Posten

Hov?!

Er der ikke noget vi har glemt at præsentere fra vores nye land?

mmmm...

nåhhh-jooohhh...

de svenske postkasser, der ofte optræder parvis i passende farver - som i andre store lande i Europa opdelt i lokal og ..mindre lokal.. post.

Vores nye 'slæder'

Da vi begge skal cykle noget længere på uni/arbejde end i både Geneve og Santa Barbara, besluttede vi os for at indkøbe spritnye cykler fremfor at satse på brugtmarkedet. Men hvor Tue fandt sin cykel den første dag han var ude at kigge, tog sagen lidt længere tid for Lisbeth - det stockholmske udvalg af både cykelbutikker og -modeller er ikke så imponerende for en eks-københavner - men i den forløbne uge hjembragtes så endelig vidunder no. 2.

Og nu da vi begge har cykler, har byen åbnet sig for helt nye udflugtsmuligheder: i går aftes stod den på picnic i Haga-parken og i dag vil vi udforske Djurgården.

Midsommar

Midsommer er en vigtig begivenhed i Sverige!
Så vigtig, at den slet ikke nødvendigvis falder på solhverv, men altid den nærmeste lørdag, hvorfor svenskerne så får fri fredag (til midsommer-aften) og dermed en lille ferie ud af det. Dagen til midsommeraften er faktisk også der hvor begivenheden rigtigt folder sig ud, og således faldt midsommer i Sverige på den 19. i år.


Alle der har læst Astrid Lindgren ved, at midsommer fejres ved at pynte en midsommerstang med løv og blomster og derpå danse rundt om den - pigerne gerne iklædt løvkrans om håret - men vores oplevelse i Vasaparken antyder, at den moderne version mest består af at se på folkedanser-opvisning og så nogle enkelte fællesdanse for børn (bl.a. en meget livlig dans om en frø uden ører og hale!) om midsommerstangen. De voksne midsommer-aktiviteter må så bestå i at nyde den medbragte madkurv, der naturligvis bør indeholde sild og snaps. Tue havde da også bemærket, at snaps i picnic-størrelse havde haft en prominent placering i Systembolaget i den forgange uge...

Forår i Solna II

En af de andre effekter af forårets komme er at æg klækker - hvormed vi i den seneste tid har haft gode muligheder for at se ællinger, gæslinger og .. øøhh.. 'bliskyllinger'.

Især gæs er der mange af - og de er ikke specielt sky af sig. Da vi stoppede op for at tage et billede gik de ikke væk fra os. Tværtimod kom de lige hen mod os og krydsede stien lige foran os.

Det sjove med gæs er at gæslinger har en tendens til at følge efter det mest dominerende gåsepar de kommer de i nærheden af, hvorfor vi har set en klynge på 20-30 gæslinger.

Noget helt andet er at gæssene fortrænger mange af de andre dyr og anses for en plage og følgelig må lide den tort at få deres æg punkteret fra tid til anden.

Klik på billedet for at se en større udgave.

Forår i Solna I

Det kan jo ikke nægtes at vi er flyttet nordpå - og således fik chancen for at opleve foråret 2-3 gange i år (først i Genève, lidt i København og så i Stockholm). Nybodagatan støder op til et grønt område, Skytteholmsparken, og her har vi især kunnet mærke hvilken forskel det gjorde at foråret kom til Sverige kort tid efter vi flyttede hertil.

Stadig 3 uger til midsommer

Som omtalt byder vores nye lejlighed på masser af morgensol på denne årstid. Efter at have levet nogle år under mere sydlige himmelstrøg er det helt sjovt at opleve lyse nætter igen. Disse billeder er taget her d. 30. maj kl. 03:25 (eller lige knap en time inden solen sneg sig over over horisonten).

Nybodagatan

Nu da vi efterhånden begge to bor her - på riktikt, som det hedder her - må det være på tide at få præsenteret den føromtalte lejlighed.


Her er vores hus - ja, altså vi deler det med en masse andre mennesker, og faktisk bor vi på bagsiden i forhold til Nybodagatan, men nu ved I hvad I kigger efter når I kommer forbi.


Entreen forbinder resten af lejlighedens rum og har desuden mere skabsplads end vi umiddelbart ved hvad vi skal bruge til (sikkert ikke mindst fordi vi har haft travlt med at minimere vores gods hver gang vi flytter).


Køkkenet har - ligesom resten af lejligheden - østvendte vinduer, så vores krydderurter i vindueskarmen plejer at starte dagen med et ordentligt skud energi (og er ofte tørstige når vi andre syvsovere indfinder os til morgenmaden).


Stuen er klart lejlighedens største rum, og her ser I hvordan man bekvemt kan sidde i sofaen og prøve på at lære lidt mere svensk...


Fra altanen har vi udsigt til en del træer, og lidt længere væk anes tårnet ved Råsunda stadion.

Fuldt flor på Nørrebro

Inden Lisbeth flytter til Stockholm for at kaste sig over sig nye arbejde måtte vi lige udnytte at vi havde en lejlighed til rådighed på Nørrebro. Så Tue tog en weekend til København for at besøge Lisbeth. Før omtalte lejlighed ligger i umiddelbar nærhed af Assistens Kirkegården, hvorfor det blev til et par gåture gennem denne. Ud over disse ture blandt blomstrende træer stod weekenden på biograftur og lidt shopping - Tue var kommet til at love at tage røde pølser med hjem til sin nye polsk/skånske kollega, der har savnet disse i Stockholm.

