En ordentlig dynge sand...

Selv om det var meningen at vi bare skulle slappe af i Bordeaux, kunne vi alligevel ikke nære os for at par småture. Især ikke da nærmere læsning om området afslørede at Europas største vandreklit, Dune du Pilat, befinder sig ved kysten lige ud for Bordeaux - dette kunne vi naturligvis ikke sidde overhørig.

Da det en mandag morgen var overskyet slog vi til: dette måtte være den optimale dag at bestige en vandreklit.

Først tog vi toget til badebyen Arcachon, smukt beliggende ved Arcachonbugtens lave vand.


Her lejede vi cykler og tog turen ned langs kysten gennem Pyla sur Mer - en tur på 5-10 km - inden vi pludselig befandt os ved vandreklittens nordlige ende. Klitten er ganske imponerende i omfang, men den ellers vanskelige tur op dens stejle sider lettes en hel del af at der om sommeren er sat en midlertidig trappe op.


Vi satte os for at vandre langs klittens top til dens sydlige ende, men gav op da vi havde vandret en halv times tid og stadig ikke kunne se enden - og solen i øvrigt begyndte at komme frem.


På tilbagevejen stoppede vi i Moulleau og fik et par lokale østers og en god gryde muslinger med fritter til (såkaldt moules et frites).

Ferie i Frankrig

IECB (Europæisk Institut for Kemi og Biologi), Bordeaux

Vi havde på fornemmelsen at vi i år trængte til en afslappende ferie uden alt for mange planlagte aktiviteter. Så da det lå fast at Tue skulle til konference i Bordeaux i begyndelsen af juli besluttede vi at det skulle være der ferien skulle være - så kunne vi også få øvet vores franske lidt. Efter endt konference dukkede Lisbeth op i det sydlige Frankrig og vi rykkede ind i en hyggelig lille lejlighed lejet til formålet.

Bro over floden Garonne

Ikke overraskende er det varmere i Bordeaux end i Stockholm - især når der er hedebølge i Bordeaux. Det var derfor ikke chokerende at det var umådeligt populært at køle sig ved vandspejlet på Place de la Bourse.

Vandspejlet på Place de la Bourse

Tiden blev som fonventet mest brugt på at læse bøger, slappe af i sofaen, se film, gå rundt i den gamle bydel langs floden, slappe af i parker, købe ind på markedet, lave mad, spise (for) meget ost og drikke lokal rødvin.

Vor 'fangst' på det store søndagsmarked

Fyldte kuglesquash - en variant over disse to opskrifter

Dertil kom naturligvis et par museumsbesøg, hvoraf vi især må fremhæve den meget interessante videoudstilling 6 milliards d'autres, der fremvistes på imponerende vis i en nedlagt ubådsbase. Et par dagsture blev det også til, men mere om dem senere..

La base sous-marine - den gamle ubådsbase

Midsommer i skærgården

I år faldt den svenske midsommer først weekenden efter Skt. Hans. Det lykkedes os at stå tidligt op om lørdagen (midsommerdagen) så vi kunne komme med en af de to både der afgik fra strömkajen i det centrale Stockholm kl. 8:30. De to både fulgtes nogenlunde ud gennem den indre skærgård indtil Vaxholm, men lagde til ved forskellige anløbsbroer på vejen.

Efter knap 3 timer var vi fremme ved Finnhamn - navnet skyldes at Finlandsbådene i gamle dage lagde til der. I dag huser Finnhamn en restaurant, en butik (bemærk at der korrekt skiltes med 'affär' i ental), et vandrehjem, og en by af hytter.

Stugby

Ahhhhh...

Punsch

I Sverige, såvel som i Danmark, kan man få en trøffel-kage formet som en lille stang. I Danmark er disse enten svøbt i grøn marcipan eller dryppet i chokolade, sidstnævnte er måske mest logisk i forhold til deres danske navn: træstammer. I Sverige har vi indtil for nyligt kun set den grønne variant. De sælges under betegnelsen punschrullar, men er af uransagelige årsager bedst kendt som dammsugare (= støvsugere).

I anledning af sæsonens festdage (Nationaldagen, kronprinsessebrylluppet, de mange studenterfester ... eller midsommer!?) fås for tiden også en variant i gul og skrigende blå.


Muligvis er det bare os, der er opvokset med den grønne variant, der synes at den blå-gule udgave ser markant mere giftig ud - eller.. ?

Tillsammans

De fleste har nok bemærket at Sverige - og især Stockholm - i den sidste tid har stået på den anden ende i forbindelse med det kongelige bryllup. Ikea valgte at bidrage med deres egen hyldest til brudeparret: under titlen Tillsammans (lad os her blot sige at det måske ikke giver de allerbedste associationer angående prinsessens fremtidige lykke hos dem der husker Lukas Moodysons film fra 2000) var der nær det kongelige slot i Gamla Stan opført en pavillon - et Ikea-telt-slot, om man vil.


Ikea havde tænkt på det meste: der var guldski i garagen, slægtsgalleri i gangene, fitnessudstyr i soveværelset og naturligvis dækket op til gallamiddag i spisesalen. De havde endda tænkt på menuen...


