Gejser

Da vi stod på turistkontoret i Napa fik vi øje et postkort med Californiens 'Gamle Troværdige' gejser. Vi fandt frem til at denne gejser (der er noget mindre end sin mere berømte navnebror i Wyoming) skulle ligge lige udenfor Calistoga i den nordlige ende af Napadalen, og at den skulle springe gennemsnitligt hver halve time. Vi vurderede at vi nok lige kunne nå det inden solnedgang og satte kursen mod Calistoga op gennem Napadalen.


Det var ganske let at finde frem til gejseren, der ligger lige ved siden af Chateau Montelena - vingården der i 1970'erne var med til at sætte Californien på vin-/verdenskortet, da deres Chardonnay vandt over en lang række franske hvidvine ved en vinsmagning i Paris.


Godt nok nåede vi frem inden solnedgang, men der sidst på eftermiddagen var det sparsomt med sollys i dalen.

På den anden side viste det sig at gejseren springer en hel del oftere om vinteren, sådan ca. hvert femte minut, så vi nåede at se den en håndfuld gange inden det blev helt mørkt.

Søelefanter

Vores nytårsferie i Californien involverede - vanen tro - en køretur langs en strækning Stillehavskyst og - ligeledes vanen tro - et stop lidt udenfor San Simeon. Her findes en strand, som er et populært opholdssted for nordlige søelefanter (som vi tidligere har omtalt som elefantsæler).


Trods efterhånden utallige stop ved netop denne strand, var det første gang vi var der omkring nytår. Vi havde ikke været der længe før vi fornemmede at det var en ganske særlig periode: Begejstrede udråb fra menneskemængden og en pludselig intensivering af aktivitetsniveauet blandt strandens måger er tilsyneladende den typiske velkomst for en nyfødt søelefant.


De nyfødte søelefanter vejer 'blot' 25-35 kg og deres hud ser spøjst løs ud, men i løbet af de 4 uger de dier kan de vokse til 135 kg hvorefter deres hud ser glattere (mere udspændt) ud som hos de voksne søelefanter.


På dette tidspunkt bliver ungen forladt af moderen, som parrer sig igen og stikker til havs. I forventning om at parre sig er de store hanner i samme periode godt i gang med at markere deres territorier på stranden.


Efter at have kigget på søelefanter satte vi os i lejebilen for at spise lidt brød inden vi skulle køre videre. Der var en vaks måge, som godt vidste at mennesker i bil med brød gav mulighed for at der ville falde noget af, så den holdt til på kølerhjelmen indtil vi kørte derfra.

Gensyn med Californien

Da vi forlod Californien troede vi helt bestemt at vi ville komme tilbage inden længe - men det skulle vise sig at der kom til at gå næsten 3 år inden det blev til noget. I juledagene blev vi en smule bekymrede over rapportager om uhyrlige mængder regn i Los Angeles. Det holdt heldigvis op inden vi fløj dertil, så vi kunne nyde en cykeltur langs stranden i behageligt vejr. Samtidig kunne vi så nyde nogle flotte sneklædte bjerge i horisonten.


Udover solskin og storslået natur kunne Californien som altid også byde på et par interessante skilte..

Døde svenskeres klub

Her på falderebet inden det er helt slut på 2010 vil vi gerne kaste et blik tilbage på året der gik - og især hvilke kendte svenskeres gravstene vi er kommet forbi i årets løb.


Det startede sidste vinter, da vi tog en tur til Skogskyrkogården og kom forbi stenen herover...


...og fortsatte da vi holdt en del af vores sommerferie på Fårö, hvor øens mest berømte beboer gennem tiderne naturligvis også ligger begravet. Nu er der måske nogle af vores læsere der bemærker to genkendelige navne på stenen ovenfor, så vi skynder os at påpege at den Ingrid der ligger på Fårö var Ingmars kone, mens den mere berømte Ingrid ligger begravet på Norra Begravningsplatsen tæt ved Karolinska Institutet i Solna:


Da vi kom forbi Norra Begravningsplatsen i efteråret måtte vi naturligvis også se gravstenene for nogle andre meget berømte svenskere (klik på billedet for at se en større udgave):


Gustaf af Geijerstam er måske ikke nær så kendt som August Strindberg, men de skulle efter sigende have været venner - og vi synes stenen er cool.

Glædeligt Solhverv

Herfra ønsker vi jer alle et rigtigt glædeligt solhverv!

Hvid jul i sigte

Vi føler os efterhånden temmeligt sikre på en hvid jul i Stockholm i år: det har sneet det meste af den forgangne weekend og vejrudsigten lover os temperaturer under -10 C det meste af ugen.

Is!

Som sagt: Det er blevet vinter! Der var isflager på vandet mellem Lidingö og fastlandet d. 1. december.

Efterår 2010

Det har været interessant at se landskabet forandre sig henover efteråret - se selv hvordan det er gået ved Laduviken:






Og nu er det tilsyneladende allerede vinter:

Tallinn

Lisbeth har længe gerne villet prøve at krydse den Finske Bugt, så da hun endnu en gang var en tur i Helsinki med arbejdet bestilte hun en billet til Tallinn med Viking Line.



Tue var naturligvis ikke med i Helsinki, men han kunne så flyve til Tallinn fra Stockholm, så vi sammen kunne udforske den gamle bydel i Tallinn.



Etymologien af navnet Tallinn er omdiskuteret, men en af de mest udbredte teorier er at Tallinn er afledt af Taani-linna, som på estisk betyder 'Danskerbyen' eller 'Danskerborgen'. Som bekendt indtog danskerne byen 15. juni 1219 i det berømte slag, hvor sagnet fortæller at Dannebrog faldt ned fra himlen og indgød de danske tropper kampgejst. Da sejren var i hus besluttede Valdemar 2. at dette flag fremover skulle være Danmarks flag.



For at dvæle lidt ved det historiske kan vi nævne at Tallinn også kan prale af et apotek, der har eksisteret i mindst 588 år.


I Estland betaler man med estiske kroner, og det var først den sidste dag vi var der at vi fandt ud af at de overhovedet har mønter. Det er så langt mest sedler der anvendes da de har sedler helt ned til 2 estiske kroner (svarende til lige knap 1 dansk krone).

Pas på lavtflyvende tasketyve - Estiske postkasser - Byens 'vandhuller' er let genkendelige

Lidt kunst i bybilledet

Efterårstur til Tyskland

Sidste gang vi var i Tyskland havde vi allerede planlagt en tur mere. Mere præcist for at komme til München og besøge Matthias, som Tue delte laboratorium med i Californien i 2004. Det er jo efterhånden et par dage siden, så der var en del nyt på begge sider: mest markant for Matthias' vedkommende at han er blevet gift med sin Gesche og har fået to børn (og mest bemærkelsesværdigt for Tues vedkommende at Lisbeth er kommet til siden sidst han så Matthias).

Vejret var sandt at sige ikke så pænt den weekend midt i oktober vi var i München, men som et plaster på såret havde nogen (og nej, vi ved ikke hvem) hængt et stort Dannebrog op fra tårnet i Skt. Peters kirke i centrum af byen. Vejret til trods var der godt gang i de lokale surfere på den kunstige Eisbach flod i Den Engelske Have.