Firben

En aften mens feriebarnet stadig var her kom han ud i stuen og sagde at der var et firben på badeværelset. Vi skyndte os i samlet trop derud for at se nærmere. Det viste sig at et af de små firben vi normalt ser pile rundt her på west campus havde forvildet sig ned i vores tandkrus. I fuldt dagslys er de alt for hurtige til at vi kan nå at tage billeder af dem, men i den noget køligere aftenluft gik det en del langsommere. Det hjalp selvfølgelig også at den var i bunden af tandkruset. Kort efter satte vi den ud i 'naturen' umiddelbart udenfor vores hoveddør. Vi har siden set en der ligner på en prik i krattet herude, så vi regner med at den lever og har det godt.

HH8: Posthest

En af dagene på Hawaii efter snorklen i tidevandspytter og naturligt varme laguner samt en frokost i nåleskov ved vandet vendte vi snuden mod midten af øen og kørte lige op fra Hilo ad Saddle Road mod passet mellem Mauna Loa og Mauna Kea.

Det er muligt at udsigten kan være ganske god på dage med klart vejr, men da vi var der oppe var enten meget tæt tåge eller også kørte vi bare i en sky. Efterhånden som vi kom ned på den anden side igen blev landskabet præget af ranches, kvæg og heste. Mest dominerende er Parker Ranch der er en af de største i hele USA (og ældre end de fleste andre også).

Waimea, hvor vi overnattede de sidste 3 nætter på øen, kan således både byde på surf shops, rodeo og denne postkasse, der måske burde have en form for forbindelse til denne her.

HH7: Orchidland

Da vi bestilte nogle nætter på et bed&breakfast i Puna distriktet insisterede indehaverne på at vi skulle ankomme senest kl.18, hvilket vi til at begynde med undrede os en del over. Da vi kom frem til byen Kea'au og begyndte at køre efter de udleverede anvisninger begyndte vi dog at forstå hvorfor det måske er tilrådeligt at køre dertil i dagslys første gang man skal finde det. Pludselig befandt vi os nærmest i en skov. En skov, der vel at mærke var gennemskåret af snorlige og på hinanden vinkelrette småveje (øøh, undskyld.. avenuer naturligvis) der tilsyneladende kun var asfalteret lige præcis langt den serie af højre- og venstresving vi fulgte.

Blues For The Red Sun

I store dele af august op-
levede vi et vejrmæssigt fænomen som optræ-
der især på denne årstid her i Califor-
nien.

Man bemær-
ker at sol-
lyset har en lidt usædvan-
lig orange glød - minder lidt lyset lige omkring solopgang og -nedgang, men det er unægteligt lidt besynderligt midt på dagen. Man bemærker også at der daler fine små hvide (eller lyse grå) partikler som danner et tyndt lag over alt - på folks biler, på ens cykel og måske i vindueskarmen. Da indser man at det er aske, og det vejrmæssige fænomen hedder skovbrandsvejr.

I august oplevede vi det som sagt en del, ikke mindst fordi der var en brand løs i Los Padres National Forest umiddelbart på den anden side af de nærmeste bjerge - den såkaldte Zaca brand, der startede d. 4. juli (nej, ikke af vildfarent fyrværkeri, men derimod en gnist fra en vinkelsliber) og først var helt under kontrol d. 2. september.

HH6: Flamingopost

Ikke så langt syd for Captain Cook på Kona kysten bemærkede vi en dag denne postkasse, som vi især gerne vil rose for dens gennemførte design (bemærk reden ved flamingoens fødder).

Det er nok også svært for post- og andre bude troværdigt at påstå de overså netop denne postkasse.

Faktisk så vi slet ingen flamingoer af kød og blod på Hawaii. Der var til gengæld et rigt udvalg af mindre fugle.

HH5: Tørstig?

Umiddelbart kan man godt føle sig lidt langt fra civilisationen når man står i Volcano National Park og kigger ned i Kilauea Caldera: et krater på omkring 15 kvadratkilometer, hvor der for ca. 100 år siden var en sø af flydende lava. Deri ser man et indre endnu dybere krater, Halema'uma'u krateret, hjemsted for vulkangudinden Pele, og de fleste sprækker i jordoverfladen afgiver en strøm af damp, regnvand opvarmet af bjerget selv. Flere steder bider det godt i næsen - flygtige svovlforbindelser, der fjerner enhver tvivl man måtte have haft om at de gule aflejringer man ser på kraterets sider faktisk er svovl.

Så er det jo rart at kunne vende sig om og se en af de let genkendelige lastbiler fra Coca Cola tøffe afsted på Crater Rim Drive...

HH4: Fiskekassen

Det er en særlig dag på bloggen i dag: Dette er nemlig den første ikke-
Californiske postkasse vi viser frem her på bloggen.

Denne hawaiianske postkasse befandt sig på anden af vejen fra Kahalu'u Beach, hvor vi første gang havde snorklerne fremme. Fisken er omtrent lige så farvefuld som dem vi så i vandet men en hel del større.

Det ændrer unægteligt lidt på Nemo's nuttede image at han her ses i gang med at sluge en postkasse.

HH3: Papakolea - stranden med grønt sand

Én blandt mange grunde til at valget for ferien faldt på Big Island af alle de hawaiianske øer, var for Lisbeth især udsigten til at besøge stranden med grønt sand - et dejligt geologisk udslag af øens vulkanske aktiviteter.

Stranden ligger sådan lidt til venstre for USAs sydligste punkt - meget sigende kaldt 'South Point' - og kræver en god times vandring udover flad lavamark med passatvinden lige i ansigtet.

Vi forsøgte faktisk at starte tidligt for at undgå den værste hede, men grundet diverse oplevelser på vejen, blev det faktisk lige omkring middag, før vi fik startet... tsk, tsk.

At Lisbeth slog sin fod til blods på en lavasten allerede fra starten, hjalp ikke just på den gode oplevelse af vandringen, men det var bestemt besværet værd. Og heldigvis havde vi jo medvind på vejen tilbage.

Inden vi nåede helt ud til selve stranden, kom vi forbi dette sted (foto ovenfor), hvor det grønne sand smukt blander sig med en stribe rødt.

Sandet på stranden var ikke helt så grønt, idet olivinen (som er de grønne mineraler) er mere blandet med sort sand, men det var meget tydeligt anderledes end de sorte sandstrande, og ved nærmere eftersyn glimtede olivinen igennem som en slags guldstøv i de sorte sandkorn.

3 gode ting ved vores lejlighed

Inden vi flyttede fra huset, var der især 3 ting ved at bo for os selv, som vi glædede os til:

1. at kunne gå på badeværelset uden tanke for om der er optaget
2. at have mulighed for høre musik når vi laver mad, bager mm.
3. at slippe for den konstante baggrundsstøj fra fjernsynet

Her tre måneder efter flytningen glæder vi os stadig over alle 3 ting :-)

Her bor vi altså!

I denne uge fik vi endelig sat et navneskilt på vores hoveddør, så vi kan signalere til gæster, at de er kommet til den rigtige dør.