Kaklernes by

Et af Lissabons stærkeste kendetegn er den farve- og detaljerigdom, der præger bygningerne i byen.

De store paladser og regeringsbygninger er ofte kalkede og med detaljeret udsmykning i form af søljer, statuer og andet tilhugget sten, som vi kender det fra andre europæiske byer, men der hvor Lissabon virkelig skiller sig ud er forkærligheden for at beklæde facaderne på beboelseshuse med kakler. Det giver jo giver utallige muligheder for farvedekoration, så ens hus kan være forskelligt fra naboens. Nogle var naturligvis mere smagfulde end andre; ligesom der var stor variation i hvor velholdt både kakler og huse er, men lad os her dele nogle udsnit med jer. (klik evt. på billederne for at få en større version)

Segway-betjente

Under sidste uges udflugt til Lissabon fik vi øje på nogle Segway-betjente, der tilmed var så venlige at stoppe op og posere lidt da de så vi havde kameraet fremme. Det var første gang vi stiftede bekendtskab med fænomenet, men det er åbenbart temmeligt udbredt.

Dertil kommer at det var en påmindelse om at vi stadig selv ikke har prøvet en Segway tur på trods af at have talt om det flere gange. Det blev aldrig til noget i Santa Barbara og vi har ikke set nogen her i Genève. Lisbeth har ellers drømt om at prøve det lige siden hun så det her vanvittigt underholdende afsnit af Frasier, hvor Niles Crane kører rundt på en...

Zürich har én; Locarno og Lugano har én; Bergamo har én; Lyon har hele to...

I denne bjergrige del af Europa består en enkelt eller to strækninger af byernes kollektive transport-system ofte af en kort kabelbane, der bringer folk mellem den højere og lavere del af byen. Disse er oftest ret gamle anlæg og kaldes på fransk en funiculaire (ty. Standseilbahn, it. funicolare).

Trods Lisbeths utallige besøg i Paris var hun dog overrasket over at opdage, at de også har én - op til Montmartre naturligvis - og så skulle vi da med den fremfor at tage trapperne ved siden af:

Hvordan hun så mindes ganske bestemt at have gået ned ad de selv samme trapper tidligere men uden at bemærke funicularen må så stå hen i det uvisse... den parisiske funicular blev anlagt i år 1900!

Denne weekends udflugt går til...

Vi pakker IKKE paraplyerne!

125 mL T-Shirt

Som nævnt inkluderede vores tur til Paris et besøg hos Muji - igen en butik, som Tue ikke havde været i før men som Lisbeth kendte ganske godt fra tidligere. Den Muji vi besøgte (i Le Marais) er faktisk ikke mindre end 2 butikker: en med tøj, og en med deres andre varer. I tøjbutikken lod Tue sig friste af en t-shirt, der var pakket lidt alternativt: presset sammen til en lille kube. Som man måske kan se på billedet var den presset så hårdt at den fint kunne holde formen efter at man tog indpakningen af. Faktisk tog det lidt tid at finde ud af hvordan man bedst foldede den ud. Afslutningvis kan vi fortælle at den stadig var temmeligt krøllet efter første vask... og efter en halv uges brug... og antageligvis også efter næste vask...

Viva las.... Paris

Godt nok oplevede vi Las Vegas-versionen af pariser-stemning (inkl. Eiffeltårn) forrige år men nu var tidspunktet kommet til at lade Tue udforske 'the real deal' for første gang! Selvom turen var kort, nåede vi en masse: at cykle på Champs-Élysées, se Eiffeltårnet i både tusmørke og ved dagslys (køen til at komme op var desværre FOR lang begge gange), vandre rundt i Marais-kvarteret og på Rue Mouffetard, shoppe i MUJI, spise croissant aux amandes, se den ene og den anden og den tredje Triumfbue, beskue Paris' skyline fra toppen af den anden af Triumfbuerne, blive imponeret over størrelsen af Louvre-paladset, tage turen op til Montmartre og blive halv-irriteret over alle hustlerne deroppe, spise fransk løgsuppe, andouillette og crème brûlée til aftensmad, blive forundret over køen til Centre Pompidou, glæde os over samme bygning og ikke mindst Tinguely-springvandet foran, gå langs Seinen og generelt bare beundre de mange kendte bygninger (såsom Notre Dame, Palais Royal, Grand Palais, Hôtel de Ville, Panthéon og Musée D'Orsay) og pladser (bl.a. Concorde-pladsen, Place de la Bastille, Louvre's gårdsplads og Trocadero) på vores vej rundt i byen.

