I disse uger kan man i den Bergianske Have se udstillingen Het Höst - hvilket på svensk betyder Hedt Efterår. Imidlertid kunne der nu også være tale om en hed høst i den danske forstand, da udstillingen handler om chiliplanter og -frugter.
Efter at have været rundt omkring i verden mente vi nok at vi kendte til en del forskellige chilityper i forvejen, men det skulle vise sig at der er mange, mange flere end vi kendte til - både hvad angår farver og former.
Udstillingen inkluderede både sorter der almindeligvis spises og sorter, der normalt ikke spises. Om dem der ikke spises skal det oplyses at dette for det meste skyldes at de ikke har nogen særlig interessant smag - men at de varierer i styrke som andre chilityper.
Udstillingen spændte fra chilityper helt uden styrke til hvad der i dag menes at være verdens stærkeste chili, naga jolokia der stammer fra Assam og Bangladesh. Naga jolokia er omtrent 200-400 gange så stærk som tabasco sauce - og ca. 10 gange så stærk som en habanero peber (som er det stærkeste der endnu har været brugt i Tues køkken).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar