Tre postkasser

Den almindelige Post Danmark-postkasse er antageligvis kendt af bloggens læsere, så den skal vi ikke komme nærmere ind på i denne sammenhæng. Lad os i stedet fokusere på de andre 2. Den midterste er italiensk og minder meget om den danske i farven, mens det schweiziske postvæsen genkendes på den gule farve. I Italien bliver man bedt om at tænke sig om inden man smider brevet i postkassen: Er brevet til nogen her i byen - eller skal det ud i resten af verden?

Hjemme igen

Da vi kom hjem fra vores sommerferie i Danmark, var der forlydender om at vejret ikke havde været specielt godt i Genève mens vi var væk. Men selvom det nok havde regnet en del, kunne vi konstatere, at det nu alligevel ikke havde været nok til at holde liv i urterne i vores altankasse, mens vi var på farten:


Derimod var vejret her meget dejligt da vi kom tilbage, hvilket vi udnyttede til at cykle i botanisk have ved den første lejlighed vi fik.

Danmarksferie

Udsigt over den midtjyske hede

Efter en solrig uge i de schweiziske bjerge var det tid til nogle uger i det noget fladere Danmark. Tiden gik med at besøge venner og familie rundt omkring i det danske land - mest i Jylland, kun kort på Fyn og til sidst i hovedstadsområdet. Selv om vejret ikke viste sig fra sin bedste side, var det nu alligevel rart med god tid til at se en masse mennesker i et relativt afslappet tempo (sammenlignet med Tue's hektiske Danmarksture i de seneste år). Selvfølgelig kunne vi alligevel ikke nå at se alle, men det var dejligt at møde dem vi nåede - tusind tak til alle værterne for gæstfriheden.

Bækbygård Strand

Kig over klitterne ind over Jylland

Selv om Danmark var en del mere regnvådt end Schweiz fik vi da en enkelt badetur ved Bækbygård Strand (Vesterhavet). På hjemturen over det jyske hedelandskab stoppede vi ved Tihøje så der kunne samles tyttebær.

Lyng på heden ved Tihøje

Skovvej ved Tihøje

Tyttebær og agern

Bergamask Kogekunst

Vores korte besøg i Bergamo til trods var der indtil flere interessante kulinariske oplevelser. Til frokosten gik vi efter strømmen af mennesker til at sted i den gamle by, hvor overdådige stykker pizza blev udskåret, varmet og solgt efter vægt:

Selv havde vi medbragt tomater og øl. Da Tue stillede sig an til fotografering var der en forbipassende englænder, der tilbød at tage billedet så Lisbeth også kunne komme med (han mente i øvrigt vores frokost så helt perfekt ud).

Om aftenen spiste vi nede i den moderne by, men på en restaurant med traditionelt køkken. Adspurgt om Tue ville have sin polenta (en tyk majsgrød) med ost og svampe svarede han ja i den naive tro at der ville være tale om lidt revet parmesan. Det viste sig at polentaen var godt gemt under et tykt sammensmeltet låg af 5-6 forskellige oste...

Bergamo

Efter Lugano fortsatte turen videre til det nordlige Italien - mere præcist Bergamo, hvorfra vi skulle flyve til Billund. Men inden det havde vi det meste af en dag til at kigge på byen, der mildt sagt overraskede positivt. Faktisk var det en super oplevelse at slutte den del af ferien af med. Den moderne del af byen breder sig på sletten omkring den høj, hvor den gamle by af strategiske årsager er placeret. Inden for de relativt velbevarede fæstningsmure ligger en masse små butikker og restauranter side om side i snævre, kringlede gader. Den moderne by derimod er præget af lange, lige, brede boulevarder.
Skulle vi få lejlighed til at komme den vej en anden gang sætter vi måske mere end en enkelt overnatning af til det - og indtil videre er der direkte forbindelse til/fra Billund med Ryan Air, hvis nogen trænger til en time-out fra det danske efterår.