Tidspunktet for turen var primært dikteret af, at Lisbeths veninde, Xiaolei, ville gøre et ugelangt ophold i Paris på sin overflytning fra job i USA til Singapore. Desværre fik vi ikke taget et billede af hende her til bloggen, så I må bare tro på at vi havde en hyggelig middag med hende lørdag aften.

Efterår i Genève

Selvom bloggen på det seneste mest har omhandlet de ture vi har taget væk fra Genève, så nyder vi nu også efteråret her i byen. Efterårsvejret har været meget dejligt, og i en længere periode havde vi de smukke efterårsfarver ovenfor udenfor vores vinduer. Efterhånden som bladene falder, kan vi se mere og mere af bjergene igen, og vi holder skarpt udkig efter sne hver morgen.

På en af vores gåture indsamlede vi en bunke kastanier, der pynter efterårsagtigt i stuen nu hvor vi ikke skal have halloween-pynt op i år.

On fait du bricolage

Den franske overskrift betyder noget i retningen af "man (eller vi) udfører hobby-arbejde og/eller reparationer i hjemmet" og dækker over at vi Tue endelig fik taget os sig sammen til at gøre noget ved de manglende problemer i vores lejlighed.


Det kan efterhånden for alvor mærkes at året går på held, og da vi til stadighed ikke helt har gennemskuet de dybere principper bag radiatorerne her i vores lejlighed (vi har dem tændt hele tiden, men synes kun de føles varme i weekenden) startede vi med at tage en tredje tur til Ikea en fredag aften og hente en vinterdyne samt et tæppe til gangen, så man kan komme på badeværelset uden at skulle træde på de kolde klinker. Ja, og så fik vi hængt vores Europakort op ude i gangen.


En anden konsekvens af årets gang er at det efterhånden er mørkt størstedelen af de timer vi begge er hjemme. Derfor var det på høje tid at få noget lys op i vores gang: vi endte med at flytte en fatning med pære fra køkkenet (hvor vi i stedet satte vores dertil indkøbte tre-spot lampe op) ud i gangen - så man også kan se det føromtalte Europakort. Ved samme lejlighed ordnede vi også lige en lille læselampe over sengen i stuen og en knagerække. Alt i alt virker vores gang noget med helstøbt nu.

Postmaleri II

Som nævnt imponerede Lyon også med murmalerier. Billedet her ovenfor er taget i Croix Rousse (det gamle silkearbejderkvarter) og bortset fra porten i nederste venstre hjørne er der tale om én flad mur. I øvrigt har vi læst at den malede bil skiftes ud i ny og næ for at passe med seneste sponsor-aftale. Mange af byens murmalerier indgår også i en sammenhæng med omgivelserne - se f.eks. dette postbud ved siden af en rigtig fransk postkasse:

Grand Lyon Vélo

Allerede inden vi tog til Lyon havde vi læst om deres bycykelsystem og glædet os til at finde ud af om det virkede så godt i praksis som det lød til. Vi havde ikke været mange minutter i byen før vi så den første bycykelstation.


Systemet bliver tydeligvis flittigt brugt. Man ser mange cykle rundt på de let genkendelige bycykler, og visse stationer vi kom forbi havde "udsolgt".


Terminalen kunne dog venligt henvise til nærmeste station, og de var placeret ret tæt (i hvert fald i de dele af byen vi besøgte).


Det lykkedes os at trække to én-uges-abonnent-kort i automaten og at få lejet to cykler (på trods af at automaten halvvejs igennem transaktionen slog om fra engelsk til fransk - fyyyyyy!) så vi kunne komme lidt længere omkring på vores søndag i Lyon. Selve cyklerne havde vi ikke meget at udsætte på - de var lidt tunge (solidt byggede), med 3 gear, cykelkurv, lås og for- og baglygter (tilsyneladende induktionsdrevne). Vi endte med at betale 8 Euro pr. cykel, hvilket kunne have været mindre, hvis vi havde været bedre til at returnere cyklerne til systemet når vi gjorde ophold rundt omkring. Når man lige ser bort fra systemets manglende evne til at kommunikere ordentligt på engelsk, må vi erklære os som begejstrede brugere.