Livstegn i sneen

Nu har Stockholm efterhånden været dækket af sne i 2 måneder - og der er ikke rigtigt noget der tyder på at vinteren slutter snart: hele dagen i dag har termometret vist -14 C og sneen fyger om ørerne på os i en jævn vind (26 km/t) fra nordøst så det snarere føles som -24 C..


Men på dage med pænere vejr kan vi heldigvis se tegn på liv midt i al sneen.

Semlor

En semla er egentlig den svenske fastelavnsbolle, men den har ret udvidet sæson: lige siden nytår har man ikke kunnet gå forbi en bager eller en kiosk uden at blive mødt med tilbud om semlor (som de hedder i flertal). Faktisk er den vanlige mani med kanelbullar gledet lidt i baggrunden for at give plads til semlor.

En semla består af en sød, kardemommekrydret bolle med en klat marcipan i midten som er skåret op og samlet igen med en gavmild mængde flødeskum. Sandt at sige er vi ikke de største semla-fans, så måske må vi selv i gang. Desuden ser vi frem til at finde ud af hvor længe endnu semla-sæsonen varer.

London BABY

Inden vi lukker (rejse-)året 2009, skal vi da lige have det allersidste kapitel med. Vi tog nemlig til Jylland og fejrede jul og dermed var vi jo allerede halvvejs mod London, så hvad var mere oplagt end at fortsætte turen og fejre nytår hos Rune og Nadja derovre?!


Det var Tues første besøg i byen, og selvom London traditionen tro tog imod os med regnvejr, kan han vist godt overtales til flere besøg. Vi shoppede, spiste vegetarisk hos Radha Krishna, så Lord Nelsons statue og Tower of London, kørte i dobbeltdækker-bus, drak britiske øl på en pub, besøgte Borough Market, beundrede mad-afdelingen i Harrod's, og nød i det hele taget bare igen at være i Storbritannien.

Londons vejr viste sig da også fra sin bedre side vores sidste dag, hvor Naturhistorisk Museum tog sig så smukt ud:


Og nu var det jo årsskiftet vi fejrede, så selvfølgelig skulle Tue også have sat håret til denne store begivenhed!

BB7: Correios 2

Ikke overraskende hedder den brasilianske post det samme som den portugisiske - men deres postkasser ser noget anderledes ud.


Private postkasser så vi ikke mange af i São Paulo - i hvert fald ikke af den fritstående slags. De fleste steder fandt man derimod postkasser indbygget i husene. Men vi taler selvfølgelig også om en by, hvor mange bygger høje mure med pigtråd på toppen rundt om deres boliger.

BB6: Cataratas do Iguaçu

Da vi skulle vælge udflugtsmålet for vores 'egne' dage i Brasilien, var beslutningen ganske enkel: vi ville begge meget gerne ned til de store vandfald - Iguaçu Falls - der ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina.

Afstandene i Brasilien er jo ganske store så vi fløj fra São Paulo (og tilbage igen), men afsatte ellers god tid til at udforske vandfaldene fra begge sider af floden. Den brasilianske side giver et panoramisk overblik over størstedelen af vandfaldene (billedet ovenfor), men man kan da også komme ganske tæt på dem via anlagte gangbroer ud over floden - og det er en ret våd fornøjelse!


I Argentina er der bedre mulighed for at kigge ned langs faldene - blandt andet kan man komme helt ud og kigge ned i det dybeste fald, Devil's Throat. Igen en våd fornøjelse, når vinden lige vender, men ellers er det svært at beskrive den kraft og larm faldene afgiver, og som jo ikke rigtig kan gengives på billeder. I må selv afsted for at få den fulde oplevelse!

Den dag vi besøgte den argentinske del bagte solen fra en skyfri himmel, så vi blev belønnet med et hav af regnbuer i al vanddisen.

BB5: Feliz Natal

Det var jo lige omkring overgangen mellem november og december at vi var i Brasilien - så de var naturligvis i fuld gang med at pynte op til den kommende højtid. Interessant nok er det de samme symboler som vi kender fra vore egne, mere nordlige, egne der kædes sammen med julen i Brasilien: sne, korpulente julemænd i tykke røde frakker, pyntede juletræer og isbjørne (?!). Sne virker ganske givet eksotisk og tillokkende på disse breddegrader - i et land der stort set aldrig oplever sne og frost (på nær oppe i bjergene i de allersydligste stater). Men når man går og storsveder i den tidlige subtropiske sommer virker nogle totter vat i hækken bare ikke særligt troværdigt.


På Avenida Paulista virkede det lidt som om de store banker konkurrerede med hinanden om den mest overdådige julepynt. Det muligt at der kom mere til efter vi forlod området, men ellers giver vi prisen til etablissementet afbildet nedenfor. I dagslys virkede det blot en kende overbehængt med julepynt, men fra sidst i november og året ud blændede de hver aften i tidsrummet mellem 18 og 22 hvert tyvende minut op for deres juleshow med talende mekaniske dukkehunde, dansende og julemedley-syngende kor samt snemaskiner.