Postbussen

Det Schweiziske postvæsen har vist sig at være en yderst entreprenant størrelse. Efterhånden har vi begge en postkonto med tilhørende betalingskort som kan bruges i langt de fleste schweiziske butikker og på schweiziske hjemmesider. Og på vores sommerferie viste det sig at den bedste mulighed for offentlig transport i landområderne ofte var en postbus.

Tamaro-Lema højderyggen

Et af de vigtige mål med turen til Ticino var at vandre ad Mt. Tamaro-Mt. Lema højderyggen. Det indebar at tage toget ud af Lugano og med en svævebane næsten op til toppen af Mt. Tamaro, vandre ad højderyggen i 6-7 timer og i den anden ende tage en anden svævebane ned ad Mt. Lema og med en bus tilbage til Lugano. På Mt. Tamaro har Botta bygget en utrolig smuk og anderledes kirke som bestemt imponerede med at ligge halvt ud over bjergsiden:

Efter at være klatret op til toppen af Mt. Tamaro var der bare en lang og meget varm (jo, Lisbeth går med sin trøje på hovedet for at give lidt skygge over panden) sti at følge over til Mt. Lema (punktet alleryderst til højre i billedet herunder):

Udervejs var vi dog velsignet med de allersmukkeste vues udover for-alperne og Locarno til den ene side:

... og Lugano og Lugano-søen til den anden:

BOTTA

Lift-tårnene op til Cardada var åbenbart blot vores første møde med den Ticino-fødte arkitekt, Mario Botta. Han har såmænd også tegnet mindst to kirker, et sports-stadion, en bus-station, et casino og naturligvis en række huse og kontor-bygninger i regionen. Mon han har 'brødre' ansat i en række beslutningstagende organer?? Han er jo fra den italiensk-talende del af Schweiz.

Vi så hans måske mest spetakulært-beliggende kirke (nederst til venstre), da vi vandrede ad højderyggen mellem Mt. Tamaro og Mt. Lema. De øvrige bygninger er fra Lugano. Tværs over Lugano-søen kunne vi også skimte casinoet, men det indbød ikke til nærmere eftersyn.

Udenfor Ticino er hans mest berømte værker nok SFMoMa og katedralen i Évry. Og jo, manden er svært glad for firkanter, rette vinkler og røde mursten...

Cardada & Cimetta

Efter 5-6 år med amerikanske tilstande var det næsten helt uvirkeligt for Tue at kunne holde flere ugers sommerferie, men den 1. august da vi sad i toget på vej mod Domodossola i det nordlige Italien begyndte det så småt at gå op for ham. Feriens første dag bød på flotte dale - først gennem kantonen Valais, senere med panoramatog (formedelst 1.50 Euro i tillægsbillet) gennem Centovalli tilbage ind i Schweiz til byen Locarno i Ticino kantonen.



Feriens anden sag brugte vi på at tage op på Cardada og Cimetta bjergtoppene i tre etaper: Først stejl jernbane ('Funicolare' på italiensk) fra Locarno midtby de første 200 meter op, dernæst svævebane ('Funivia') med vogne og begge stationer tegnet af den ticinske arkitekt Mario Botta op til Cardada, og til sidst skilift ('Seggiovia') det sidste stykke op på Cimetta. Efter at have nydt udsigten og vores medbragte madpakke brugte vi resten af dagen på at gå hele vejen ned igen.

Udsigt over Lago Maggiore fra Cimetta

Sommergæster

Inden vi selv tog på ferie i august måned havde vi lidt fornøjelse af at andre holdt ferie. Mille og Claus var på bilferie i Schweiz og lagde vejen forbi Genève, hvor vi bød på portugisiske øl og middag fra havet i vort ydmyge hjem. Da vi ved Mille er en af vores trofaste læsere, gætter vi på at denne post er ventet... med længsel eller frygt :)

De ankom i strålende sol, men hen på aftenen satte en adskillige timer lang tordenskylle ind, hvilket gav visse bekymringer angående deres skrøbelige telt, der ventede på en campingplads uden for byen. Senere på aftenen modtog vi en sms om at teltet havde overlevet, men det tøj der havde hængt til tørre var imidlertid ikke blevet tørt.