Valborgsaften i Solna

Allerede onsdag formiddag da Tue gik i Lidl for at handle ind bemærkede han godt at der på døren hang en seddel om åbningstider til "Valborg og 1. maj" - men tænkte ikke nærmere over det. Samme eftermiddag var Tue et smut forbi universitetet for at ordne nogle småting og de fremtidige kollegaer mindede venligt om at han skulle huske at gå ud til Valborg. Så spurgte han om hvad det gik ud på - og forstod at det var noget med bål og grill for at fejre sommerens komme. Det lød jo unægteligt som en slags tidlig Skt. Hans og det viste sig at der skulle være bål mindre end 5 minutters gang fra den nye bopæl.


Som man kunne forvente vrimlede pladsen med mennesker og der var boder med kaffe, pølser og store slikkepinde. Bålet blev tændt lige omkring solnedgang mens det endnu var lidt lyst, og mens himlen mørknede og bålet blussede op i fuld lue blev der muligvis holdt en form for båltale - det svenske var lidt svært at følge med i men der blev i hvert fald sagt en masse, hvorefter mikrofonen blev givet videre til korsang og hornmusik (ikke samtidigt, forstås). Fra tid til anden vendte stemmen tilbage og efterlyste bortkomne forældre og/eller børn.


I modsætning til Skt. Hans var der imidlertid ingen heks på bålet, og stik mod vores forventninger til svenskernes krav om offentlighedens sikkerhed lå bålets gløder ganske ubevogtede (og i modsætning til aftenen før uindhegnede) hen og ulmede langt op ad 1. maj.

Husjagt

Tillad os at kaste et blik tilbage i tiden - mere præcist til april sidste år:

Vi boede på et lille værelse på loftet i et hus hos en sekretær fra Tue's afdeling i landsbyen Veyrier nogle få kilometer udenfor Genève. Sekretæren i Tue's gruppe havde fundet dette værelse til os som en midlertidig løsning, så vi havde et sted at være mens vi fandt noget andet at bo i. Det viste sig at udlejeren allerede havde lavet andre aftaler, så vi skulle helst finde noget andet at bo i i løbet af den første måned.

Vi var på forhånd blevet advaret om at der var rift om boligerne i Genève, men til gengæld var der ikke rigtigt nogen der havde forklaret os i detaljer hvor fundamentalt anderledes udlejningsmarkedet fungerer - sammenlignet med hvad vi kendte fra f.eks. København og Santa Barbara. Stort set alle udlejninger foregår gennem et udlejningsagentur (såkaldt regie), hvor man skal søge om at få lov til at leje. Så langt så godt. Vi lærte hurtigt at der i Genève fandtes mindst en snes af disse regie'er, samt en hel masse om hvordan de er forskellige og hvordan de er ens.


Generelt kunne man ikke forvente at de havde nogen ansat der talte andet end fransk (godt gået taget i betragtning at ca. 1/3 af de mennesker, der opholder sig i byen er udlændinge). Det var også helt generelt at man ved ansøgning skulle bevise at man havde ret til at opholde sig i kantonen Genève, samt at man havde en fast indtægt høj nok til at betale lejen og at man ikke var eftersøgt af politiet (det sidste krav bortfaldt dog som regel, når det kunne bevises at man lige var ankommet til Schweiz). Et andet helt absolut krav var at man havde besøgt og set den lejlighed man søgte om at leje - hvilket man så enten selv skulle arrangere med den daværende beboer (hvis nogen stadig boede i lejligheden) eller med regie'et. Vi har lykkeligt fortrængt, hvor mange gange vi har stået regnvåde ved en lejlighed for at se den, blot for at erfare at fremvisningen var aflyst uden at nogen havde fortalt os om det... Derudover var det faktisk en meget god regel, eftersom der var et par lejligheder vi ikke havde lyst til at søge, da vi først havde set dem.

Hos visse regie'er kunne man kun søge om en lejlighed ad gangen - hvilket var helt absurd fordi man som regel først fik at vide at man havde fået afslag så meget senere, at man godt kunne glemme alt om at søge på de lejligheder man tidligere havde set de havde. Nogle steder var det bedst at følge deres hjemmeside - andre steder måtte man ringe. Nogle ville ikke se på ens ansøgning uden anbefalinger - andre var tilsyneladende fløjtende ligeglade med anbefalinger. Dertil kom at de selv havde en mening om hvor stor en lejlighed man kunne bruge ("Nej hr, hvis de har 2 børn så kan De ikke leje mindre end en fireværelses - nej, vi har ingen fireværelses til 2000 CHF/måned").

Alt i alt endte vi med at se mindst tyve lejligheder, hvoraf vi søgte mindst femten - vi havde et regneark til at holde nogenlunde styr på detaljerne om de forskellige lejligheder, hvilket dog ikke forhindrede os i at få afslag på lejligheder, vi ikke længere vidste hvad var. Og der var vist også en vi havde set, som vi helt glemte at søge. Da vi sidst i april pludselig fik tilbudt en lejlighed (og det først efter at vi var begyndt at inkludere i vores ansøgninger et brev, der indeholdt en bøn fra professoren om at give besøgende forskere lejligheder - ellers kunne universitetet ikke fungere) kunne vi faktisk ikke rigtigt huske, hvordan den havde været, da vi så den - men vi slog til (og blev som bekendt ganske tilfredse med den).

Alt dette var naturligvis meget tidskrævende og besværligt - for slet ikke at nævne stressende - så da vi igen i år skulle finde bolig i en ny by (hvor universitets sekretærer atter advarede om det besværlige i netop den bys boligmarked), tog vi de moderne værktøjer i brug og skaffede os en fremleje via Facebook!