Den høje alder af universitetet i Uppsala antyder byens betydning for den kristne kirke i Sverige, og det overrasker derfor ikke at Uppsala også kan prale af Nordens største kirke.
Inde i domkirken mødte vi endelig langt om længe den konge, hvis navn man støder på igen og igen her i Sverige: Gustav Vasa.
Men Uppsala domkirke er ikke kun et sted med en lang historie - det er også et sted, hvor man ikke viger for nytænkning.
Kollektomaten
Fyren her til venstre er det første man får øje på når man træder ud af banegården i Uppsala - og det var netop der vi valgte at tage hen på en dagstur i løbet af påsken.
Uppsala er måske bedst kendt for sit universitet, der er det ældste i Skandinavien og byen bar da bestemt også præg af et sundt studenterliv. Vi var således langt fra de eneste unge mennesker med andet modersmål end svensk der på denne solrige (men relativt kølige) eftermiddag satte os ved Fyrisåns bredder og nød en forfriskning.
Allerede sidste sommer undrede vi os lidt over forskellene mellem danske og svenske traditioner: I Sverige har man bål til Valborgsaften i stedet for til Skt. Hans - og ganske uden afbrænding af hekse. I år har vi så kunnet konstatere at dette til dels hænger sammen med at de svenske hekse sendes afsted mod Bloksbjerg allerede til påske. Dette symboliseres ikke ved afbrænding, men derimod ved at små hekse indgår i svensk påskepynt på lige fod med æg og kyllinger - og vist nok også ved at børn klædes ud som hekse og går og rasler (det sidste der har vi nu ikke observeret selv), hvilket igen nemt kan antages at hænge sammen med en anden stor og meget synlig svensk påsketradition: påskegodis!
I tiden omkring påske dumper alle større butikskæder prisen på bland-selv-slik fra det i forvejen billige svenske niveau til omkring 30 SEK/kg (ja, det er 30 svenske kroner pr. hele kilogram). Dette betyder naturligvis også at et påskeæg i Sverige - modsat de andre lande vi har boet i - ikke er et chokoladeæg men derimod et papæg fyldt med bland-selv-slik. 'Karamelkongen' argumenterer også for at påskeriset bør pyntes med påskeslik, men de fleste er dog bare pyntet med farvede fjer. Både fjer og hekse minder måske lidt vel meget om dansk fastelavn - endnu en gang rod i de hedenske nordiske forårstraditioner.
For at bidrage til den generelle forvirring havde vi i vores hjem erstattet hekse, fjer og æggejagt med påskefarvet omelet og hjemmebagt 'høne'.
Efter en lang vinter var det rart at se disse om lørdagen i påsken
Udsigt fra vores stue i morges
Det er første gang i år disse to bærer blomster
Lisbeth kom endnu en gang til Grønland med hendes arbejde, men eftersom denne anden tur var meget kortere end den første nåede kameraet ikke op af tasken før flyet hjem fra Grønland lettede - denne gang fra udenrigslufthavnen i Narsarsuaq nær sydspidsen.
Som man kan se ovenfor er der ikke særligt meget sne og is i det sydlige Grønland, men før Lisbeth nåede fange et billede af de smukke fjorde ramte flyet skylaget.
Det var imidlertid ikke spildt at beholde kameraet frem da det viste sig at blive en fantastisk tur henover isen og videre mod øst.
Det klare vejr gjorde det muligt at se nogle af flydemønstrene i isen og på billedet herover er det tilmed muligt at få øje på gletscherens ishylde.
Fantastisk, ik'?!
Fredag d. 18. marts 1910 fik bestyreren på Brændeskov Mejeri på Sydfyn en datter. Datteren, som blev døbt Rigmor (og mange år senere fik et barnebarn ved navn Tue), skulle vise sig at være af et sejere stof end de fleste. Umiddelbart lyder det måske ikke som om hun kom så vidt omkring, når vi fortæller at man 100 år senere finder hende bosat på en gård udenfor Brudager, mindre end 5 kilometer fra fødestedet. Men antallet af gæster der kom til åbent hus og mængden af blomster de gav, vidner om et aktivt liv.
Omtrent en tredjedel af blomsterne
Tue og mormor RigmorHer i denne weekend har vi kunnet se et hold arbejdere fjerne sne fra taget af bygningen ved siden af vores - hvilket tager overraskende lang tid.
Sne på tage er i det hele taget noget, der tages mere seriøst i Sverige end i Danmark - her kunne især danske landmænd måske tage ved lære.
Som billederne viser er der stadig masser af is på de stockholmske vande - men eftersom dagene nu bliver hastigt længere og den sidste uges tid har budt på tøvejr i dagstimerne kan det nok ikke vare ved så længe endnu.
Ikke overraskende minder de grønlandske postkasser en hel del om de danske, men som billederne viser finder man dem med forskellige logoer på.
Grønland har - fra et dansk og/eller grønlandsk synspunkt naturligvis - også en julepostkasse. For som enhver ved bor julemanden jo naturligvis i Grønland - og ikke i Finland.
Vejskilte er bare anderledes når der er flere slæder og snescootere end biler (og cykler for den sags skyld).
Det lyder jo ikke ligefrem som en hektisk storby. 'Blok K' er i øvrigt et typisk grønlandsk navn til en bygning - i Nuuk findes f.eks. også en 'Blok P'.