...prinsetræningsøvelser til Daniel...


...og naturligvis en seng, der er en ægte prinsesse værdig.

Lidingö

Vort nye hjem på Lidingö

Hovedårsagen til at der ikke er sket så meget her på siden den måneds tid er at vi har haft travlt med at flytte - ja, selve flytningen tog under 4 timer, men så skulle der også lige gøres hovedrent i den gamle lejlighed, og alting skulle på plads i den nye lejlighed - dertil en udflugt til Ikea (inklusive de obligatoriske köttbullar til spotpris)... det tager alt sammen sin tid.


Dernæst har vi brugt en del tid på at udforske vores nye lokalområde. Lidingö bryster sig af at være 'sundhedens ø'. Dette kunne til dels hænge sammen med at det er den rigeste kommune i Stockholm, men det skader bestemt heller ikke at her er store grønne områder med mangen en sti der indbyder til gå-, løbe- og cykleture.


Selvom det derfor virker lidt mere landligt er der faktisk kun marginalt længere ind til det centrale Stockholm end fra Solna. Turen må nødvendigvis altid gå via Lidingöbron.

Vappu

Formålet med den seneste Finlandstur var at opleve Vappu i Helsinki. Vappu er den finske udgave af Valborgsaften, men fejres mildt sagt ikke helt som i Sverige. En ting man bemærker er at Vappu handler om studentertraditioner - folk havde i stor stil fundet studenterhuen frem og sat den på hovedet. Ikke kun de unge med relativt nye huer som på billedet, men også en del ældre generationer havde fundet den gamle studenterhue frem til lejligheden.


De mange forskellige kedeldragter i karakteristiske farver var heller ikke til at overse - kendere vil kunne deducere folks studieretning på farven af deres kedeldragt.


Stemningen gik i det hele taget meget op i hat og blå briller, samt indtagelse af boblevand - og balloner i stort antal hørte sig åbenbart også til.


Et af højdepunkterne på Vappu i Helsinki er altid når Havis Amanda statuen (der ses som et symbol på Helsinki) får sat studenterhue på i en indviklet ceremoni der involverer indtil flere kranvogne.


Efter succesfuld påsætning af huen blev der viftet godt med studenterhuerne blandt tilskuerne.

Botniske skærgårde

Det måtte jo ske før eller siden - så vi benyttede en af forårets lange weekender til at tage en tur med båd til Finland. Turen tog omkring 11 timer, men det lykkedes os at sove det meste af turen..

Det sidste lys over den stockholmske skærgård

Solopgang over de ydre dele af Åbolands skærgård

Forårstur til Tyskland

Ved rent held var det lykkedes os at planlægge en tur til Tyskland netop den sidste weekend inden den Europæiske flytrafik blev lammet af vulkansk aske.


Mere præcist gik turen til Mülheim an der Ruhr, hvor John for tiden er post-doc på Max-Planck-Institut für Kohlenforschung - vel at mærke inden John og Tiffany flytter tilbage til Californien igen.

John & Tiffany

Eftersom Mülheim ikke er en særligt stor by havde vi på forhånd regnet med at besøge enten Essen, Düsseldorf eller Köln, men vi endte faktisk med at tilbringe hele weekenden i og omkring Mülheim. Således fik vi også besøgt Mülheims Camera Obscura i bydelen Broich (på 'den anden side' af floden Ruhr).

Camera Obscura er latin og betyder 'mørkt rum', men de fleste kan nok tænke sig til at man ikke i længden kan drive en forretning der består af at afkræve folk entre for at lukke dem ind i et mørklagt lokale. I princippet skal der blot være en stor, glat, kridhvid plade i rummet og et lillebitte hul i væggen. Lys udefra falder ind gennem hullet og man kan (når lokalet er mørklagt) se en gengivelse af verden udenfor (vendt på hovedet) på den hvide plade. Tårnet i Mülheim er mere kunstfærdigt udført end som så - det lille hul sidder i en drejelig del af tårnet oven på kuplen (så man kan se hele vejen rundt) og er desuden udstyret med optiske linser så der kan fokuseres i forskellige afstande. Nu hvor vi har prøvet det, er vi kede af vi ikke besøgte den i Edinburgh.

Eftersom John havde beklaget sig over ikke at kunne skaffe majspandekager i Tyskland besluttede vi os for at tage en pose majsmel med ned til ham. Dette var tilpas usædvanligt til at det skulle undersøges nærmere da vi gik igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen - men da majsmel ikke er det mindste vådt fik det lov til at komme med. Således stod vi og lavede en stak majspandekager lørdag aften.

Påskeudflugt - del 2

Den høje alder af universitetet i Uppsala antyder byens betydning for den kristne kirke i Sverige, og det overrasker derfor ikke at Uppsala også kan prale af Nordens største kirke.


Inde i domkirken mødte vi endelig langt om længe den konge, hvis navn man støder på igen og igen her i Sverige: Gustav Vasa.


Men Uppsala domkirke er ikke kun et sted med en lang historie - det er også et sted, hvor man ikke viger for nytænkning.

Kollektomaten