Huskede vi at nævne juletræerne? En storby som São Paulo må nødvendigvis have et stort juletræ - så skidt med om der rent faktisk er tale om et enkelt træ.

Men stort det var det: hvis man kigger godt efter kan man lige skimte den mand der står i toppen - lige ved stigen op til den store julestjerne.

BB4: Sommerfugle

Nationalparker har naturligvis visse ønsker til de besøgendes opførsel, men det var nu ikke særlig let at undgå at røre sommerfuglene i Iguaçu - både fordi der visse steder var utroligt mange og fordi de dristigste gerne parkerede sig selv på rygge, hatte, rygsække etc.

BB3: Sydamerikansk dyreliv

En af de vigtigste grunde til at vi havde valgt at flotte os og bo på hotellet INDE i Iguaçu National Park var forhåbningen om at tidlige morgenture kunne byde på gode dyre-oplevelser. Og vi blev da på ingen måde skuffet i den henseende - her er nogle af dem vi fik fanget på kamera.


Denne storfamilie af coatis (vist nok næsebjørne på dansk, en slags sydamerikansk vaskebjørn) lod sig observere ret ubekymrede hvis bare vi ikke forsøgte at komme ALT for tæt på. De fire forældre havde travlt med at spise og gav faktisk ikke ungerne den mindste opmærksomhed. Det resulterede da også i, at da en unge ikke kom med flokken over vejen, stod den fortabt tilbage indtil en bror/søster opdagede at den manglede og kom halvvejs tilbage for at lede den på rette vej - og så kan det nok være at den fik fart på!


Da vi så noget trisse rundt på vejen den følgende morgen, forventede vi at det ville være endnu en coati, så stor var vores overraskelse, da vi opdagede, at det var et bæltedyr. Disse burde ellers være nattedyr, så vi havde slet ikke tænkt på om vi mon ville se nogen. Han (hun?) forsvandt alt for hurtigt i første omgang til at vi kunne få et tydelig kig, så det var meget venligt, at han (hun?) åbenbart ville krydse tilbage over vejen igen. Dét er virkelig et mærkeligt dyr!


Et andet dyr der måske ikke er så mærkeligt i sig selv var dette marsvin, som vi så i den argentinske del af nationalparken. Men det er altså fuldstændig surrealistisk at se dette kendte kæledyr sidde på en plæne og græsse som et andet lille jordegern!


Endelig var vi forundrede over mødet med den sydamerikanske svane. Vi var begge bekendt med Australiens sorte svaner, men ingen af os vidste at der skulle findes en særlig sydamerikansk variant. Men det gør der - og den kan vel bedst betegnes som en mellemting mellem de hvide og de sorte svaner...

BB2: Telefonbokse

Mens man mange andre steder ser telefonboksene forfalde og blive færre og færre, sættes der tydeligvis stadigvæk nye telefonbokse op i Brasilien. I mindre byer finder man ofte blot en enlig telefonboks, men ellers ses to eller tre monteret på samme stolpe - og som det ses her er en af dem ofte i en lavere og dermed mere handicap-venlig variant. De bliver tydeligvis også brugt - selv om vi i dette tilfælde ikke forstår hvorfor brugeren ikke valgte en af de andre...

I det centrale São Paulo findes også et par velbevarede telefonbokse fra en lidt anden tid.

BB1: São Paulo

De sidste par uger har vi mest blogget om svenske juletraditioner, sne og is, men vi indledte jo faktisk juleperioden med et ordentlig skud sommer og sol. Så for at samle op på vores tur til Brasilien indleder vi her en lille blog-serie, som vi har kaldt Brasilianske beretninger.


Udgangspunktet for vores besøg var São Paulo, og selvom vi har været i store byer tidligere, overgår São Paulos vidtstrakte arealer bestående udelukkende af højhuse alt hvad vi tidligere har oplevet. Lisbeth fløj ind over byen i dagslys, og det var helt ubegribeligt at se fra luften, hvor uendeligt langt byen strakte sig. Flyver man ind over Los Angeles flyver man også over by i et godt stykke tid, men det meste af det er villaer og man er ikke i tvivl om hvor byens centrum befinder sig - den fornemmelse mister man i São Paulos betonjungle.

Langt de fleste bygninger er naturligvis nogle beton-skrumler, men ind imellem lå gamle, koloniale bygninger og især i de centrale forretningskvarterer var der tænkt over arkitekturen - både i interessante detaljer og facade-spejlinger:


São Paulo er ikke en by med særlige 'must-see' seværdigheder; oplevelsen består primært i blot at være der og opleve så massiv og kompleks en by. Men de har dog et meget smukt monument til ære for de 'Bandeirantes' der udforskede (slavebandt og koloniserede kunne være mere præcise ord...) de indre egne af det nuværende Brasilien i det 16.-18. århundrede.
Ligner det noget der er set et andet - og bestemt relateret - sted?!


Og hvis nogen skulle være i tvivl om hvorvidt vi overhovedet var i troperne, kommer her beviset: