BB1: São Paulo

De sidste par uger har vi mest blogget om svenske juletraditioner, sne og is, men vi indledte jo faktisk juleperioden med et ordentlig skud sommer og sol. Så for at samle op på vores tur til Brasilien indleder vi her en lille blog-serie, som vi har kaldt Brasilianske beretninger.


Udgangspunktet for vores besøg var São Paulo, og selvom vi har været i store byer tidligere, overgår São Paulos vidtstrakte arealer bestående udelukkende af højhuse alt hvad vi tidligere har oplevet. Lisbeth fløj ind over byen i dagslys, og det var helt ubegribeligt at se fra luften, hvor uendeligt langt byen strakte sig. Flyver man ind over Los Angeles flyver man også over by i et godt stykke tid, men det meste af det er villaer og man er ikke i tvivl om hvor byens centrum befinder sig - den fornemmelse mister man i São Paulos betonjungle.

Langt de fleste bygninger er naturligvis nogle beton-skrumler, men ind imellem lå gamle, koloniale bygninger og især i de centrale forretningskvarterer var der tænkt over arkitekturen - både i interessante detaljer og facade-spejlinger:


São Paulo er ikke en by med særlige 'must-see' seværdigheder; oplevelsen består primært i blot at være der og opleve så massiv og kompleks en by. Men de har dog et meget smukt monument til ære for de 'Bandeirantes' der udforskede (slavebandt og koloniserede kunne være mere præcise ord...) de indre egne af det nuværende Brasilien i det 16.-18. århundrede.
Ligner det noget der er set et andet - og bestemt relateret - sted?!


Og hvis nogen skulle være i tvivl om hvorvidt vi overhovedet var i troperne, kommer her beviset:

Rødt øre

De af vore læsere, der kender Tue godt ved at han ikke er stor tilhænger af hovedbeklædning. Og når man ikke vil høre, må man jo som bekendt føle. Derfor gik det hverken værre eller bedre end Tue i løbet af den første uge af januar, efter at have cyklet hjem i femten graders frost, måtte konstatere at det ene øre var rødt og hævet - vel at mærke flere timer efter han var kommet ind i varmen igen.


Hævelsen lagde sig i løbet af 2 døgn, hvorefter øret opførte sig fuldstændigt som om det var blevet solskoldet. Som en af Lisbeths finske kollegaer sagde: "Kun teenagere går ud uden hue om vinteren". Eftersom Tue fik hele to huer til sin fødselsdag er der derfor nu ingen undskyldning for at cykle rundt uden.

Julepost 2

Danmark kan naturligvis ikke bare lade stå til og se på de svenske og finske julepostkasser uden selv at komme med et udspil - og da slet ikke i nissernes by, Varde.

Og hermed er det vist slut med julen i denne omgang. Hvilket også er meget passende, da vi har ladet os fortælle at det er i dag, på den tyvende dag efter jul - eller som den hedder på svensk Tjugondag Knut - at man i Sverige anser julen for slut og endelig (fra vores synspunkt) piller julepynten ned.

Gavekurv

I søndags var det blevet Tues fødselsdag. Gaveprognosen så ikke fantastik overvældende ud, da der fredag kun var ankommet et brev til fødselaren - og vi vidste jo at det svenske postvæsen ikke bringer ud i weekenden.


Derfor blev Tue så meget desto mere overrasket da Lisbeth frembagte en sand gavekurv af godter. Kurven indeholdt hue, sokker, thé, chokolade, chutney, marmelade, citrongræssmør og safran. Bladet der også ses på billedet var egentlig ikke en gave, men ankom med posten få dage inden, hvorfor Tue valgte at åbne det sammen med sin fødselsdagspost.

Senere på dagen kunne vi nyde et stykke friskbagt fødselsdagskage - mere præcist en pecannøddekage med karamelglasur.

Som nedtrapning kunne Tue om mandagen åbne mere fødselsdagspost.

Sne, is og sol

I den forgangne weekend havde vi smukt solskin om lørdagen, så vi tog ind for at kigge på opbrudt is i den indre by.




Modsat vores forventning vrimlede det med svaner, ænder og blishøns i det delvist tilfrosne vand omkring Skeppsholmen.

Gåtur på vandet

Vel hjemvendt fra jule- og nytårsferie kunne vi konstatere at vejret i Stockholm ikke havde ændret sig mens vi var borte. Da solen var fremme denne søndag besluttede vi os for at tage varmt tøj på og trodse de -10 ^oC termometret fortalte os at det var udendørs. Formålet med turen var at se Hagaparken i snepragt, hvilket vi især regnede med ville være flot ved siden af Brunnsvikens vand.


Men det viste sig at Brunnsviken var dækket af is..


..og at isen var tyk nok til at færdes på.



Faktisk var der et sandt mylder af fodgængere, ski- og skøjteløbere på isen da vi først kom ud hvor man rigtigt kunne se.


Det interessante er Tues vej til og fra arbejde ville blive ca. 25-30% kortere af at kunne færdes i stik øst-vestlig retning i stedet for at skulle runde Brunnsvikens sydspids. Men han tøver nu alligevel med at cykle på isen..

Julepost

Det er ikke kun i Finland at man har særlige julepostkasser - her i Sverige har man i december måned hele tre postkasser at vælge imellem:


Og da det jo er sæson, vil vi lige benytte lejligheden til at ønske vores læsere en glædelig jul.

Sne i Stockholm

Sneen ligger tykt i Stockholm i disse uger..


.. og de korte dage giver meget lange skygger - selv midt på dagen:

Cyklerne får lov at stå...


.. mens der til gengæld er godt gang i kælkebakken ..

.. og i det hele taget er det bare meget sjovere at være ude!

Pepparkakshus

En anden juleting, svenskerne også tager meget alvorligt, er traditionen med at bygge peberkage-huse.

I denne 'genvejs-tid' kan man naturligvis købe et færdigbagt samlesæt med vægge og tag, så man 'bare' skal samle og dekorere det.

Nogle tager dog traditionen MEGET mere alvorligt og deltager f.eks. i Arkitekturmuseets Pepparkakshus 2009-konkurrence. Konkurrencen kører på 19. år og virker til at være en integreret juletradition (i hvert fald at beundre de udstillede huse!) blandt Stockholmerne.

Lisbeth så et udvalg af de deltagende bidrag i går og var virkelig imponeret over ambitionsniveauet og fantisifuldheden. Nedenfor er vist de vindende bidrag, men alle deltagerbidrag kan ses på denne liste. Dette års tema var 'Monster', og deltagere bliver inddelt i tre grupper: børn, bagere og arkitekter, og andre. Vore læsere kan jo selv gætte på, hvilke bidrag der tilhører hvilke deltager-kategorier....

Lucia-dag

Luciatraditionen kender vi fra Danmark, men svenskerne tager den lige en anelse mere seriøst. På denne årstid har man således skiftet den vanlige kanelbulle ud med den safranindeholdende lussebulle (ofte også kaldet en lussekatt).


Dertil kommer at det er stort set umuligt ikke at rende ind i indtil flere Lucia-optog. Indtil videre har vi set dem i den gamle by (billedet), på universitetet, i tunnelbanen og ... i supermarkedet - både i tøj- og i grøntafdelingen (!).