter dagen med at sælge dem for 20 kr pr. hg, men hvis man kommer der sidst på eftermiddagen og de stadig har mange svampe tilbage, begynder de at dumpe prisen og blive mere aggressive i deres salgstaktik. Da vi kom forbi denne lørdag eftermiddag havde vi tænkt på at benytte os af de lavere priser, men den gode grønthandler var ikke så nem at stoppe igen da han først var begyndt at proppe tragtkantareller i en pose. Pludselig var vi 100 kr fattigere og stod med en tung pose svampe.


Efter hjemkomst til det lille hjem kunne vi konstatere at vi havde fået ca. 2.5 kg tragtkantareller med hjem (dvs. at prisen var nede i 4 kr pr. hg en halv time inden de skulle være borte fra pladsen). Efter at have brugt noget tid på at rense svampene for grannåle og mos fik vi lavet os en gryde svamperisotto - og smidt en bunke poser med svampe i fryseren..

Tørski

I weekenden ved overgangen mellem oktober og november havde vi besøg af Bertil samt hans to personlige opvartere Martin og Caroline. Vi gik en tur i det efterårsbrune Stockholm. Nok vi er godt inde i det svenske efterår, men selvom det har sneet et par gange er det ikke ligefrem skivejr endnu. Den slags er der heldigvis råd for hvis man har abstinenser.

Man blæser da blade

Efteråret har efterhånden fået rigtigt fat i Stockholm, så der er godt med visne blade på jorden. Den slags problemer løses tilsyneladende bedst ved at blæse til bladene. Normalt ser vi gartnere gå rundt med en lille dims på ryggen og en slange - en slags omvendt støvsuger. Men i en større park så vi samme taktik i lidt større skala.